Frivillige kreditorordninger og tvangsakkorderRIMs afslag på deltagelse i frivillige akkordordninger og kreditorordninger baseret på gældssaneringsprincipperne samt tvangsakkorder er ikke omfattet af klageadgangen til Landsskatteretten, idet der er tale om såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed, som betyder, at en klage herom ikke kan indbringes for Landsskatteretten eller anden myndighed.

Fordringshavers afgørelser om afdragsvis betaling eller henstandFordringshavers afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. OIL § 2, stk. 3, 3. pkt.

AfdragsordningerRIMs fastsættelse af afdragsordninger efter § 5 i inddrivelsesbekendtgørelsen, dvs. efter "tabeltræk", kan ikke påklages til Landsskatteretten eller nogen anden myndighed, idet der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Er afdragsordningen derimod fastsat efter bekendtgørelsens kapitel 6 om betalingsevnevurdering, jf. § 5, stk. 3, 3. pkt., er der klageadgang til Landsskatteretten.