Ved udlæg i løsøre gælder der derimod et princip om automatisk oprykning uden hensyn til, under hvilke omstændigheder (ordinært eller ekstraordinært) forprioriteten er blevet indfriet eller afdraget, og uanset om oprykning for et efterstående pantebrev er blevet vedtaget eller ej. En undtagelse fra den automatiske oprykningsret for udlæg i løsøre må dog gøres, hvis forpantebrevet ombyttes med et andet pantebrev, og der foreligger såvel en reel som en formel sammenhæng mellem indfrielsen af den tidligere panteret og stiftelsen af den nye. Hvis dette er tilfældet, har der reelt aldrig været nogen plads, som udlægget kunne rykke op i. En reel sammenhæng er til stede, såfremt det tidligere lån er indfriet ved hjælp af provenuet af det nye lån. Kravet om formel sammenhæng indebærer, at der skal foreligge samtidighed.

Består der en ledig plads inden for rammerne af et med sikkerhed i en løsøregenstand tinglyst ejerpantebrev eller skadesløsbrev, der står på sidstepladsen i prioritetsordenen (eller er den eneste hæftelse), kan denne ledige plads - i lighed med pant i fast ejendom - tilegnes af en kreditor, der gør udlæg i løsøret. Når panthaveren har modtaget meddelelse om udlægget, kan der som hovedregel ikke ydes yderligere kredit til skade for udlægshaveren. Undtagelsen er også her eksempelvis en i god tro foretaget udvidelse af kreditgivningen. Det samme gælder ved udlæg i en håndpantsat løsøregenstand eller i en pantsat - simpel eller negotiabel - fordring.

I modsætning til, hvad der gælder ved fast ejendom, rykker udlægget op ved enhver fremtidig nedbringelse af gælden til panthaveren, altså også ved nedbringelse under den gæld, der bestod på tidspunktet for udlæggets foretagelse.