Kurskontrakter, der indgås af låntagere i forbindelse med kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning og indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån, er som udgangspunkt omfattet af KGL § 29. For låntagere er gevinst/tab på sådanne kontrakter imidlertid undtaget beskatning efter § 29, jf. § 30, stk. 1, nr. 3. Undtagelsen gælder kurssikringskontrakter indgået af debitor såvel i forbindelse med optagelse som indfrielse af såvel obligationslån som kontantlån. Den omfatter alle former for kurssikringskontrakter, hvad enten disse er baseret på terminsforretninger, købe- eller salgsretter.

ValutafastkursaftalerI TfS 1998, 433 DEP udtalte Skatteministeriet, at valutafastkursaftaler, der udbydes i forbindelse med udbetaling og indfrielse af realkreditlån i fremmed valuta, er omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 3, og dermed skal beskatning ske sammen med det underliggende aktiv - realkreditlånet. De underliggende obligationer blev udstedt i samme valuta som låntager optog lånet. Betalinger på såvel pantebrev som obligationer ville finde sted i den pågældende valuta. I TfS 1999, 192 DEP har Skatteministeriet uddybet udtalelsen trykt i TfS 1998, 433 DEP. Valutafastkursaftaler indgået i forbindelse med delvis indfrielse ved ordinære og ekstraordinære afdrag kan efter Skatteministeriets opfattelse indfortolkes i KGL § 30, stk. 1, nr. 3, således, at gevinst og tab på disse aftaler beskattes sammen med realkreditlånet. Det præciseres videre, at valutafastkursaftaler på lån, der udstedes i én valuta, mens de underliggende obligationer udstedes i en anden valuta, er omfattet af KGL § 30, stk. 1, nr. 3, forudsat at valutafastkursaftalen er indgået i samme valuta som lånevalutaen. Der er således tale om, at der kan valutafastkurssikres såvel i relation til obligations- som til pantebrevssiden.

§ 30, stk. 2Undtagelsen gælder ikke for realkreditinstitutter, pengeinstitutter og andre kreditinstitutter, når kurskontrakten er udstedt som led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 30, stk. 2. For disse institutter er kurskontrakter omfattet af § 29.

BetingelserUndtagelsen fra beskatning efter reglerne om finansielle kontrakter er betinget af, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering samt at kontrakten eller aftalen ikke afstås, jf. § 30, stk. 3.

Hvis kontrakten afvikles ved differenceafregning anses det for godtgjort, at kontrakten faktisk kunne opfyldes på anden måde end ved levering, uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Kontrakten omfattes dermed af § 29. Kravet om, at der rent faktisk sker levering i henhold til kontrakten er ophævet ved lov nr. 283 af 12. maj 1999 med den konsekvens, at aftaler, der indgås i indkomståret 1998 eller senere, ikke beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, såfremt kontrakten udløber uudnyttet. Aftaler indgået før indkomståret 1998, falder dermed tilbage til beskatning efter § 29, såfremt de udløber uudnyttet.

Overdrages en kontrakt er konsekvensen, at kontrakten omfattes af § 29, for den kontraktspart, der har foretaget overdragelsen.

Kurssikring ved rentetilpasningFor så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning omfatter § 30, stk. 1, nr. 3, uanset ovenstående betingelser, kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, hvor der sker skift af debitor ved overdragelse af fast ejendom. Endvidere vil sådanne kontrakter eller aftaler også være omfattet af § 30, stk. 1, nr. 3, såfremt kontrakten eller aftalen opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2. pkt. (med undtagelser i 3. og 4. pkt.), eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.

Dette indebærer for det første, at hvis kontrakten eller aftalen opsiges i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter overdragelsen (afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet) for den faste ejendom, og der for sælger henholdsvis køber er tale om første opsigelse inden for det pågældende tidsrum, skal kontrakten ikke beskattes som en finansiel kontrakt. For det andet behandles kontrakten eller aftalen ikke som en finansiel kontrakt, når opsigelsen sker efter krav fra det realkreditinstitut, der er kreditor i henhold til rentetilpasningslånet, eller ved opsigelse, som sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo.

Bestemmelsen er ikke begrænset til at gælde for opsigelse af kurskontrakter vedrørende kontantlån. Det er alene afgørende om kontrakten opsiges på de vilkår der er nævnt i KGL § 22, stk. 3, 2. - 4. pkt., eller i tilfælde som nævnt i stk. 4.

Bestemmelsen har virkning for overdragelse af fast ejendom og for opsigelse af kontrakter der finder sted den 1. juli 2002 eller senere, jf. § 9, stk. 4, i lov nr. 394 af 6. juni 2002.

KonsekvensUndtagelsen fra reglerne om beskatning som finansiel kontrakt betyder, at kurskontrakterne skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. sammen med det underliggende aktiv, jf. § 30, stk. 6. Gevinst og tab på en kurskontrakt vil dermed indgå i opgørelsen af gevinst og tab på det lån, der optages m.v. Lånet anses for optaget m.v. på kontraktstidspunktet (terminskontrakter) henholdsvis udnyttelsestidspunktet (optioner). Den aftalte kontraktspris (ved optioner tillagt eller fratrukket en eventuelt betalt optionspræmie), anses for lånets værdi ved påtagelsen henholdsvis indfrielsessummen.

Ved kontantlån påvirker kursen på de underliggende obligationer rentefastsættelsen henholdsvis indfrielsesbeløbets størrelse. Ved kurssikring af kontantlån i forbindelse med optagelsen vil gevinst eller tab på kontrakten således blive indregnet i lånet gennem rentefastsættelsen. Ved kurssikring i forbindelse med indfrielse skal gevinst eller tab på kontrakten indgå i opgørelsen af gevinst eller tab på lånet. Hvor gevinst og tab på kontrakten påvirker rentefastsættelsen, vil gevinst eller tab indgå i indkomstopgørelsen gennem rentefradraget. En gevinst betyder en lavere rente end ellers, og dermed et mindre fradrag, og omvendt ved tab. Om indregning af optionspræmien i renten, se SKM2002.44.LSR og SKM2002.293.LR.

Efterreguleringer Er de ovenfor nævnte betingelser for at være omfattet af undtagelsen ikke opfyldt, vil der kunne blive tale om efterreguleringer af den skattepligtige indkomst. Betyder efterreguleringen, at der i et eller flere år skal ske en forhøjelse af skatteansættelsen, kan der ske ordinær genoptagelse i henhold til SSL § 34, stk. 1, hvis varsling af forhøjelsen kan ske inden for 3-års fristen. Da kravet om efterregulering af den skattepligtige indkomst vil være udløst af, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst, der skal lægges til grund for skatteansættelsen - nemlig at kontrakten skal behandles som en finansiel kontrakt - vil der, hvor afregningen sker efter udløbet af 3-års fristen, f.eks. 7 år efter kontraktens indgåelse, kunne ske genoptagelse efter SSL § 35, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 12. juli 2002, der har virkning for skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomståret 1997 og følgende år. For skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomstår forud for 1997 gælder den tidligere SSL § 35, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998. Genoptagelsesreglerne er nærmere beskrevet i vejledningen Processuelle regler på SKATs område, afsnit G.3.