Dansk skib : Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj. Et skib, som er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi, sidestilles med dansk skib. Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet, og som uden besætning overtages til befragtning af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib.

Udenlandsk skib: Et skib med en bruttotonnage på 20 t eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj, og som ikke anses for et dansk skib.

Begrænset fart :

a) Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde.

b) Anvendelse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lign.

c) Fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe uden egne fremdrivningsmidler.

d) Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil.

e) Anden fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed, når forholdene er sådan, at den pågældende person har mulighed for regelmæssigt at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Ved bedømmelsen af, om betingelsen om mulighed for overnatning på sædvanlig bopæl er opfyldt,  lægges der vægt på, om lønmodtageren med hensyn til afstanden mellem bopæl og det sted, hvor skibet lægger til, har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl

Landsskatteretten godkendte ikke sømandsfradrag for en ansat på et skib, der anvendtes til lejrskoletogter og chartersejlads, idet skibet ikke ansås for udelukkende anvendt til befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. SKM2001.243.LSR.

Ved Vestre Landsrets Dom SKM2005.376.VLR blev et skib, der anvendtes til tur- og chartersejlads, anset for omfattet af definitionen på et dansk skib, jf. § 2 i sømandsfradragsloven, og de ansatte om bord på skibet var således berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 C.

Sagen vedrørte et skib, der blev anvendt til erhvervsmæssig tur- og chartersejlads, og det blev lagt til grund, at skibet i de fleste tilfælde returnerede til samme havn, som det var afsejlet fra. Der havde ikke været afholdt arrangementer, hvor skibet ikke havde været ude at sejle (kaj-arrangementer).

Landsretten fandt, at skibet udelukkende var blevet anvendt til erhvervsmæssig "befordring af personer", jf. sømandsfradragslovens § 2. Den beskrevne anvendelse fandtes således efter landsrettens opfattelse at ligge inden for en almindelig sproglig forståelse af ordet "befordring", ligesom der efter landsrettens opfattelse ikke var klare holdepunkter i forarbejderne for at fravige denne sproglige forståelse af ordet "befordring".

Løn udbetalt til de ansatte på skibet blev derfor anset for lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33 C, stk. 1, idet det ikke var bestridt, at de øvrige betingelser herfor var opfyldt.