Skatteyderen i sagen var ansat i dennes faders tømrervirksomhed. Den pågældende bil - en kassevogn på gule plader - blev anskaffet i foråret 1997 og blev anvendt af skatteyderen. Indtil 1. april 1998 var kassevognen parkeret på virksomhedens adresse. Da virksomheden ændrede adresse til faderens bopælsadresse, var der ikke plads til kassevognen på den nye adresse, og vognen kom til at stå på skatteyderens bopæl. Skatteyderen - der ikke havde ført kørebog - blev beskattet af værdien af firmabil for indkomstårene 1997 og 1998 efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Under retssagen blev der fremlagt billeder af kassevognen. På baggrund af disse billeder og hvad der måtte forventes, at der ville blive oplyst under vidneforklaringerne var det ministeriets opfattelse, at landsretten ville lægge til grund, at vognen var blevet ombygget til værkstedsvogn allerede i forbindelse med overtagelsen i 1997, og at der for de pågældende år var tale om en specielt indrettet værkstedsvogn, som ikke var egnet til privat kørsel.

Ministeriet fandt ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen i øvrigt var brugt privat, bl.a. fordi skatteyderens private kørselsbehov måtte antages at være blevet opfyldt gennem anvendelse af samleverens bil.

På den baggrund tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i sagen.

Som det fremgår, har det været helt konkrete omstændigheder i sagen, som har ført til, at ministeriet har givet skatteyderen medhold. Afgørende for udfaldet var således en konkret vurdering af, hvorvidt bilen overhovedet var egnet til privat kørsel, og ikke om der skulle være ført kørebog eller ej i den pågældende situation.