GenereltVed lov nr. 124 af 28. februar 2003 om ændring af momsloven er der indført regler om en særordning for tredjelandsvirksomheder, der leverer tjenesteydelser til private i EU.

Særordningen findes i § 66 og har virkning fra 1. juli 2003.

Særordningen i § 66 er en gennemførelse af Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002 om ændring og midlertidig ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemte for radio- og tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede tjenesteydelser. ►Bestemmelserne er nu indarbejdet i Momssystemdirektivet (Direktiv 2006/112/EF)◄.

Om elektroniske ydelser se afsnit E.3.1.11. Se endvidere afsnit E.3 om leveringssted for elektroniske ydelser.

Ordningen er midlertidig. Den blev ved direktiv 2006/58/EF af 27. juni 2006 forlænget til og med 31. december 2006. ►Ved direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 blev ordningen yderligere forlænget til og med 31. december 2008◄.

Hensigten er, at tredjelandsvirksomheder ved at få ret til at vælge en særordning med forenklede procedurer for tredjelandsvirksomheder, der leverer elektroniske ydelser til ikke afgiftspligtige i EU, får lettere ved at overholde de afgiftsmæssige forpligtelser, der påhviler dem.

Det er en betingelse for at anvende særordningen, at tredjelandsvirksomheden ikke er momsregistreret i EU.

Frivillig ordningOrdningen er frivillig og indebærer, at en tredjelandsvirksomhed ved salg til private i et eller flere EU-lande kan nøjes med at lade sig identificere i et enkelt medlemsland. Virksomheden kan frit vælge, hvilket medlemsland den vil lade sig identificere i. Dette land er identifikationsmedlemslandet.

En tredjelandsvirksomhed, som ikke tilmelder sig særordningen, er omfattet af de almindelige regler ved salg til private i EU. Det vil sige, at en tredjelandsvirksomhed, som ikke tilmelder sig særordningen, og som for eksempel sælger elektronisk leverede tjenesteydelser til private i 15 EU-lande, skal lade sig registrere i alle 15 lande og skal følge de respektive landes angivelses- og betalingsregler.

I bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven (momsbekendtgørelsen) er der i kapitel 15 regler om særordning for elektroniske ydelser leveret af tredjelandsvirksomheder til ikke afgiftspligtige personer i EU.

Anmeldelse og afmeldelseNår en tredjelandsvirksomhed ønsker at tilslutte sig særordningen med Danmark som identifikationsmedlemsland, skal virksomheden anmelde påbegyndelse af virksomhed som afgiftspligtig inden for EU. Virksomheden skal også anmelde eventuel ændring og ophør af virksomhed, hvis denne ikke mere er omfattet af særordningen.

Anmeldelse skal ske elektronisk, jf. bekg. § 85, stk. 1.

En anmeldelse fra en tredjelandsvirksomhed skal til brug for identifikation af virksomheden indeholde navn, postadresse, elektroniske adresser med websteder, eventuelt registreringsnummer i virksomhedens hjemland samt erklæring om, at vedkommende ikke er momsregistreret i EU, jf. bekg. §§ 85 og 86.

Virksomheden tildeles et individuelt nummer (identifikationsnummer), som identifikationsmedlemslandet meddeler virksomheden inden 8 dage. Virksomheden modtager brev med det individuelle nummer, samt særskilt brev med pin-kode, som giver adgang til systemet. Er det ikke muligt at overholde fristen på 8 dage, skal identifikationsmedlemslandet inden fristens udløb meddele tredjelandsvirksomheden, hvornår den kan forvente at modtage sit identifikationsnummer. Tilmelding til systemet skal ske via internettet på www.skat.dk under punktet "Translated information" - "VAT on e-services".

Ved anmodningen om registrering er der samtidig afgivet erklæring om, at den pågældende virksomhed ikke i øvrigt er registreret for moms inden for EU.

På hjemmesiden er der også en elektronisk vejledning "Special Vat scheme for entreprises outside the EU - choosing Denmark as their country of registration", som ligeledes ligger under "Translated information". ►Vejledningen findes på dansk under "Virksomhed" - "Vejledninger" - "Momssærordning for virksomheder uden for EU der vælger Danmark som registreringsland".◄

Tredjelandsvirksomheden skal meddele SKAT enhver ændring i de afgivne oplysninger. Afmeldelse fra særordningen skal også ske elektronisk, jf. bekg. § 86, stk. 3. Afmeldelse har virkning fra udgangen af det løbende kvartal.

Angivelse og betalingVed at vælge særordningen opnås fælles regler om angivelse og betaling af moms af salg af elektroniske ydelser til private i EU. Der er kvartalsvis momsangivelse under særordningen, uanset om der har været leverancer i perioden. Angivelsen skal indsendes inden for 20 dage efter udgangen af den afgiftsperiode, som angivelsen vedrører, og den foretages elektronisk, jf. momslovens § 66, stk. 6.

Enhver indberetningsperiode (kvartal) som omhandlet i artikel 26c, punkt B, stk. 5, i direktiv 77/388/EØF ►(Momssystemdirektivets artikler 364 og 365)◄ (momslovens § 66, stk. 6, og momsbekendtgørelsens § 88, stk. 1) er en selvstændig indberetningsperiode, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1777/2005, artikel 20, stk. 3. Når en angivelse i henhold til artikel 26c, punkt B, stk. 5, i direktiv 77/388/EØF er indsendt, kan alle efterfølgende ændringer af tallene deri kun foretages gennem en ændring af angivelsen og ikke ved en tilpasning af en efterfølgende angivelse. Momsbeløb, der betales i henhold til artikel 26c, punkt B, stk. 7, i direktiv 77/388/EØF ►(Momssystemdirektivets artikel 367)◄, er specifikke for den pågældende angivelse. Alle efterfølgende ændringer af de betalte beløb kan kun foretages med henvisning til den pågældende angivelse og må ikke tildeles en anden angivelse eller ske ved tilpasning af en efterfølgende angivelse.

Det er identifikationsmedlemslandet, der overfører momsen til det/de rette EU-forbrugslande.

En angivelse skal indeholde identifikationsnummer, den samlede værdi uden moms af leverancerne af elektroniske ydelser for indberetningsperioden og det samlede tilsvarende afgiftsbeløb for hvert enkelt forbrugsland, hvor afgifter er forfaldne. De gældende afgiftssatser og det samlede skyldige afgiftsbeløb skal også angives, jf. bekg. § 88.

Angivelsen skal udarbejdes i danske kroner. Virksomhederne skal indbetale momsen til SKAT på en bankkonto, der føres i danske kroner, jf. bekg. § 88, stk. 2.

Det præcise beløb skal indberettes og betales. Der kan således ikke tillades nogen afrunding til nærmeste hele beløb, jf. rådsforordningens artikel 20, stk. 4.

Hvis leverancerne er foretaget i andre valutaer, er det kursen på den sidste dag i indberetningsperioden, der skal anvendes ved udfyldelse af afgiftsangivelsen. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den dag, eller hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag, jf. bekg. § 88, stk. 3.

Identifikationsmedlemsstaten, der har modtaget et beløb, som er større end det, der følger af angivelsen i henhold til artikel 26c, punkt B, stk. 5, i direktiv 77/388/EØF, (momslovens § 66, stk. 6, og momsbekendtgørelsens § 88, stk. 1) tilbagebetaler det for meget betalte beløb direkte til den pågældende afgiftspligtige person, jf. artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1777/2005.

SatsMomsen skal angives og afregnes med EU-forbrugslandets sats.

KorrektionerHvis en tredjelandsvirksomhed vil korrigere en anmeldelse for en afgiftsperiode, skal den rette henvendelse til identifikationsmedlemsstaten. Identifikationsmedlemsstaten retter henvendelse til forbrugsmedlemsstaten om de ændrede oplysninger, jf. bekg. § 90.

Tredjelandsvirksomheden skal betale skyldig moms som følge af ændrede oplysninger til identifikationsmedlemsstaten, jf. bekg. § 90, stk. 2. Identifikationsmedlemsstaten sender beløbet videre til forbrugslandet sammen med oplysninger til brug for identifikation af beløbet.

Tilbagebetaling af moms som følge af ændrede oplysninger sker ved, at identifikationsmedlemsstaten informerer forbrugslandet om de ændrede oplysninger, jf. bekg. § 90, stk. 3. Tilbagebetaling sker herefter i henhold til forbrugslandets regler om tilbagebetaling, ligesom tilbagebetalingen foregår direkte mellem forbrugsland og tredjelandsvirksomhed, jf. bekg. § 90, stk. 3, og forordningens artikel 20, stk. 2.

Tredjelandsvirksomheden har pligt til efter anmodning at oplyse et kontonummer til brug for tilbagebetalinger som følge af korrektioner, jf. bekg. § 90, stk. 4.

Udelukkelse/ophørEn tredjelandsvirksomhed kan under visse betingelser udelukkes fra særordningen af identfikationsmedlemslandet. Det er tilfældet, hvis virksomheden meddeler, at den ikke længere leverer elektroniske ydelser, at det på anden måde kan antages, at virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter er bragt til ophør, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at benytte særordningen, eller at virksomheden til stadighed ikke retter sig efter reglerne for særordningen, jf. bekg. § 91. Se tillige artikel 20, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1777/2005.

For at en virksomhed kan anses for til stadighed ikke at rette sig efter reglerne for særordningen, skal den mindst i et år - fire på hinanden følgende afgiftsperioder - hverken have angivet eller betalt moms, som burde have været angivet og betalt.

Udelukkelse fra særordningen har øjeblikkelig virkning, jf. bekg. § 91.

Efter udelukkelse fra særordningen skal virksomheden anvende de almindelige momsregler. Det indebærer, at virksomheden skal lade sig momsregistrere i alle de EU-lande, hvor virksomheden sælger elektroniske ydelser til private kunder med deraf følgende forskellige regler om afgiftsperioder, betalingsfrister mv.

Tredjelandsvirksomheden skal efter udelukkelse af særordningen indgive enhver resterende angivelse indtil udgangen af det kalenderkvartal, i hvilket den blev udelukket. Kravet om at foretage denne indberetning har ikke betydning for et eventuelt krav om, at virksomheden straks efter udelukkelse fra særordningen skal lade sig registrere i henhold til de normale regler.

Godtgørelse af afgiftTredjelandsvirksomheden kan få godtgjort afgift efter reglerne i momslovens § 45, stk. 1. Se herom afsnit K.1.1.

RegnskabEn tredjelandsvirksomhed, der er omfattet af særordningen, skal føre et elektronisk regnskab for de transaktioner, der er omfattet af særordningen. Regnskab skal efter anmodning fra identifikationsmedlemslandet eller forbrugslandet gøres elektronisk tilgængeligt for SKAT, jf. bekg. § 89. Fristen for at stille regnskabet elektronisk til rådighed er 3 uger.

Regnskabet skal føres klart og overskueligt, så det kan danne grundlag for kontrol med afgiftsberegningen. Regnskabet skal være tilrettelagt sådan, at alle registreringer kan afstemmes med oplysningerne på momsangivelsen.

Regnskabet skal opbevares i en periode på 10 år fra udgangen af det år, hvor transaktionen blev foretaget, jf. momslovens § 66, stk. 8.