| Et særligt spørgsmål opstår, når en erhvervsdrivende ophører med sin virksomhed, men kun sælger en del af driftsmidlerne i ophørsåret og resten i det eller de efterfølgende år.
AL § 9Der kan ikke foretages afskrivning på driftsmidlerne i ophørsåret eller de efterfølgende år.
Negativ saldoværdi Hvis saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb svarende til den negative saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i indkomståret, jf. AL § 9, stk. 1.
Positiv saldoværdiSåfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår.
Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien, jf. AL § 9, stk. 2. Efter AL § 9, stk. 2, 2. pkt. kan et eventuelt tab først fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel eller skib er solgt. Med formuleringen af AL § 9, stk. 2, 2. pkt., er der således taget klart stilling til, hvornår et tab i form af en resterende positiv driftsmiddelsaldo kan fratrækkes, jf. at der på baggrund af § 6 i den tidligere afskrivningslov har været ført sager herom. Se således TfS 1999, 45 VLD og SKM2002.484.HR. Sidstnævnte sag vedrørte et selskab, der havde drevet finansieringsvirksomhed med udlejning af tv- og radioudstyr. Selskabet foretog overdragelse af sin samlede kontraktportefølge med undtagelse af en enkelt lejekontrakt med en statusværdi på 4.877,80 kr. for en købesum på 2.418.201,51 kr. Baggrunden for, at en enkelt kontrakt blev undtaget fra overdragelsen, var den antagelse, at selskabet herved opnåede mulighed for, at driftsmiddelsaldoen kunne bringes til fradrag som tab i senere indtægter fra efterfølgende virksomhed. Højesteret fandt imidlertid, at virksomheden var ophørt i forbindelse med overdragelsen af hovedparten af virksomhedens kontrakter, og at et tabsfradrag i et senere år måtte forudsætte en forretningsmæssig begrundelse for den successive afhændelse.
SKM2005.319.ØLR (tidligere SKM2004.183.LSR): Østre Landsret fastslog, at et selskab, der producerede printplader, skulle fradrage en positiv driftsmiddelsaldo i 1999, selv om selskabet ikke havde afhændet samtlige driftsmidler i forbindelse med virksomhedsophøret, men havde bibeholdt noget EDB-udstyr indtil skrotning i 2001. Selskabet henviste til, at det efter salget havde noget edb-udstyr i behold, som var nødvendigt for bl.a. at kontrollere den omsætningsbestemte ydelse. Selskabet indgik en kontrakt om overdragelse af kundekartotek/goodwill pr. 1. marts 1999. Landsretten fandt, at selskabet fra dette tidspunkt var ophørt med fabrikation af printplader, og selskabets modtagelse af en omsætningsbestemt afgift kunne ikke anses for en fortsættelse af virksomheden. Det forhold, at selskabet havde beholdt noget EDB-udstyr indtil skrotning i 2001 ansås ikke for forretningsmæssigt begrundet. Landsretten lagde vægt på, at det havde været muligt at overføre data fra computeren til revisionsfirmaets eget edb-system, og at selskabet ikke havde kontrolleret den modtagne revisorerklæring, fordi den kom fra en velrenommeret revisor. EDB-udstyret kunne derfor ikke efter virksomhedsophøret anses for at være et driftsmiddel i relation til selskabet. Med henvisning til Højesterets dom i SKM2002.484.HR fastslog Landsskatteretten, at den positive driftsmiddelsaldo i overensstemmelse med hidtidig praksis med rette var henført til fradrag i indkomståret 1999, idet den ikke-forretningsmæssigt begrundede disposition ikke kunne udskyde fradragstidspunktet. (Afgørelsen er stadfæstet af Højesteret ved dom af 28. december 2006).
SKM2006.293.ØLR. Et selskab gjorde gældende, at en positiv driftsmiddelsaldo ikke skulle fratrækkes i indkomståret 1998, men først i indkomståret 1999, idet selskabet i 1998 fortsat havde driftsmidler i behold. Landsretten lagde til grund, at selskabets virksomhed ophørte i 1995, og at de eneste driftsmidler, der var i behold i 1998, var et softwaresystem, og nogle forskellige driftsmidler placeret i en fast ejendom, der blev solgt ved skøde underskrevet af køber den 15. januar 1999. Uanset at skødet først var underskrevet i 1999 fandt Landsretten efter de konkrete omstændigheder, at ejendommen - og de deri værende driftsmidler - blev solgt i indkomståret 1998. For så vidt angår softwaresystemet fandt Landsretten, at der ikke var godtgjort nogen forretningsmæssig begrundelse for at beholde dette efter 1998. Selskabet skulle derfor fratrække den positive driftsmiddelsaldo i indkomståret 1998.
Såfremt driftsmiddelsaldoen er reduceret til 0 eller til et negativt beløb skal salgssummen medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted, jf. AL § 9, stk. 5. Bestemmelsen omhandler således de tilfælde udover de i AL § 9, stk. 2 nævnte, hvor en virksomhed sælger et driftsmiddel eller skib efter ophørsårets udløb. Bestemmelsen indebærer, at når saldoen er reduceret til 0 eller et negativt beløb, skal hele salgssummen medregnes til den skattepligtige indkomst, idet virksomheden i denne situation har fået fradrag for samtlige afskrivningsberettigede udgifter til driftsmidler og skibe, herunder også for driftsmidler, der ikke er solgt. Se nærmere vedrørende AL § 9 i afsnit E.C.2.4.9. |