Dato for udgivelse | 26 Sep 2002 10:50 |
SKM-nummer | SKM2002.464.TSS |
Myndighed | Told- og Skattestyrelsen |
Sagsnummer | 99/02-317-00234 |
Dokument type | Meddelelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning |
Emneord | AM-bidrag, udenlandsk arbejdsgiver, løn, pension |
Resumé | Landsskatterettens kendelse SKM2002.390.LSR vil ikke blive indbragt for domstolene. |
Reference(r) | Arbejdsmarkedsfondsloven § 8 Pensionsbeskatningsloven § 19 A-skattevejledningen 2002 B.3, C.1.2.1 Ligningsvejledningen 2001 A.C.1.1.1, A.C.2.3 |
I SKM2002.390 LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke skulle beregnes arbejdsmarkedsbidrag af en udenlandsk arbejdsgivers indbetalinger til en pensionsordning (arbejdsgiverordning) for en arbejdstager, der var ansat i et udenlandsk selskab uden hjemting her i landet, og hvor der derfor ikke skulle indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomsten.
Efter at sagen har været forelagt for Skatteministeriets departement, er det blevet besluttet, at Landsskatterettens kendelse ikke vil blive indbragt for domstolene. Den praksis, som er anført i kendelsen, skal derfor følges ved administrationen af de omhandlede regler.