åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.A.2.1.4.2 LL § 8 J Udgifter til advokat og revisor" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Efter LL § 8 J er der fradrag for advokat- og revisorudgifter, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Der vil typisk være tale om udgifter i form af rådgivningshonorarer for udfærdigelse af vedtægter eller kontrakter m.v.

Endvidere er der fradragsret for gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det drejer sig om gebyrer i forbindelse med stiftelse af et selskab eller ved ændring af selskabets vedtægter. Fradragsretten forudsætter, at afholdelsen af udgifterne sker i forbindelse med etablering af en bestående erhvervsvirksomhed.

Begrebet etablering og udvidelse skal fortolkes bredt. LL § 8 J giver bl.a. mulighed for fradrag for advokat- og revisoromkostninger, der er afholdt i forbindelse med en udvidelse af selskabskapitalen eller en børsintroduktion. Bestemmelsen hjemler endvidere fradrag for de udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med en omstrukturering af virksomheden, f.eks. ved omdannelse, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, uanset om det sker skattefrit efter de særlige regler herom i virksomhedsomdannelsesloven og fusionsloven.

Der vil derimod som udgangspunkt ikke være fradrag for udgifter, der f.eks. afholdes i forbindelse med en ændring af virksomhedens stemmeregler eller lign.

Hvis udgifterne er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvor etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden sker. Udgifter, der er afholdt efter etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan fradrages efter de almindelige regler herom.

Der kan kun gives fradrag efter LL § 8 J for de udgiftsarter, der udtrykkeligt er nævnt i lovbestemmelsen. Der er således kun fradrag for udgifter til rådgivning for advokat og revisor, men derimod ikke udgifter til tilsvarende rådgivning, der ydes af f.eks. pengeinstitutter. Betegnelsen revisor i LL § 8 J omfatter statsautoriserede revisorer, registrerede revisorer samt medlemmer af Foreningen Danske Revisorer og personer, der kan sidestilles med medlemmer af Foreningen Danske Revisorer. Om en person kan sidestilles med medlemmer af Foreningen Danske Revisorer beror på en konkret vurdering. Normalt vil en person, som udøver erhverv som revisor, kunne sidestilles med medlemmer af nævnte forening.

Der er ikke fradragsret i tilfælde, hvor de afholdte udgifter i forbindelse med køb eller salg af erhvervsaktiver anses som tillæg til købesummen eller fradrag i salgssummen, jf. LL § 8 J, stk. 3. Den afholdte udgift vil i disse tilfælde blive behandlet på samme måde som den resterende købe- eller salgssum. Såfremt der eksempelvis er tale om advokat- og revisoromkostninger, der afholdes i forbindelse med erhvervelse af en fast ejendom, skal omkostningerne tillægges købesummen.

Fradrag indrømmet Højesteret har ved dom af 23. juni 2004, SKM2004.297.HR, ændret retsstillingen, for så vidt angår holdingselskabers fradragsret i henhold LL § 8 J. Højesteret fastslog i dommen, at aktie- og anpartsselskaber ifølge aktieselskabslovens og anpartsselskabslovens §§ 1, stk. 1, skal være erhvervsdrivende, og at det i selskabsretten er anerkendt, at kravet herom er opfyldt også for så vidt angår selskaber, hvis virksomhed alene består i at besidde aktier eller anparter i et eller flere datterselskaber. Udgangspunktet må på denne baggrund være, at sådanne moderselskaber også anses for erhvervsdrivende ved anvendelse af de skatteretlige regler.

Endvidere fandt Højesteret, at der hverken i ordlyden af LL § 8 J, i forarbejderne til bestemmelsen eller i oplysninger om selskabets virksomhed er holdepunkt for et modsat resultat, må etablering af Holding ApS herefter anses for etablering af en erhvervsvirksomhed, således at selskabet i medfør af bestemmelsen kan fradrage udgifter til advokat og revisor afholdt i forbindelse med etableringen. Dette resultat er også bedst stemmende med skattemyndighedernes anerkendelse af, at selskabet i medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, har fradragsret for de løbende udgifter til revision og regnskabsassistance.

Det kan på den baggrund fastslås, at stiftelse af et holdingselskab er etablering af en erhvervsvirksomhed omfattet af LL § 8 J, og at stiftelsesomkostninger til advokat og revisor er fradragsberettigede efter LL § 8 J.

SKM2005.196.LSR. (Appelleret). Landsskatteretten godkendte fradrag for advokat- og revisorudgifter i forbindelse med køb af aktier i datterselskab med 146.900 kr., jf. LL § 8 J, stk. 1. Ifølge repræsentanten kunne 3.000 kr. henføres direkte til aktiernes anskaffelsessum efter LL § 8 J, stk. 3.

SKM2004.387.LSR. Under henvisning til Højesterets dom i SKM2004.297.HR blev revisorudgifter i forbindelse med udvidelse af aktiekapitalen anerkendt som fradragsberettigede, jf. LL § 8 J, stk. 1.

SKM2001.588.LSR. Revisorudgifter afholdt i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse blev anset som fradragsberettigede efter LL § 8 J, stk. 1.

SKM2001.240.LSR. Et selskab afholdt revisorudgifter i forbindelse med erhvervelse af hele aktiekapitalen i et andet selskab. Da det fandtes godtgjort, at aktieerhvervelsen var foretaget med henblik på en efterfølgende fusion, var revisorudgiften fradragsberettiget i medfør af LL § 8 J, stk. 1.

SKM2001.471.LSR. Advokat- og revisorudgifter afholdt ved tilførsel af aktiver efter FUL § 15 c blev ligeledes anset som fradragsberettigede efter LL § 8 J, stk. 1.

I TfS 1996.556.LSR. blev der afholdt udgifter til revisor og advokat i forbindelse med udarbejdelse af ny interessentskabskontrakt, som følge af optagelse af en ny medinteressent. Landsskatteretten fandt, at fradraget var berettiget, da omkostningerne var afholdt i forbindelse med udvidelse af en bestående virksomhed.

Fradrag delvis imødekommetSKM2003.524.LSR. Landsskatteretten fandt, at advokatudgifter vedrørende et køb af et skuffeselskab var fradragsberettigede. Udgifter til udarbejdelse af anpartshaveroverenskomst indgået mellem de to hovedanpartshavere måtte anses for varetagelse af private interesser. Denne udgift var derfor ikke fradragsberettiget.

SKM2003.295.LSR. I forbindelse med udarbejdelse af et byggeprojekt, som skulle udbydes til investorer, blev der godkendt fradrag for revisorhonorarer, for udarbejdelse af årsregnskab og skattebilag samt udarbejdelse af revisorerklæring og budgetredegørelse, jf. LL § 8 J, stk. 1. Et honorar for udarbejdelse af kontrakter og møder med investorerne kunne ikke fradrages. Honorar til advokat for udarbejdelse af skøde samt gennemgang af kontraktsmatriale kunne fradrages med 50 pct., da en del af honoraret dækkede udgifter vedrørende de erhvervede aktiver.

Fradrag nægtetSKM2006.240.ØLR (Appelleret) (tidligere SKM2004.427.LSR). Et selskab H1, opkøbte 3 andre selskaber ved køb af aktier, navnlig med henblik på at H1 kunne befæste sin markedsposition. Udgifter til advokat- og revisorudgifter i forbindelse med at H1 påtænkte aktiekøbene og i forbindelse med den følgende gennemførelse af aktiekøbene skulle tillægges aktiernes købesum, jf. LL § 8 J, stk. 3. Udgifterne vedrørte bl.a. deltagelse i forhandlinger, due diligence, skattemæssig assistance, rådgivning om selskabsstruktur og transaktionsalternativer samt udarbejdelse af købsaftale og andre dokumenter. Retten fandt, at udgifterne var et naturligt led i de pågældende aktiekøb, og at de havde en sådan nær og direkte tilknytning til aktieerhvervelserne, at de måtte anses for tillæg til aktiernes købesum. Retten fandt ikke, at der på tidspunktet for udgifternes afholdelse eller efterfølgende havde foreligget en praksis, hvorefter der i den omhandlede situation skulle være valgfrihed mellem at benytte fradragsreglen i LL § 8 J, stk. 1, eller tillægge udgifterne til købesummen i LL § 8 J, stk. 3. Se også SKM2006.392.VLR.

SKM2006.32.ØLR. (Appelleret). Landsskatteretten havde, jf. LL § 8 J, stk. 1, givet et selskab fradrag for advokat- og revisorudgifter afholdt i forbindelse med købet af to selskaber. Det ene af selskaberne var anskaffet ved apportindskud.
Landsretten fandt, at advokat- og revisorudgifterne var et naturligt led i erhvervelsen af aktierne i de to selskaber, og at udgifterne havde en sådan nær og direkte tilknytning til aktieerhvervelsen, at udgifterne måtte anses som et tillæg til anskaffelsessummen i medfør af LL § 8 J, stk. 3. Dermed var der ikke fradrag for udgifterne efter LL § 8 J, stk. 1. Landsretten indrømmede dog fradrag for et mindre beløb (30.000 kr.), som landsretten fandt, var udgifter afholdt til kapitalforhøjelsen, hvor skattemyndighederne efter egen praksis indrømmede fradrag.

SKM2005.273.ØLR (Appelleret). Et holdingselskab, hvis eneste aktivitet var at eje samtlige aktier i datterselskabet havde fratrukket udgifterne til advokat og revisor i forbindelse med køb af et datterselskab, jf. LL § 8 J. Skatteministeriet var enig med holdingselskabet i, at dets køb af samtlige aktier i datterselskabet, jf. Højesteretsdom SKM2004.297.HR var en "udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed" efter LL § 8 J. Spørgsmålet var herefter, om holdingselskabet kunne fratrække udgifterne til advokat og revisor efter LL § 8 J, stk. 1, eller om udgifterne skulle tillægges aktiernes anskaffelsessum, jf. LL § 8 J, stk. 3. Landsretten fandt, at advokat- og revisorbistand var et naturligt led i holdingselskabets erhvervelse af datterselskabet, og at udgifterne havde en sådan nær direkte tilknytning til aktieerhvervelsen, at udgifterne måtte anses for et tillæg til købesummen. Dermed var der ikke fradrag for udgifterne efter LL § 8 J, stk. 1.

SKM2005.483.LSR (Appelleret). Et holdingselskabs omkostninger, herunder advokat- og revisorudgifter, i forbindelse med køb af datterselskaber kunne ikke fratrækkes som driftsudgifter eller som udgifter til formueadministration. Advokat- og revisorudgifterne var ikke omfattet af LL § 8 J, stk. 1, om fradrag for udgifter ved etablering eller udvidelse af virksomhed, men ansås som et tillæg til aktiernes anskaffelsessum for aktierne i datterselskaberne omfattet af LL § 8 J, stk. 3.

SKM2005.481.LSR. Et selskab havde afholdt advokatudgifter på 50.000 kr. i forbindelse med stiftelsen af selskabet. Da selskabet ikke havde haft aktiviteter eller ejet aktier/anparter i datterselskaber i stiftelsesåret, var der ikke etableret en erhvervsvirksomhed.  

SKM2004.495.LSR. Et selskab afholdt advokat- og revisorudgifter til stiftelse af et holdingselskab. Udgifterne blev ikke anset for omfattet af ligningslovens § 8 J, idet der ikke var tale om etablering eller udvidelse af selskabets erhvervsvirksomhed. Advokat- og revisorudgifter i efterfølgende år vedrørende generationsskifte i aktionærkredsen var hverken fradragsberettigede efter SL § 6 a eller efter LL § 8 J.

TfS 2000, 188 LSR. Et lægeinteressentskab afholdt advokatomkostninger i forbindelse med overdragelse af en interessentskabsandel. Udgifterne havde efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilknytning til den løbende drift, hvorfor fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, blev afvist. Landsskatteretten afviste desuden fradrag efter LL § 8 J. Landsskatteretten bemærkede, at interessentskabet ved at udskifte en interessent med en anden, således at den nye interessent indtrådte i den tidligere interessents sted, ikke havde udvidet virksomheden i henhold til LL § 8 J.

SKM2007.41.ØLR. En kommanditist i et 10-mandsprojekt vedrørende en investeringsejendom havde ikke krav på forholdsmæssigt fradrag for sin andel af udgifter til advokat- og revisor, skønsmæssigt 10.000 kr., som indgik i et rådgivningshonorar til udbyderen. Udgifterne var ikke dokumenteret ved fremlæggelse af fakturaer, og det var efter bevisførelsen ikke godtgjort, at der havde været afholdt udgifter af kommanditselskabet hertil. Der kunne derfor ikke foretages fradrag efter LL § 8 J, stk. 1. Honoraret havde ikke en sådan tilknytning til selve ejendomsoverdragelsen, at det kunne medregnes til den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for ejendommen.◄

, hvor Ligningsrådet fandt, at revisor- og advokatudgifter, der afholdes af udbyder, og som indgår i den samlede pris for et projekt, ikke kan fradrages af investorerne efter LL § 8 J. I tilfælde, hvor udgiften direkte påhviler investorerne, vil den derimod kunne fradrages efter LL § 8 J.