Efter AL § 52 kan den selvangivne afskrivningssats ændres ved, at der indgives meddelelse om ændring til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen. Ændring af den selvangivne afskrivningssats efter udløbet af 3-måneders-fristen kræver tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

AL § 52 vedrører alene ændring af afskrivningssatsen. Anmodninger om ændring af de selvangivne afskrivningsbeløb, der skyldes, at afskrivningsgrundlaget ikke blev opgjort korrekt i selvangivelsen, skal behandles efter reglerne i SFL § 27 om ekstraordinær ansættelse.

Det følger af AL § 52, stk. 1, at en skattepligtig, der har afskrevet efter afskrivningsloven, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til den skatteansættende myndighed senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen. Efter bestemmelsen skal den skattepligtige blot indsende en meddelelse om, hvorledes den selvangivne afskrivningssats ønskes ændret. Told- og skatteforvaltningen foretager ved den skattepligtiges indsendelse af meddelelsen en prøvelse af, om betingelserne for at ændre den selvangivne afskrivningssats er til stede. Dvs. om tidsfristen på 3 måneder er overholdt, og om den ændrede afskrivningssats er i overensstemmelse med afskrivningslovens regler.

Det følger endvidere af AL § 52, stk. 2, 1. pkt., at den selvangivne afskrivningssats i andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kun kan ændres efter tilladelse fra told- og skattteforvaltningen.

Skatterådet er ifølge AL § 52, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af sin kompetence til at tillade efterfølgende ændring af afskrivningssatsen. Denne bemyndigelse har Skatterådet udnyttet i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2005 og har virkning for ansøgninger, der modtages den 1. november 2005 eller senere. Med bekendtgørelsen videreføres de retningslinier, som det nu nedlagte Ligningsråd fastsatte i TSS-cirkulære 2000-34 (ophævet).

Bekendtgørelsen vedrører kun tilfælde, hvor anmodningen om efterfølgende af- og nedskrivninger indgives senere end 3 måneder efter fristen for indgivelse af selvangivelse, idet den skattepligtige inden for denne frist efter loven har ret til at få ændret satsen for af- og nedskrivninger, jf. ovenfor.

Efter bekendtgørelsen er der adgang til at ændre af- og nedskrivninger ved såvel danske som udenlandske indkomstændringer. Baggrunden for, at også udenlandske indkomstændringer er omfattet af bekendtgørelsen er et ønske om også at fastsætte retningslinier for adgangen til at ændre af- og nedskrivninger i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed ændrer indkomsten for et sambeskattet datterselskab hjemmehørende i udlandet, et selskab hjemmehørende i Danmark med fast driftssted i udlandet eller en personlig ejet virksomhed med fast driftssted i udlandet.

Efter bekendtgørelsen har den skattepligtige, i tilfælde hvor den selvangivne eller ansatte indkomst ændres, inden for visse frister adgang til helt eller delvist at udligne den skattemæssige effekt af ansættelsesændringen ved at få ændret sine af- og nedskrivninger. Det påhviler den skatteansættende myndighed at gøre den skattepligtige opmærksom herpå. Da bekendtgørelsen indeholder samme retningslinier som de tidligere regler fastsat af Ligningsrådet i TSS-cirkulære 2000-34 (ophævet), har følgende afgørelser fortsat betydning:

I SKM2003.253.LR kunne en skatteyder foretage efterfølgende afskrivninger efter cirkulæret således, at der kom et større skattemæssigt underskud, der kunne modregnes hos ægtefællen. Ligningsrådet fandt, at såvel skatteyderens ansættelsesændring som ægtefællens måtte anses for at være omfattet af reglerne om udligning af den skattemæssige effekt af danske indkomstænringer i pkt. 1.1 i cirkulæret (nu bekendtgørelsens § 1). 

Når ønsket om efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger ikke skyldes en ansættelsesændring, vil en ansøgning efter bekendtgørelsen kunne imødekommes, når den senest indgives 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, og der foreligger særlige omstændigheder, eller når der er foretaget af- og nedskrivninger uden skattemæssig effekt, eller den skattepligtige har undladt at foretage bundne afskrivninger, herunder straksfradrag, jf. AL § 18, stk. 2, og nedrivningsfradrag efter AL § 22.

I sagen SKM2004.86.ØLR drejede det sig om forståelsen af punkt 2.1 i TSS-cirkulære 2000-34 (nu bekendtgørelsens § 3, stk. 1), hvorefter der er adgang til efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, når der foreligger særlige omstændigheder, eller når afskrivningerne er foretaget uden at have skattemæssig effekt. Landsretten fandt, at den skattemæssige effekt skal vurderes ud fra forholdene på selvangivelsestidspunktet. Da sagsøgeren som følge af de foretagne afskrivninger havde opnået et større fremførselsberettiget underskud, og da der på selvangivelsestidspunktet ikke var retsregler eller andre forhold af retlig karakter til hinder for, at sagsøgeren kunne anvende dette underskud til underskudsfremførsel, fandtes afskrivningerne at have haft en skattemæssig effekt. Afskrivningerne var foretaget som følge af en fejl hos sagsøgerens revisor, men landsretten fandt, at der ikke herved kunne siges at foreligge sådanne særlige omstændigheder som nævnt i cirkulærets punkt 2.1 (nu bekendtgørelsens § 3, stk. 1).

Told- og skatteforvaltningen kan ikke på eget initiativ træffe afgørelse om efterfølgende af- og nedskrivninger jf. Højesteretsdommen gengivet i SKM2004.110.HR.

Adgangen til at ændre af- og nedskrivninger gælder dog ikke, hvis virksomheden er ophørt, eller aktivet er afhændet, og ansøgningen indgives efter fristen for indgivelse af selvangivelse for ophørs- eller afståelsesåret. I så fald kan en ansøgning kun imødekommes, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Ligeledes kan en ansøgning om efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, der indgives senere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, i tilfælde hvor der ikke foreligger nogen ansættelsesændring, kun imødekommes, når der foreligger særlige omstændigheder.

I SKM2002.468.LR tiltrådte Ligningsrådet den kommunale skattemyndigheds afslag på en ansøgning om at tilbageføre afskrivninger, da rådet ikke fandt, at der forelå særlige omstændigheder, samt da afskrivningerne efter rådets opfattelse havde haft skattemæssig effekt, idet der i kraft af de foretagne afskrivninger var blevet skabt et større fremførselsberettiget underskud. Selskabet havde i indkomståret 1999 en negativ skattepligtig indkomst. Selskabet foretog i dette år afskrivning på goodwill, da selskabets revisor ikke var opmærksom på, at reglerne for afskrivning på goodwill med virkning fra og med indkomståret 1999 var overgået fra at være bundne til at være ubundne.