Dato for udgivelse
07 jul 2003 09:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.315.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, B-307-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Ejendom, anvendelse, erhvervsmæssig, afskrivning, lejeudgifter
Resumé

Skatteministeriet fandt, at sagsøgeren havde godtgjort, at en ejendom blev anvendt erhvervsmæssigt og anerkendte derfor, at sagsøgeren kunne fratrække lejeudgifter og foretage skattemæssige afskrivninger.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a
Afskrivningsloven § 14

Henvisning

Ligningsvejledningen 2002 E.A.2.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2002 E.C.4

Parter

H1 Elektronik A/S
(advokat Georg Petersen)

mod

Skatteministeriet
(ka. v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Ina Steincke, Karsten Bo Knudsen og Anders Sejer Pedersen (kst.)

Under denne sag har sagsøgeren, H1 Elektronik A/S nedlagt følgende endelige påstande:

Påstand 1

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomståret 1998 har adgang til fradrag for husleje for ejendommen .... med kr. 300.000,00, og for indkomståret 1999 har adgang til fradrag for husleje ligeledes med kr. 300.000,00.

Påstand 2

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomståret 1998 og 1999 har adgang til at afskrive på ejendommen .....

Sagsøgte har ved skrivelse af 10. juni 2003 taget bekræftende til genmæle heroverfor, hvorfor der afsiges dom i overensstemmelse med sagsøgernes påstande som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger, H1 Elektronik A/S, for indkomståret 1998 har adgang til fradrag for husleje for ejendommen .... med kr. 300.000,00, og for indkomståret 1999 har adgang til fradrag for husleje ligeledes med kr. 300.000,00. Sagsøgte tilpligtes endvidere at anerkende, at sagsøger for indkomståret 1998 og 1999 har adgang til at afskrive på ejendommen .....

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte, H1 Elektronik A/S, betale 20.000 kr.