FormåletIfølge SFL §§ 21 - 25 kan de skattepligtige få besvaret deres skattespørgsmål på en sådan måde, at skattemyndigheden er bundet af besvarelsen, når myndigheden til sin tid ved selve ligningen skal tage stilling til den gennemførte disposition.

KompetenceDet er SKAT, der har kompetence til at afgive bindende svar. SKAT skal dog forelægge visse anmodninger om bindende svar for Skatterådet. Det drejer sig om sager, der vil kunne få betydning for et større antal skatteydere, sager om større økonomiske værdier, sager vedrørende fortolkning af ny lovgivning, sager, der tager stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde samt endelig sager, der i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse, jf. SFL § 21, stk. 4. SKATs direktør og Skatterådets formand har indgået en aftale om de sager, som SKAT skal forelægge for Skatterådet, jf. SKM.2007.72.SKAT.

Hvilke sagsområderDer kan gives bindende svar på alle de sagsområder, hvor SKAT har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. SFL § 21, stk. 1. Der kan dog ikke gives bindende svar vedrørende told, ligesom der heller ikke kan gives bindende svar om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner, jf. SFL § 21, stk. 3. Der kan ikke gives bindende svar om spørgsmål omfattet af ejendomsvurderingsloven.

Hvem kan få et bindende svarBindende svar gives om den skattemæssige virkning for forespørgeren af en disposition, som forespørgeren har foretaget eller påtænker at foretage ("egne forhold"), jf. SFL § 21, stk. 1. Derudover kan der gives bindende svar om virkningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat eller afgift efter pensionsbeskatningsloven for andre end forespørgeren af en disposition, som forespørgeren påtænker at foretage ("andres forhold"), jf. SFL § 21, stk. 2. Det er således kun den, der disponerer eller repræsenterer den disponerende, der kan anmode om et bindende svar. Der er derfor ikke hjemmel til at afgive et bindende svar i en situation, hvor eksempelvis en hovedaktionær spørger om de skattemæssige konsekvenser af en disposition, som hovedaktionærens selskab påtænker at foretage, medmindre det kan lægges til grund, at selskabet har befuldmægtiget hovedaktionæren til at indgive anmodning. På tilsvarende vis er der ikke hjemmel til at afgive et bindende svar, hvis en ægtefælle spørger om de skattemæssige konsekvenser af en disposition, som den anden ægtefælle påtænker at foretage. Uanset dette vil en stifter af et påtænkt stiftet selskab kunne indgive anmodning vedrørende de skattemæssige virkninger for selskabet, idet et ikke stiftet selskab repræsenteres af stifteren.

Hvilke dispositionerDer kan for så vidt angår "egne forhold" gives bindende svar både om gennemførte og påtænkte dispositioner, dvs dispositioner, som endnu ikke er foretaget på tidspunktet for fremsættelse af anmodningen om det bindende svar, men som det overvejes at foretage. For så vidt angår "andres forhold" kan der kun spørges om den skattemæssige virkning af påtænkte dispositioner, jf. SFL § 21, stk. 1 og 2.

Krav til anmodningenAnmodningen om et bindende svar skal være skriftlig og indsendes til SKAT. Anmodningen skal indsendes inden 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis spørgerens regnskabsår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det regnskabsår, som indkomståret træder i stedet for. Anmodninger, der vedrører dødsboer, skal indgives senest 1 måned efter skæringsdatoen, jf. SFL § 22, stk. 1. Se de særlige frister på afgiftsområdet under afsnit C.1.2.

Spørgsmålene bør være formuleret på en sådan måde, at det/de i princippet kan besvares med et ja eller nej. Sammen med anmodningen indsendes gebyret efter SFL § 23, stk. 1 og 2.

Hvis der anmodes om et bindende svar om opgørelsen af en afståelsessum eller fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2 eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, en kontrolleret transaktion eller en transaktion mellem en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab, kan svaret have skattemæssige virkninger for alle parter i dispositionen. Det er i disse tilfælde en betingelse for at få et bindende svar, at alle parterne anmoder om et bindende svar. Dette gælder dog ikke, hvis det er sikkert, at en part ikke bliver skattemæssigt berørt af svaret, fx. en udenlandsk part, jf. herom SFL § 22, stk. 2.

I situationer som omhandlet i SFL § 22, stk. 2, skal det fremgå af svaret, hvilke andre involverede spørgere, der har modtaget et ligelydende svar.

Ved anmodning om et bindende svar om opgørelsen af en afståelsessum eller fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2 eller ejendomsavancelovens § 4, stk. 4 og 5, skal hver af parterne i købsaftalen som nævnt ovenfor anmode om et bindende svar. Hvis en sælger i en sådan situation anmoder om bindende svar på et tidspunkt, hvor der endnu ikke eksisterer en identificeret køber, vil der kunne gives et bindende svar, uanset betingelsen i SFL § 22, stk. 2, nr. 1, om, at alle parter skal indgive en anmodning. Sådanne anmodninger om bindende svar skal med andre ord ikke afvises, blot fordi anmodningen er indgivet på et tidspunkt, hvor der ikke eksisterer en aktuel køber. I det bindende svar skal det dog tilføjes, at det er en forudsætning for den bindende virkning, at en kommende køber lægger svaret til grund i selvangivelsen samt at en kommende køber vil være bundet af udfaldet af en eventuel klagesag foranlediget af en af parterne, jf. SKM2006.206.SKAT.

Elektronisk ansøgningFor at smidiggøre behandlingen af anmodninger om bindende svar er der indført en elektronisk ansøgningsmulighed.  Ansøgningen om bindende svar skal i så fald udarbejdes i en særlig skabelon, der kan hentes på www.skat.dk og udfyldes på brugerens egen pc. Den færdige ansøgning indsendes til SKAT via en formular på www.skat.dk. Det er også muligt at indsende bilag og at betale gebyret elektronisk. 

GebyrFor at få et bindende svar skal der betales et gebyr, jf. SFL § 23, stk. 1.

Gebyret skal være betalt, før den egentlige behandling af anmodningen påbegyndes.

Gebyret tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om afvisning af anmodningen. 

Gebyret reguleres efter § 20 i personskatteloven. For anmodninger om "egne forhold", jf. SFL § 24, stk. 1, er gebyret i 2006 på 300 kr. pr. disposition, der ønskes vurderet. For anmodninger om svar om "andres forhold", jf. SFL § 24, stk. 2, er gebyret i 2006 på 9.300 kr. pr. disposition.

Administration og sagsbehandlingSKAT kontrollerer, om gebyret er indbetalt. Desuden kontrollerer SKAT, om betingelserne for at få et bindende svar er opfyldt. Herefter kvitterer SKAT for modtagelse af anmodningen om bindende svar og for betalingen af gebyret. Hvis gebyret ikke er indsendt sammen med anmodningen, giver SKAT en kort frist for eftersendelse af gebyret. Anmodningen behandles først, når gebyret er modtaget. Det er en betingelse, at sagen er tilstrækkeligt godt oplyst, således at der kan gives et bindende svar uden yderligere oplysninger eller dokumentation. Hvis dette ikke er tilfældet, kan forespørgeren opfordres til at fremkomme med yderligere oplysninger, jf. SFL § 24, stk. 1. Der skal fastsættes en passende frist herfor (fx 14 dage). Hvis de ønskede oplysninger mv. ikke indsendes inden fristens udløb, kan anmodningen afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt belyst, jf. SFL § 24, stk. 1.   SKAT afgiver normalt det bindende svar. I tilfælde af, at sagen skal forelægges Skatterådet, udarbejder SKAT som sekretariat for Skatterådet udkastet til det bindende svar, som forelægges Skatterådet til afgørelse.

Svartiden er som udgangspunkt en måned for så vidt angår bindende svar, der afgives af SKAT. Hvis svaret afgives af Skatterådet, er svartiden som udgangspunkt 3 måneder. Der kan dog gå længere tid, hvis sagen ikke er tilstrækkeligt godt oplyst, eller hvis sagen er kompliceret.

Et bindende svar skal indeholde sådanne oplysninger om det faktiske og retlige grundlag for afgørelsen, at skattemyndigheden med sikkerhed kan afgrænse svarets anvendelsesområde.  

AfvisningHvis spørgeren trods opfordring hertil ikke indsendt relevante supplerende oplysninger kan spørgsmålet afvises eller svarets indhold begrænses, jf. SFL § 24, stk. 1. Der kan endvidere ske afvisning, hvis anmodningen om bindende svar er af en sådan karakter, at den ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller hvis andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse, jf. SFL § 24, stk. 2. Som eksempler herpå kan nævnes, at der er igangsat en kontrol eller revision, der berører spørgeren, eller at anmodningen om bindende svar giver anledning til at foretage kontrol af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten. Afgørende hensyn, der taler mod en besvarelse, kan også være, at SKAT tidligere har taget stilling til præcis det samme spørgsmål, og hvor klagefristen er udløbet på det tidspunkt, hvor der anmodes om bindende svar. ►Som eksempler på afvisning kan nævnes SKM2007.181.SR og SKM2007.188.SR, hvor afvisning i begge tilfælde var begrundet med, at spørgerne havde undladt at indsende dokumentation for kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation.◄

I forbindelse med administrationen af afvisning bør der i øvrigt generelt henses til, om spørgsmålet har en karakter, der gør det vanskeligt at besvare inden for spørgerens tidsramme, eller om det er muligt at besvare spørgsmålet løsrevet fra spørgerens andre skattemæssige forhold.

Endelig er afvisningsmuligheden tænkt anvendt på spørgsmål om fremtidige dispositioner, der har en sådan karakter, at spørgsmålet får en teoretisk karakter, f.eks. hvis alternative løsningsmuligheder ønskes belyst.

I tilfælde af afvisning tilbagebetales gebyret.

Svar med forbehold Der bør som udgangspunkt ikke anvendes forbehold i et bindende svar. Der kan dog undtagelsesvis være behov for at svare med forbehold fremfor at afvise anmodningen. Svar med forbehold forudsætter under alle omstændigheder, at alle muligheder for at få sagen oplyst, er udtømt. Dernæst forudsætter svar med forbehold, at forbeholdet er formuleret klart og entydigt, samt at det vurderes, at det for spørgeren har afgørende betydning at få et svar fremfor en afvisning.

Bindende virkningEt svar efter SFL §§ 21 - 25 er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller i forhold til andre som omtalt i SFL § 21, stk. 2 ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1. Vedrørende afgift, excl. gaveafgift og afgift efter pensionsbeskatningsloven, gælder særlige regler om beregning af 5-års perioden, jf. SFL § 22, stk. 3, og C.1.2.7. Det bindende svar er derimod ikke bindende for vedkommende skattepligtige. Det betyder, at den skattepligtige frit kan selvangive i strid med et meddelt bindende svar, og at den skattepligtige har mulighed for at få prøvet sagen i den almindelige klageinstansfølge. Det er en følge af kravet i SFL § 22, stk. 2 om, at alle parter i en købsaftale, en gaveaftale eller en koncerntransaktion skal anmode om et bindende svar, at den bindende virkning bortfalder, hvis ikke alle lægger svaret til grund i selvangivelsen, og at en klagemyndigheds ændring af svaret gælder for samtlige involverede, jf. SKM2006.206.SKAT. Hvis myndighederne efter udløbet af 5-års perioden ikke længere ønsker at lægge svaret til grund, bør der gives den skattepligtige et passende varsel herom, medmindre årsagen til den ændrede behandling tidligere har været offentliggjort, eksempelvis en generel praksisændring.  

Bindingsperioden fastsat kortere end 5 år De 5 år regnes som nævnt vedrørende skat, gaveafgift og afgift efter pensionsbeskatningsloven fra spørgerens modtagelse af svaret, medmindre det med hjemmel i SFL § 25, stk. 1, er fastsat i svaret, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode. En kortere bindingsperiode kræver særlig begrundelse, der skal anføres i svaret, og kan navnlig tænkes anvendt i tilfælde, hvor der spørges om værdien af et aktiv, der påtænkes overdraget eller er overdraget, eller i tilfælde, hvor der i løbet af en forholdsvis kort tidshorisont kan ventes en afgørende dom mv, eller hvis der er tale om en anmodning vedrørende en kontrolleret transaktion.

I de sidstnævnte situationer kan det efter omstændighederne, som alternativ til en forkortet bindingsperiode, være relevant i stedet for at præcisere de nærmere bestemte forudsætninger, der er tillagt afgørende betydning for svarets indhold, uanset hvilken karakter disse forudsætninger måtte have. Det skal i givet fald tillige præciseres, hvilke ændringer i disse forudsætninger, der vil medføre bortfald af den bindende virkning. Dette indebærer, at der er mulighed for at indsætte såkaldte "critical assumptions" på samme måde som i bilaterale Advance Pricing Agreements indgået med udenlandske skattemyndigheder. Indsættelse af "critical assumptions" vil typisk være relevant ved løbende transaktioner.

Ændrede forudsætninger for svaret Det bindende svar er dog ikke bindende for skattemyndighederne i det omfang, der er sket ændringer i faktiske eller retlige forudsætninger, der har været afgørende for indholdet af svaret. Relevante ændringer i retlige forudsætninger, der kan bringe den bindende virkning til ophør, er ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret og må anses for at have været bestemmende for indholdet af svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten, jf. SFL § 25, stk. 2. En efterfølgende praksisændring ved domstolene eller hos de administrative myndigheder vil ikke være en bristende forudsætning, der kan bringe den bindende virkning til ophør inden udløbet af 5-års perioden. Ændring i de faktiske forudsætninger for et svar kan eksempelvis være en følge af, at der i svaret er angivet visse nærmere forudsætninger, der efterfølgende har ændret sig. Navnlig i bindende svar om værdiansættelse af kontrollerede transaktioner vil der ofte være angivet mere specificerede forudsætninger.

Det kan dog forekomme, at et bindende svar delvis skal lægges til grund ved skatteansættelsen, selvom der er sket ændringer i de forudsætninger, der lå til grund for svaret. Det kan fx være tilfældet, hvor den pågældende del af svaret utvivlsomt ikke er berørt af de ændrede forudsætninger. Skatteyderen kan påberåbe sig sit bindende svar, selv om skattemyndighederne senere har ændret praksis på området. Hvis et bindende svar tilsidesættes på grund af ændrede forudsætninger, kan afgørelsen herom påklages på samme måde som den afgørelse, som svaret ellers skulle have indgået i.

Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er heller ikke bindende for skattemyndighederne, i det omfang en udenlandsk respektive en færøsk eller en grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund, jf. SFL § 25, stk. 3.

§ 245 i lov om finansiel virksomhed En afgørelse, der træffes efter § 245 i lov om finansiel virksomhed, eller en afgørelse, der træffes af en tilsynsmyndighed som nævnt i skattekontrollovens § 6 D om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et penge- eller realkreditinstitut mv., er bindende for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold, jf. SFL § 25, stk. 4. Skattemyndighederne er dog ikke bundet af en sådan afgørelse, hvis den er i strid med EU-retten.

Klage over det bindende svarDer kan klages til Landsskatteretten over et bindende svar, herunder længden af den fastsatte bindingsperiode. Bindende svar fra SKAT vedrørende fysiske personer og dødsboer skal dog påklages til skatteankenævnet, jf. SFL § 5, stk. 1, nr. 3. Dette gælder også bindende svar vedrørende gaveafgift. Derimod kan bindende svar vedrørende afgift efter pensionsbeskatningsloven ikke påklages til skatteankenævnet. Afgørelser, der kan påklages til skatteankenævnet, kan efter klagerens valg i stedet påklages til Landsskatteretten, jf. herom SFL § § 5, stk. 2. For så vidt angår afgiftsområdet henvises der til afsnit C.1.2.

Der kan ligeledes klages over, at et bindende svar, der er afgivet af SKAT, ikke har været forelagt Skatterådet, fordi SKAT ikke har ment, at sagen opfylder ét eller flere af kriterierne i SFL § 21, stk. 4.

Derimod kan der ikke klages over afvisninger efter SFL § 24, stk. 1 eller stk. 2, jf. SFL § 24, stk. 3, hvorfor sådanne afvisningsafgørelser kan indbringes for domstolene, jf. SFL § 48. Derimod kan en afgørelse om afvisning begrundet i andre forhold end anført i SFL § 24, stk. 1 og 2, påklages til skatteankenævnet/Landsskatteretten, dvs. svarende til klagevejen hvis anmodningen ikke var blevet afvist. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor spørgsmålet efter sin art ikke er omfattet af reglerne om bindende svar, hvor ikke alle involverede har indgivet anmodning, jf. SFL § 22, stk. 2, eller hvor Landsskatteretten eller et ankenævn tidligere har taget stilling til præcis det samme spørgsmål, jf. SFL § 14, stk. 1.

Klagen skal ske senest 3 måneder efter modtagelsen af det bindende svar, der skal vedlægges klagen. Klagen skal indgives og behandles i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningsloven. Der henvises herom til afsnit H.3.4.

Ved klagebehandlingen af et bindende svar kan der alene træffes afgørelse på det grundlag, der forelå på tidspunktet for svarets afgivelse. Der kan således ikke efterfølgende ændres på formuleringen af anmodningen om bindende svar gennem en klagebehandling. Landsskatterettens kendelser vedrørende bindende svar kan indbringes for domstolene af såvel forespørgeren som af skatteministeren inden 3 måneder efter kendelsens afsigelse. Sagen skal i så fald anlægges ved den landsret, i hvis kreds forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg. Der henvises i øvrigt til afsnit I.