KlagesagerDer ydes godtgørelse ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens (SFL) § 55, stk. 1, nr. 1.

I SKM2006.116.LSR havde selskabet tilbagekaldt en klage til Landsskatteretten, for at selskabet ved en første instans behandling kunne opnå en samlet løsning vedrørende selskabets indkomstansættelse tillige for et indkomstår, der ikke var påklaget til Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt ikke, at udgifter til sagkyndig bistand afholdt efter tilbagekaldelsen af klage kunne anses for at have en sådan sammenhæng med klagen til Landskatteretten, at der kunne ydes omkostningsgodtgørelse efter SSL § 33 D, stk. 1, nr. 1 (nu SFL § 55, stk. 1, nr. 1).

Indbringelse af skatterådsafgørelserSkatteministeren kan jf. SFL § 40, stk. 2, indbringe en afgørelse truffet af Skatterådet, der indeholder en stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for Landsskatteretten til prøvelse. Udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sådan prøvelse ved Landsskatteretten er godtgørelsesberettiget jf. SFL § 55, stk. 1, nr. 2, Da afgørelsen indbringes af Skatteministeren, ydes der godtgørelse med 100 procent, jf. SFL § 52, stk. 2.

Genoptagelse af egen tidligere afgørelseIfølge SFL § 55, stk. 1, nr. 3, ydes der omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand mv. i forbindelse med en anmodning til et skatteankenævn eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse efter reglerne i SFL §§ 37 og 46.

Genoptagelse ved klage til skatteankenævnIfølge SFL § 55, stk. 1, nr. 1, ydes der omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand ved klage til skatteankenævnet og landsskatteretten. Det forekommer at SKAT i forbindelse med en klagesag for Skatteankenævnet vælger at genoptage og giver medhold i forbindelse med at klagen kommer til høring fra Skatteankenævnet. Idet genoptagelsessagen i sådanne tilfælde opstår i kraft af klagen til skatteankenævnet, ydes der omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med en sådan genoptagelsessag.

EF-domstolenDer ydes godtgørelse i en sag vedrørende skat, told eller afgifter for EF-domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part. Det fremgår af SFL § 55, stk. 1, nr. 4. Der kan være tale om udgifter, der er afholdt i forbindelse med følgende:

• Præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen - dvs. i sager, hvor en dansk ret i anledning af en konkret tvist mellem skatte- og afgiftsmyndighederne og en skatte- eller afgiftspligtig vælger at spørge EF-domstolen om, hvorledes en eller flere EU-bestemmelser - af betydning for sagens afgørelse - skal forstås. I forbindelse med præjudicielle forelæggelser for EF-domstolen skal parterne afgive diverse skriftlige indlæg i sagen samt procedere sagen for domstolen.
• Annullationssøgsmål - som et eksempel på et annullationssøgsmål kan nævnes den situation, hvor en virksomhed finder, at en retsakt (beslutning eller forordning) er ugyldig, fordi den er formuleret så snævert, at den i realiteten har karakter af en beslutning over for den pågældende virksomhed, fx vedrørende anti-dumpingtold. I disse tilfælde kan virksomheden eventuelt have en interesse i at anlægge et annullationssøgsmål.
• Passivitetssøgsmål - som et eksempel på et passivitetssøgsmål kan nævnes den situation, hvor en skatte- eller afgiftspligtig indbringer en klage til EF-domstolen over, at en EU-institution, fx Kommissionen, i strid med traktaten har undladt at træffe afgørelse i forhold til den godtgørelsesberettigede efter at være blevet opfordret hertil, jf. EF-traktaten artikel 232.
• Erstatningssøgsmål - som et eksempel på et erstatningssøgsmål kan nævnes den situation, at en godtgørelsesberettiget ikke ønsker at anlægge et annullationssøgsmål eller et sagsanlæg ved de nationale domstole i en sag om skatter, told eller afgifter, herunder begære præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen, men ønsker at anlægge et erstatningssøgsmål mod den EU-institution, der har udstedt den pågældende omtvistede retsakt, jf. EF-traktaten artikel 235.

EF-VoldgiftGodtgørelse ydes også i en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), jf. bestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 5. Formålet med voldgiftskonventionen er at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning, som opstår, når et foretagende får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en armslængdejustering, uden at der gennemføres en korresponderende regulering af indkomsten for det nærtstående foretagende i et andet land.

Undtagelser ved klager til LandsskatterettenBestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 1, gælder ikke for udgifter i visse klager til Landsskatteretten, jf. SFL § 55, stk. 2.

Lovgiver har med den nye klagestruktur på skatteområdet ikke ønsket at ændre ved, hvilke sagstyper der er godtgørelsesberettigede, og reglerne fra skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 2, er derfor bibeholdt i SFL § 55, stk. 2.  

Klager til Landskatteretten vedrørende told, afgifter og arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, er derfor ikke godtgørelsesberettigede.

Der ydes ikke godtgørelse i følgende tilfælde:

Told og afgifter

• Bestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 1 gælder ikke klager til Landsskatteretten i sager vedrørende told eller afgifter, hvor retspræsidenten efter SFL § 13, stk. 3, 1. pkt. har bestemt, at sagen afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer, jf. SFL § 55, stk. 2.  Disse sager, der tidligere alene har kunnet påklages til Told- og Skattestyrelsen, vedrører ikke selve told- eller afgiftsgrundlaget. Der er derimod tale om sager om registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, dvs. sager, der først og fremmest har karakter af at vedrøre en praktisk gennemførelsesforanstaltning.

A-skat og arbejdsgiverkontrol

• Bestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 1, gælder ikke klager til Landsskatteretten i sager vedrørende arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, jf. SFL § 55, stk. 2.

Klager vedrørende arbejdsgiverkontrol, dvs. registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, har først og fremmest karakter af at vedrøre en praktisk gennemførelsesforanstaltning og sådanne sager er ikke godtgørelsesberettigede. Dog er sager om indeholdelsespligt og hæftelse udtaget og således godtgørelsesberettigede.

Tidligere traf told- og skatteregionerne afgørelse om indeholdelsespligt for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag i 1. instans, og en sådan afgørelse skulle ledsages af en afgørelse om hæftelse, og/eller af et pålæg om for fremtiden at indeholde A-skat mv. Afgørelsen om indeholdelsespligt kunne påklages til Landskatteretten - og denne klage var dermed godtgørelsesberettiget - mens en afgørelse om hæftelse skulle påklages til Told- og Skattestyrelsen. Da afgørelser om indeholdelsespligt og afgørelser om hæftelse følges ad, blev det antaget, at den sagkyndige bistand som alt overvejende hovedregel rettede sig mod begge afgørelser. En afgørelse om hæftelse kan desuden på samme måde som en afgørelse om indeholdelsespligt have en indgribende karakter for den indeholdelsespligtige, og der kan forekomme situationer, hvor kun afgørelsen om hæftelsen ønskes påklaget. På den baggrund var klagesager til Told- og Skattestyrelsen om hæftelse undtagelsesvis omfattet af de godtgørelsesberettigede sager.

Opkrævning og inddrivelse

• Der ydes ikke godtgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19 for klager over afgørelser efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, jf. SFL § 52, stk. 4.

Som følge af kommunalreformen er al restanceinddrivelse vedrørende offentlige fordringer overført og samlet hos én statslig myndighed, restanceinddrivelsesmyndigheden, under Skatteministeriet.

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer mv. kan indbringes for Landsskatteretten. Lovgiver har i forbindelse med ændringerne af klagestrukturen på skatteområdet og samlingen af restanceinddrivelsen ikke ønsket at ændre ved, hvilke sagstyper der er godtgørelsesberettigede, og klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser er derfor ikke omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse.

DomstolssagerGodtgørelse ydes ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter SFL § 55, stk. 1, nr. 1-3, og ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som nævnt i stk. 2. Det fremgår af SFL § 55, stk. 3.

Efter den tidligere gældende SSL § 33D, stk. 3, blev der ydet godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, der var godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2. Udgifter til påklage til domstolene af Told- og Skattestyrelsens afgørelser i sager vedrørende told, afgifter og arbejdsgiverkontrol var således ikke godtgørelsesberettigede, idet klagerne til told- og skattestyrelsen ikke var godtgørelsesberettigede efter stk. 2.

I SKM2006.48.DEP har Skatteministeriets Departement i en kommentar fastslået, at den ændrede formulering af bestemmelsen i SFL § 55, stk. 3, medfører, at der er omkostningsgodtgørelse i domstolssager om told, afgifter og arbejdsgiverkontrol, som Landsskatteretten har truffet afgørelse i uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Det er dog en forudsætning for at yde omkostningsgodtgørelse i disse sager, at domstolssagen var verserende den 1. november 2005 eller senere.  

Afvisning Der ydes ikke godtgørelse til udgifter, der er afholdt vedrørende en klage eller en stævning, hvis klagen eller stævningen afvises på grund af manglende kompetence til at afgøre sagen. Der ydes ligeledes ikke godtgørelse, hvis klagen afvises på grund af fx overskridelse af klagefristen eller hvis klagen ikke er begrundet.

I SKM2005.534.LSR ændrede Skatteankenævnet i en afgørelse af 29. april 2004 klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1999 og 2000.Klagerens påklage af skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten blev modtaget i Landsskatteretten den 22. september 2004. Ved kendelse af 29. september 2004 afviste Landsskatteretten klagen, da fristen for at klage til Landsskatteretten var overskredet. Klageren ansøgte om omkostningsgodtgørelse for en udgift til sagkyndig bistand på 3.500 kr. afholdt i forbindelse med klagen til Landsskatteretten. Landsskatteretten stadfæstede Regionens afgørelse om afslag på klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse under henvisning til, at skattestyrelseslovens § 33D, stk. 1, nr. 1, (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1) skal fortolkes i overensstemmelse med bemærkningerne til de tidligere gældende bestemmelser i omkostningsdækningslovens § 1, stk. 1, og skattestyrelseslovens § 33A, stk. 1 (lov nr. 238 af 2.4.1997), hvoraf det fremgår, at der ikke ydes tilskud til klager, der afvises.

Der ydes dog godtgørelse for udgifter til en klage over afvisningen.

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse Der ydes ikke godtgørelse for udgifter afholdt til indgivelse og behandling af en anmodning om omkostningsgodtgørelse i første instans ved SKAT. Derimod ydes der godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse.

I SKM2005.526.LSR fandt Landsskatteretten, at selvom ansøgningen og behandlingen af en ansøgning om omkostningsgodtgørelse er en konsekvens af, at der har været ført en klagesag, er vurderingen af omkostningsgodtgørelsesmulighederne en i forhold til klagesagen selvstændig sag. Landsskatteretten fandt derfor, at udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af ansøgning om omkostningsgodtgørelse ikke kunne anses som udgifter omfattet af SSL § 33 D, stk. 1 (nu SFL § 55, stk. 1), men må anses som udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling i første instans.