Ifølge SFL § 16, stk. 2 kan skatteministeren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i landets kommuner skal løse opgaver, der har karakter af borgervejledning og lignende faktisk forvaltningsvirksomhed, og som efter SFL § 1 henhører under SKATs opgaver.

Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1007 af 20. oktober 2005 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet. Bekendtgørelsen suppleres af en vejledning af 13. marts 2006 om kommunernes borgerbetjening på skatteområdet(ISBN nr. 87-7552-865-7).

Generel vejledning Kommunerne er altså ikke bemyndiget til at træffe nogen form for forvaltningsafgørelser. Af bekendtgørelsens §§ 2-3 fremgår, at kommunernes beføjelser er beskrevet som generel vejledning og information, herunder udlevering af informationsmateriale m.v. og bistand til søgning af relevante oplysninger på SKATs hjemmeside, samt i øvrigt vejledning i brugen af digitale tjenester.

Øvrig faktisk forvaltningsvirksomhed Hvad angår øvrig faktisk forvaltningsvirksomhed fremgår det af bekendtgørelsens §§ 4-5, at bemyndigelsen omfatter dels en række ekspeditioner i tilknytning til administrationen af forskud - eksl. forskudsændringer, som forudsætter, at der træffes afgørelse - dels modtagelse af selvangivelser, forskudsskemaer og øvrigt materiale fra borgere og virksomheder på vegne af SKAT. Denne modtagelsesfunktion indebærer, at i henseende til frister anses sådant materiale for modtaget hos SKAT den dato, hvor materialet er modtaget i kommunen, som desuden skal vejlede om betydningen af formkrav og frister.

Grænserne for den saglige kompetence Af bekendtgørelsens § 6 fremgår, at i det omfang behandlingen af en borgerhenvendelse vil gå uden for rammerne af bemyndigelsen i bekendtgørelsen, skal kommunen straks foretage den fornødne videreformidling til SKAT. Omvendt er det fastsat, at SKAT ikke kan henvise borgerhenvendelser om skat til en kommune. Hvad angår spørgsmålet i hvilket omfang borgere og virksomheder kan støtte ret på vejledning fra et kommunalt borgerservicecenter henvises til C.2.1.