Klager over sagsbehandlingenMed etableringen af enhedsforvaltningen reduceres den hierarkiske opbygning af den statslige skatteforvaltning til SKAT og skatteministeren/skatteministerens departement.

Det betyder, at den mulighed, der tidligere bestod for at klage over en sagsbehandling til en overordnet myndighed, ikke længere er aktuel indenfor SKAT. Endvidere er adgangen til - efter en almindelig ulovbestemt retsgrundsætning - at påklage SKATs stillingtagen til spørgsmål om sagsbehandling til Skatteministeriet som overordnet myndighed afskåret ved bekendtgørelse nr. 711 af 26. juni 2006, § 1, 1. pkt. Vedrørende klage over afgørelser om aktindsigt se SKM2006.596.SKAT, jf. nedenfor om aktindsigt.

Hvis der er truffet en afgørelse om formelle indsigelser af juridisk karakter, vil klagen herover følge klagevejen over den materielle afgørelse. Hvis der i øvrigt klages over sagsbehandlingen, vil klageadgangen være til Landsskatteretten, forudsat der er tale om en egentlig forvaltningsretlig afgørelse.

I de tilfælde, hvor indsigelser mod sagsbehandlingen hos SKAT ikke resulterer i en forvaltningsretlig afgørelse, vil der som følge af § 1, 1. pkt. i ovennævnte bekendtgørelse nr. 711 af 26. juni 2006 ikke være nogen administrativ klagemulighed. Det gælder fx klager over sagsbehandlingstid, klage over mangelfuld vejledning, klage over personlig adfærd eller øvrige klager over myndighedernes faktiske forvaltningsvirksomhed. I det omfang indsigelse mod en ansats adfærd resulterer i en forvaltningsafgørelse, er klage til departementet afskåret i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1036 af 25. oktober 2005, medmindre der er tale om en egentlig disciplinærsag eller en sag om uansøgt afsked, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, hvorefter der i sådanne tilfælde kan klages til departementet.

InhabilitetEfter FVL §  6, stk. 2, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil af den myndighed, som skal træffe afgørelsen vedrørende sagens realitet. Afgørelsen kan alene indbringes for en klageinstans i forbindelse med påklage af afgørelsen vedrørende sagens realitet. Klagevejen følger således den materielle sag.

AktindsigtI henhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører, jf. FVL § 16, stk. 4, og OFL § 15, stk. 2.

Det betyder, at klager over afgørelser om aktindsigtsspørgsmål i afgørelsessager, dvs. sager, hvor der er eller vil blive truffet en egentlig forvaltningsretlig afgørelse, følger klagevejene for den underliggende sag. Dette gælder uanset om anmodningen om aktindsigt er afgjort efter forvaltningslovens eller offentlighedslovens regler. Klager over afgørelser om aktindsigtsspørgsmål i afgørelsessager, dvs. sager, hvor der er eller vil bilve truffet en egentlig forvaltningsretlig afgørelse af told- og skatteforvaltningen, kan derfor påklages efter samme regler som den underliggende sag, jf. SFL §§ 5, 8 og 11.

For så vidt angår afgørelser om aktindsigtsspørgsmål i sager, der ikke er afgørelsessager, eksempelvis vejledningssager, administrativ sagsbehandling som led i projektvirksomhed eller told- og skatteforvaltningens stillingtagen til indsigelser over sagsbehandling, er der ikke ved lov - eller bestemmelse med hjemmel i lov - fastsat særlige regler om klageadgang. Lovgivningen indeholder endvidere ikke regler om begrænsning af klageadgangen i disse sager. Det følger herefter af en almindelig ulovbestemt retsgrundsætning - som gælder med lovskraft - at der er adgang til at påklage told- og skatteforvaltningens  afgørelser i sådanne sager til Skatteministeriets departement, da ministeriet er overordnet myndighed for SKAT.

Der henvises til to ikke tidligere offentliggjorte udtalelser fra Folketingets Ombudsmand af henholdsvis 15. marts 2006 vedrørende klage over afgørelse om aktindsigt, j.nr. 2005-1319-201, og "Endelig redegørelse af 15. maj 2006 i sagen vedrørende Skatteministeriets (departementets) kompetence til at behandle klager over (nu) Skat efter 1. november 2005", j.nr. 2006-0189-209. Der henvises til SKM2006.596.SKAT, hvor de to udtalelser er vedlagt som bilag.

For så vidt angår en nærmere forvaltningsretlig gennemgang af forskellen på henholdsvis afgørelsessager og ikke-afgørelsessager, dvs. anden administrativ virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, henvises til afsnit B. Afgørelser og vejledning mv.

Når en afgørelse om aktindsigt truffet af told- og skatteforvaltningen påklages til Landsskatteretten, behandles klagen i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, jf. bekendtgørelse nr. 1025 af 24. oktober 2005, som ændret ved bekendtgørelse nr. 437 af 17. maj 2006, § 1, nr. 34 vedrørende afgørelser om aktindsigt efter forvaltningsloven og bekendtgørelsens § 1, nr. 91 vedrørende afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven. Hvis særlige omstændigheder ved en påklaget afgørelse taler for, at klagen afgøres under medvirken af retsmedlemmer, kan retspræsidenten dog bestemme en sådan behandling af klagen uanset reglerne i bekendtgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, 2. pkt.

IndsigtsretVed anmodninger om indsigt mv. efter reglerne i PDL §§ 31-40 er det den dataansvarlige myndighed, virksomhed mv., der har kompetencen til at afgøre, om anmodningen kan imødekommes. Dette udelukker for så vidt angår den offentlige forvaltning ikke sædvanlig forvaltningsmæssig delegation, jf. Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 5. Afgørelser truffet af den dataansvarlige vedrørende den registreredes rettigheder kan indbringes for Datatilsynet til endelig administrativ afgørelse, jf. lovens § 61.

Videregivelse af fortrolige oplysningerEtableringen af enhedsforvaltningen betyder, at udvekslingen af oplysninger i langt højere grad vil ske inden for samme myndighed, jf. afsnit M.3.2.3. Kompetencen til at afgøre, om en fortrolig oplysning skal videregives inden for samme myndighed, tilkommer den, der som følge af sit arbejde har kendskab til oplysningen.

Vurderingen af, om en oplysning kan eller skal videregives til en anden myndighed foretages som hovedregel efter forvaltningslovens §§ 28 - 31, jf. afsnit M.3.2.2. Vurderingen foretages af den myndighed, der er i besiddelse af oplysningen. Klage over afslag på en anmodning om videregivelse fra en en forvaltningsmyndighed til en anden skal indgives til Landsskatteretten, jf. SFL § 11, stk. 1, nr. 1.

ForældelseAfgørelse vedrørende spørgsmål om forældelse af skatte- og afgiftskrav træffes af SKAT i 1. instans. Afgørelse herom kan i henhold til SFL 11, stk.1, nr. 1, indbringes for Landsskatteretten. Reglen i SFL § 41, stk. 1, nr. 5, er en undtagelse herfra, idet der er tale om en eksemplificering af, i hvilke tilfælde en ansættelse kan påklages. Vedrørende fysiske personer og dødsboer vil der derfor være klageadgang til skatteankenævnet og videre til Landskatteretten, såfremt den klageberettigede mener, at ansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for ansættelsens foretagelse.

Omkostningsgodtgørelse og henstandAfgørelse om omkostningsgodtgørelse og henstand afgøres af SKAT. Der er i begge tilfælde klageadgang til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.