En sag anlægges ved domstolene ved indlevering af stævning til den kompetente ret. En stævning skal opfylde kravene i retsplejelovens § 348, hvortil der henvises. I modsat fald kan domstolene afvise stævningen, jf. retsplejelovens § 349. Stævningen skal indgives af en person, som er mødeberettiget efter retsplejelovens § 260, stk. 2, jf. TfS 2000, 994 ØLR. Mødeberretiget er bl.a. parten selv eller en advokat på vegne af parten.

Reglerne om domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af en skattemyndighed findes i skatteforvaltningslovens (SFL) §§ 48-49. Bestemmelsen omfatter alle typer afgørelser under forudsætning af, at der er tale om en endelig administrativ afgørelse, jf. I.1.1. Skatteministeriets departement er procespart i civile sager bortset fra i sager af opkrævningsmæssig karakter, sager om boafgiftsberegning samt sager om efterbetaling og erstatning, hvor SKAT er procespart.

Forhandlings-princippet For domstolenes behandling af skatte-, told- og afgiftssager gælder forhandlingsprincippet. Det betyder, at sagens parter selv skal komme med alle relevante oplysninger, og at retten ikke kan gå ud over parternes påstande og anbringender ved afgørelsen, jf. retsplejelovens § 338.

Udgangspunktet ved domstolene er, at der sker efterprøvelse af såvel sagens materielle indhold som sagens formalitet. Syn og skøn kan anvendes som bevismiddel ved efterprøvelse af værdiskøn, og ved indførelsen af reglerne om syn og skøn under skatteankenævnet, jf. lov nr. 1581 af 20. december 2006 om ændring af skatteforvaltningsloven, eller Landsskatterettens behandling af sagen vil der kun undtagelsesvis blive udmeldt syn og skøn under en retssag.

Ved domstolene vil der altid kunne ske prøvelse af, hvorvidt uskrevne retsgrundsætninger, eksempelvis den almindelige lighedsgrundsætning, er tilsidesat ved myndighedernes sagsbehandling.

Sagligt værnetingEfter 1. januar 2007 er den absolutte hovedregel, at alle borgerlige sager behandles ved 1. instans i byretten, jf. retsplejelovens § 224. Byretten kan efter anmodning fra en af parterne henvise en sag til landsretten, hvis sagen har principiel karakter, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Byretten kan alternativt beslutte, at der skal deltage tre dommere i behandling af sagen, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, hvis sagen er principiel eller afgørelsen kan få væsentlig betydning for andre end parterne. Stedligt værnetingSager om skatte-, told- eller afgiftsspørgsmål skal anlægges ved den byret, i hvis kreds borgeren/virksomheden har hjemting (bopæl) ved sagens anlæg, jf. retsplejelovens § 240, stk. 2. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges ved afdødes hjemting og sager, der vedrører gaveafgift, anlægges ved gavegiverens hjemting.

Hvis borgeren/virksomheden ikke har hjemting her i landet, anlægges sagen ved statens hjemting jf. retsplejelovens § 240, stk. 2, jf. stk. 1. Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, der stævnes på statens vegne har kontor. Sagsøger har ved sagens anlæg mulighed for at anvende de supplerende værnetingsregler i retsplejeloven i stedet for hovedreglen om parternes hjemting. Parterne kan således jf. retsplejelovens § 245, stk. 1 aftale stedligt værneting, og sager om rettigheder over fast ejendom kan anlægges i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende, jf. retsplejelovens § 241.Anke af dom Da der er tale om sagsanlæg i 1. instans ved byretten, kan både borgeren/virksomheden og Skatteministeriet anke byrettens dom til landsretten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens § 368, stk. 1. Ankefristen er 4 uger regnet fra afsigelsen af byrettens dom, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1.

Henstand ved klage En klager kan anmode om henstand med betaling af den del af en skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms eller afgift, som en domstolsprøvelse vedrører. Der henvises til beskrivelsen i afsnit J.