I told- , skatte- og afgiftslovgivningen findes der i vidt omfang straffebestemmelser for overtrædelse af den pågældende lovgivning. Også i bekendtgørelser til de enkelte love kan der findes straffebestemmelser.

Det er domstolene, der har bemyndigelsen til at sanktionere strafbare overtrædelser, og enhver, der er tiltalt for en strafbar overtrædelse, har krav på at få afgjort skyldsspørgsmålet ved retten, hvis vedkommende ikke kan erkende sig skyldig i en strafbar handling.

Hvis den pågældende derimod kan erkende sig skyldig, er der i et vist omfang givet mulighed for, at administrative myndigheder kan afslutte en straffesag.

Kompetencen til at træffe afgørelse i straffesager indenfor told, skatte- og afgiftsområdet findes i en række næsten enslydende bestemmelser, hvor told- og skatteforvaltningen bemyndiges til at træffe afgørelse, hvis sagen kan afgøres med bøde, og den pågældende skatte- eller afgiftspligtige erkender sig skyldig i overtrædelsen.

Som eksempel på en kompetencebestemmelse kan nævnes skattekontrollovens (SKL) § 20, som har følgende ordlyd:

”Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven bøde.”

Der er ikke tale om en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, men om et forlig, hvor der opnås enighed mellem told- og skatteforvaltningen og den pågældende skatte- eller afgiftspligtige om bødebeløb og betaling. Der kan ligeledes indgås forlig om betaling af omkostninger til beskikket forsvarer, jf. R.3.4.

Dette kapitel gennemgår de processuelle regler for behandling af skatte- og afgiftsstraffesager. Behandlingen af skatte- og afgiftsstraffesager varetages af Juridisk Service.