Forsvareres vederlagRetsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse, jf. forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af told- og skatteforvaltningen.
Når straffesagen er afsluttet, og sigtede ikke har vedtaget sagsomkostninger, underretter SKAT den ret, der har foretaget forsvarerbeskikkelsen, om udfaldet. Hvis den sigtede har underskrevet et bødeforelæg, vedlægges en kopi af dette.
Retten skal have de oplysninger, som er af betydning for fastlæggelsen af det offentliges regreskrav, f.eks. oplysninger om, at væsentlige forhold, der oprindelig blev betragtet som ansvarspådragende, er frafaldet efter forhandlinger med den beskikkede forsvarer, eller væsentlige forhold efter forhandlinger er henført under mildere straffebestemmelser (grov uagtsomhed i stedet for forsæt).
Det skal endvidere indstilles til retten, hvem (den skatte- eller afgiftspligtige/eller det offentlige) der efter SKATs opfattelse bør udrede vederlaget til den beskikkede forsvarer.
Hvis det er nødvendigt for forsvareren at afholde udgifter til sagkyndig bistand, f.eks. revisorbistand, kan disse godtgøres forsvareren, jf. TfS 1990.501 VLK, hvor en beskikket forsvarer blev tillagt godtgørelse for udgifter til revisorbistand, idet landsretten udtalte, at det er fast antaget i praksis, at en beskikket forsvarer, eventuelt efter rettens forudgående godkendelse, kan indhente den sagkyndige bistand, der er nødvendig for en forsvarlig udførelse af forsvarerens hverv.
Vederlaget fastsættes ved kendelse, der kan kæres til højere ret. Vederlaget udredes forskudsvis af SKAT.
Forlig om vederlagLovens § 4, stk. 2 giver mulighed for, at sigtede i forbindelse med vedtagelse af bødeforelæg også kan indgå forlig i spørgsmålet om omkostninger til sin forsvarer. Ved forhandling om, hvem der skal bære omkostningerne, skal samme hensyn inddrages som ved rettens fastsættelse af omkostningerne. Såfremt der er indgået forlig om betaling af omkostninger, skal dette meddeles retten med anmodning om, at det indføres i retsbogen. Såfremt der ikke kan opnås enighed om fordeling af sagsomkostningerne, overlades det til retten at træffe afgørelse, jf. ovenstående afsnit.
Kun ved bødeforelægHvis sagen - efter ansvarsforhandling - slutter med andet end en bøde (advarsel, henstilling eller henlæggelse), er der ikke hjemmel til at opnå en udenretlig vedtagelse om omkostningerne til forsvareren. Størrelsen af salæret fastsættes i disse tilfælde af den ret, der har foretaget beskikkelsen. Kopi af afgørelsen sendes til retten. Udgangspunktet vil være, at sigtede ikke bliver pålagt omkostninger, med mindre de er forårsaget af sigtedes tilregnelige og retsstridige handlinger eller undladelser, jf. UfR 2000.413 VLK.
Hvis det efter ansvarsforhandlingen besluttes at sagen skal anmeldes til politiet med henblik på indbringelse for domstolene, skal den ret, der har foretaget beskikkelsen, ikke underrettes herom, idet retten i forbindelse med domsafsigelse i straffesagen træffer beslutning om salæret til forsvareren.
Retningslinier for forhandling om omkostningerDer skal tages stilling til hvem, der bærer omkostningerne, hvor omkostningerne fuldt ud kan pålægges den ene af parterne eller fordeles mellem parterne, samt størrelsen af forsvarerens salær og dækning af eventuelle udlæg. Ved fastsættelse af salær skal der tages hensyn til forsvarerens tidsforbrug og eventuel rejsetid, og de vejledende takster for salær til forsvarere i straffesager, som er offentliggjort af landsretterne finder anvendelse, se nedenfor.
Reglerne om sagsomkostninger i retsplejelovens kapitel 91 kan være vejledende ved et forlig om fordeling af forsvarerens salær og andre udlæg mellem SKAT og den sigtede.
Hvis den sigtede findes skyldig, kan SKAT kun kræve de nødvendige udgifter, der er medgået til sagens behandling, erstattet hos den pågældende.
Den sigtede har ikke pligt til at erstatte omkostninger, der er forårsaget af andres fejl og forsømmelser. Hvis sagsbehandleren eksempelvis fejlagtigt formulerer en grovere sigtelse, end der er belæg for, og dette medfører et større udredningsarbejde for forsvareren med den følge, at sigtelsen ændres i sigtedes favør, vil den sigtede ikke være forpligtet til at betale den unødige omkostning.
Hvis SKAT ikke har begrænset sigtelsen til en bestemt tilregnelsesgrad (forsæt eller grov uagtsomhed), og SKATs undersøgelse alene har været rettet mod det forhold, som bødevedtagelsen angår, skal salæret til den beskikkede forsvarer bæres af den sigtede, jf. SKM2004.92.ØLR.
Den sigtede skal afholde omkostningen til den beskikkede forsvarer, hvis dennes arbejdsopgave har omfattet de rejste forhold og selvom de kun delvis erkendes af den sigtede, jf. SKM2005.551.VLR.
Drøftelse med borgeren - efter denne er blevet sigtet, og forsvareren er blevet beskikket - om regulering af indkomstskatteansættelsen, anses for en del af straffesagen.
Om forsvarerens indsats i forhold til det opgjorte salær, se SKM2005.551.VLR.
Det synes at være en forudsætning for at pålægge den sigtede at betale sagens omkostninger, at sigtede ved vejledningen om forsvarerbistand har fået underretning om, at han skal betale sagsomkostningerne, hvis han vedtager en bøde. Se om problematikken i Skat 1999.856 VLD.
Vejledende taksterPræsidenterne for Vestre- og Østre Landsret har opstillet vejledende takster pr. 1. november 2005 for salærer til forsvarere i straffesager. Det fremgår heraf af grundtaksten pr. time er 1.350 kr. eksl. moms.
Salærer forhøjes med mindst 550 kr. pr. time til forsvarere, der må rejse til ansvarsforhandlingen. Er der tale om en rejse over længere afstande, må direkte rejseudgifter yderligere normalt tillægges. Der sker ikke forhøjelse af salæret, hvis forsvarerbeskikkelsen er betinget af, at advokaten frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseudgifter.
Hvis forsvareren er fremmødt forgæves, eller ansvarsforhandlingen er aflyst med dags varsel eller kortere frist, tillægges et salær på 1.000 kr.
For aflysninger med mere end dags varsel tillægges ikke salær. Der tillægges ikke salær, såfremt det er den pågældende forsvarers egne forhold, f.eks. egen sygdom eller lignende, der er årsag til aflysningen.
Hvor samme advokat er forsvarer for flere i samme sag, nedsættes salæret normalt for hver enkelt tiltalt med ½ til 1/3. Forsvareren kan først opgøre sit salær, når bøden er vedtaget. Man må derfor ved ansvarsforhandlingen, når bøden er meddelt sigtede, opnå enighed med sigtede om omkostningsfordelingen.
Indvilger sigtede i helt eller delvist at betale omkostningerne, formuleres en forligsskrivelse med en tilføjelse om, at størrelsen af udgiften til forsvareren afventer hans opgørelse af tidsforbrug m.v., og at forliget forudsætter SKATs godkendelse af opgørelsen. Forliget udsendes til sigtede sammen med bødeforelægget og skal underskrives af sigtede.
Sagsbehandleren skal anmode forsvareren om en timespecifikation, idet det kun er den tid, der er anvendt på straffesagen, som er omfattet af forsvarerbistandsloven. Det skal vurderes, om det opgjorte timeforbrug er rimelig i forhold til sagens omfang og kompleksitet. Hvis SKAT ikke kan godkende opgørelsen eller nå til enighed med forsvareren om opgørelsen, må spørgsmålet om forsvarerens salær afgøres af den ret, der har foretaget beskikkelsen. Hovedcentret har udarbejdet en standardblanket til forlig om omkostninger (blanket 51.053).
Den valgte forsvarers vederlagSigtede kan altid selv skaffe sig bistand af en forsvarer. Dog vedkommer vederlaget til en valgt forsvarer normalt ikke det offentlige.
Statens regreskravEfter retsplejelovens § 1008 har en sigtet, der senere findes skyldig, normalt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige sagsomkostninger - herunder salær til den beskikkede forsvarer. Også denne regel gælder i administrative skatte- og afgiftsstraffesager, jf. forsvarerbistandslovens § 5.
Se TfS 1995.357 ØLK, hvor en erhvervsdrivende havde vedtaget en af ToldSkat forelagt bøde for overtrædelse af momsloven, men den beskikkede forsvarer fandt, at honoraret til forsvareren burde udredes af det offentlige. Både byretten og landsretten fandt det imidlertid mest korrekt at pålægge den erhvervsdrivende at erstatte omkostningerne ved sagen, herunder salæret til forsvareren, da den erhvervsdrivende havde vedtaget bøden, og da den erhvervsdrivende havde bedt om at få beskikket en forsvarer.
Sagsomkostninger, der pålægges den sigtede eller som vedtages administrativt, kan inddrives efter retsplejelovens regler om sagsomkostninger, jf. forsvarerbistandslovens § 4 stk. 2.
SKAT kan således opkræve det beløb, som retten har fastsat til dækning af sagsomkostninger, og inddrivelse af kravet foretages af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om straffuldbyrdelse § 91, hvis beløbet ikke betales inden for de fastlagte frister.
|