Hvad du selv skal oplyse
I rubrikkerne om formueoplysninger skal du skrive
- kursværdi af børsnoterede aktier og alle udenlandske investeringsforeningsbeviser mv., der ikke ligger i et dansk depot.
- formueværdi af fast ejendom i udlandet.
- indestående i udenlandske pengeinstitutter.
- kursværdi af obligationer og af pantebreve i udenlandsk depot.
- gæld til pantebreve i udenlandsk depot.
- studiegæld i udlandet.
- gæld til udenlandske realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber og kontokortordninger.
Den udenlandske formue skal skrives på selvangivelsen med det pågældende aktivs omsætningsværdi i vedkommende land, omregnet til danske kroner efter kursen ved årets udgang. Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene den 1. januar 2007 (inklusive eget særeje og egen andel af fællesejet).