Renteindtægter
Under Renteindtægter skal du skrive renter af udenlandske konti og obligationer osv. For renter af obligationer anvendes kursen på terminsdagen ved omregningen til danske kroner.

Det er renteindtægten før udenlandsk skat, du skal selvangive. Renteindtægten angives således med bruttobeløb. Det betyder, at du skal skrive renteudgifter, der knytter sig til renteindtægten, under Renteudgifter vedrørende gæld i udlandet.

Hvis du efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (undtagelsesvis) ikke skal medregne en renteindtægt, når du opgør den skattepligtige indkomst, kan du heller ikke få fradrag for de provisioner, renteudgifter, der hører til renteindtægten osv.

Vær opmærksom på, at tilskrivning fra en kontoførende dansk investeringsforening kan indeholde renter af udenlandske obligationer, som du skal tage med på selvangivelsen for udenlandsk indkomst.

Renteudgifter
Under Renteudgifter vedrørende gæld i udlandet skal du skrive renteudgifter, der knytter sig til udbytter og renteindtægter.

Anden kapitalindkomst
Under Anden kapitalindkomst skal du skrive anden kapitalindkomst fra udlandet, fx skattepligtige kursgevinster, gevinster på finansielle kontrakter og gevinster på indekserede obligationer.