Kongres- og kursusudgifter
Lønmodtagere kan normalt ikke få fradrag for udgifter, der vedrører deltagelse i kongresser.

Udgifter, der vedrører deltagelse i faglige kurser, kan fratrækkes, hvis der er tale om kurser, der alene - eller i langt overvejende grad - har haft til formål at vedligeholde eller ajourføre din faglige uddannelse, og kurset er nødvendigt for din løngivende stilling. Hvis der er tale om videreuddannelseskurser, kan udgifterne ikke trækkes fra.