Denne sag, der er anlagt den 20. marts 2001, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, som kommanditist i sin skattepligtige indtægt for 1994 og 1995 i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra e, er berettiget til at fradrage sin andel af renter på et lån, der blev ydet kommandit selskabet i forbindelse med selskabets erhvervelse af en fast ejendom.
Skatteministeriet har endeligt påstået frifindelse.
Parterne er enige om størrelsen af de nævnte beløb.
Den 21. november 2000 afsagde Landsskatteretten en kendelse, i hvilken A er betegnet som klageren. Kendelsen drejer sig om flere spørgsmål, herunder om det fradrag, der er nævnt i indledningen til denne dom. Kendelsen er sålydende i uddrag:
"...
Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt
Indkomståret 1994
Personlig indkomst
Ikke godkendt fradrag for andel i deltagelse i K/S H1 Invest: ....
Sagen er blevet forhandlet med klagerens repræsentanter, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.
Det fremgår af sagen, at klageren i 1992 erhvervede 35 anparter á 100.000 kr., i alt 3,5 mio. kr., i K/S H1 Invest (herefter blot kaldet selskabet). Selskabet består ifølge vedtægterne af 270 anparter á 100.000 kr. og har 10 deltagere. Komplementaren, der ikke har andel i resultat og egenkapital, er H1 Invest ApS.
Det kontante indskud udgjorde ifølge udbudsmaterialet 12.611 kr. pr. anpart, og klageren har således i alt indbetalt 441.385 kr. i kontantindskud. Herudover skal der ifølge udbudsmaterialet årligt indbetales 1.296 kr. pr. anpart til delvis dækning af likviditetsunderskud, i alt 349.920 kr.
Om selskabets formål og idégrundlag fremgår bl.a. følgende af udbudsmaterialet:
"Selskabets formål er gennem en lavrisikoinvestering i en fuldt udlejet ejendom og finansieret på særdeles fordelagtige vilkår, at give de deltagende investorer er mulighed for at opspare en betydelig kapital via sparet skat, og på denne måde opnå større økonomisk frihed.
Det er muligt ved deltagelse i en investering baseret på sikkerhed, at drage nytte af den økonomiske kapacitet, der alene ligger i at have en høj indkomst."
Af udbudsmaterialet fremgår endvidere bl.a. følgende under overskriften "Maximal sikkerhed":
"Sikkerheden i dette projekt skabes ved, at kommanditselskabet med sælgeren af ejendommen har aftalt en lejesikkerhed i projektperioden, og til sikkerhed herfor har sælger meddelt kommanditselskabet modregningsret i sælgerpantebrevet, som kommanditselskabet udsteder til sælger i forbindelse med købet. Da sælgerpantebrevet er aftalt til fast rente i hele projektperioden, vil de i budgettet stipulerede rente og lejeindtægter således indgå med fuld sikkerhed. Fremtidige indfrielseskrav af sælgerpantebrevet fra sælgers side kan alene ske ved at kræve sig fyldestgjort med dels lejesikkerheden, dels ejendommens realisationsværdi.
Kommanditisterne hæfter personligt alene overfor kreditforeningen."
Vedrørende "Sikkerhed" fremgår bl.a. følgende af udbudsmaterialet:
"En af målsætningerne omkring projekter udbudt af H2 Partner A/S er at opnå stor prognosesikkerhed. I dette projekt er dette opnået ved en fordelagtig finansieringsmodel og sikring af en minimumsnettoleje, der gør at investorerne i videst mulige omfang har minimeret enhver risiko.
..."
Det fremgår endvidere af udbudsmaterialet, at man over en periode på 20 år har budgetteret med et negativ driftsresultat. Driftsresultatet har således også været negativt i perioden fra 1992-1997, for hvilke indkomstår landsskatteretten har fået fremsendt selskabets årsregnskaber.
Af selskabets vedtægter fremgår, at selskabets formål er at eje ejendommen beliggende ..., matr.nr. ..., og drive udlejningsvirksomhed med denne. Ejendommen består af 5 erhvervslejemål.
Det fremgår af sagen, at selskabet med overtagelse pr. 31. december 1992 købte ovennævnte ejendom af G1 A/S (tidligere Ejendomsaktieselskabet GX). Købesummen på 27.855.430 kr. blev ifølge det endelige skøde berigtiget således:
Det fremgår af sagen, at Nykredit ved brev af 25. juli 1994 accepterede, at selskabet overtog gældsforpligtelsen for kreditforeningslånet. G1 A/S ved FP underskrev den 3. august 1994 en kautionserklæring, hvorefter G1 A/S indestår som selvskyldnerkautionist for alle betalinger i henhold til kreditforeningslånet.
I forbindelse med salget af ejendommen afgav G1 ved underskrift af 22. november 1993 lejegaranti overfor selskabet. Af lejegarantien fremgår bl.a. følgende:
"...
3. Lejegaranti
G1 garanterer over for H1 Invest, at Ejendommen vil give H1 Invest en Minimumsnettolejeindtægt i kalenderåret 1993 på kr. 1.765.129 excl. moms, samt at Minimumslejeindtægten for Ejendommen vil stige med minimum 3% akkumulerende årligt, første gang fra og med den 1. januar 1994.
...
Ved Minimumslejeindtægt skal forstås
Alle Ejendommens lejeindtægter excl. moms minus samtlige udgifter og omkostninger, f.eks. ejendomsskatter, forsikringer, administration, vedligeholdelse, fornyelser, varmeudgifter, miljøafgifter, genudlejningsomkostninger, istandsættelsesomkostninger, annonceomkostninger, stempelgebyrer, sagsomkostninger pålagt ejer i forbindelse med retstvister med lejerne, det vil sige alle former for udgifter og omkostninger vedrørende Ejendommen - forudseelige som uforudseelige.
Garantien indebærer, at G1 tilsikrer H1 Invest, at H1 Invest senest den sidst hverdag i en kalendermåned (hvilket tidspunkt herefter er kaldet "Forfaldstidspunkt") oppebærer 1/12 af den for det pågældende kalenderår garanterede Minimumslejeindtægt.
...
4. Modregningsret m.m.
G1 indrømmer H1 Invest fuld modregningsret i Gældsbrevet til sikring af G1's opfyldelse af forpligtelserne i henhold til nærværende lejegaranti.
...
7. Varighed.
G1 er ubetinget og uigenkaldeligt bundet til garantiforpligtelserne i henhold til nærværende garanti, indtil det tidspunkt, da H1 Invest sælger Ejendommen. G1 kan således i ingen henseende bringe sin forpligtelser i henhold til nærværende lejegaranti til ophør forinden H1 Invest's salg."
G1 A/S stillede i forbindelse med salget af ovennævnte ejendom en løbende kreditfacilitet til rådighed for selskabet. Af gældsbrevet oprettet herved fremgår bl.a. følgende:
"...
§ 1
Beløbsstørrelse
Kreditor stiller kreditfaciliteter til rådighed for et beløb på max. DKK 30.000.000.
Gælden udgør pr. 31. december 1992 kr. 12.473.519,-, svarende til restkøbesummen for Ejendommen.
§ 2
Anvendelse
Kreditfaciliteterne kan i overensstemmelse med dette gældsbrev alene anvendes til finansiering af
...
§ 4
Rente- og afdragsvilkår
Kreditfaciliteterne ydes som afdragsfrit lån på kassekreditvilkår med en rente på 12,4 % p.a. beregnet halvårligt bagud indtil 31. december 2002, hvorefter renten er 11 % p.a. beregnet halvårligt bagud. Renten er aftalt fast indtil lånet endeligt indfries.
Saldoen forrentes fra overtagelsesdagen den 31. december 1992.
Beregningen af renten sker månedsvis på basis af ultimo månedssaldoen, og renten tilskrives halvårligt hver den 30. juni og 31. december. Første renteberegning finder sted den 31. december 1992 på basis af saldoen pr. 31. december 1992. Første rentetilskrivning finder sted 31. december 1992.
Nærværende lånetilsagn skal virke som en kassekredit, ifølge hvilken Kreditor er pligtig at regulere gælden, såedes at den nedskrives/opskrives med Debitors likviditet i forbindelse med driften og ejerskabet af Ejendommen. Det vil sige, at gælden reguleres med udsvingene i forhold til Debitors samlede indtægter og udgifter vedrørende Ejendommen, indtil det tidspunkt da gældsbrevet forlanges indfriet, jfr. § 11. Herudover afdrages gældsbrevet ved kontante indbetalinger fra Debitor på årligt kr. 350.000, (hver den 30. april) efter der er afholdt omkostninger til Ejendommens øvrige udgifter, herunder rente og afdrag på kreditforeningslån. Gælden kan ikke overstige kr. 30.000.000.
§ 5
Hæftelse
Nærværende lånetilsagn er uden nogen form for personlig hæftelse for kommanditisterne i K/S H1 Invest. Det vil sige, at kommanditisterne, herunder disses investorer, successorer eller andre, ikke hæfter personligt for gældens tilbagebetaling. Til sikkerhed for gældens betaling hæfter udelukkende de nedenfor i § 6 definerede Sikkerheder.
§ 6
Sikkerhed og fyldestgørelse
Til sikkerhed for Debitors forpligtelser i henhold til nærværende gældsbrev stilles udelukkende følgende sikkerheder:
...
§ 7
Modregning
Debitor har ubegrænset og ubetinget modregningsret for ethvert tilgodehavende Debitor måtte få over for Kreditor. Debitor har i særdeleshed ret til at modregne ethvert tilgodehavende hos Kreditor i henhold til den lejegaranti, ...., som Kreditor har indrømmet Debitor vedrørende Ejendommen.
...
§ 11
Uopsigelighed
Lånetilsagnet, og dermed gælden i henhold til nærværende gældsbrev er uopsigelig fra Kreditors side indtil det tidspunkt, da Debitor afhænder Ejendommen.
..."
G1 A/S fik ved pantsætningserklæring af 8. december 1993 primær pant i en selskabet tilhørende konto hos F1-bank A/S, konto nr. ... (kaldet "Sikringskontoen"). Af pantsætningserklæringen fremgår bl.a. følgende:
"...
Pantsætningen sker til sikkerhed for Pantsætters opfyldelse af forpligtelser af enhver art over for Panthaver vedrørende Pantsætters forpligtelser i henhold til gældsbrev indeholdende kreditfaciliteter på kr. 30.000.000. Nærværende pantsætning omfatter tillige renter og afkast af det pantsatte.
Sikringskontoen fungere som indbetalingskonto for lejerne i ejendommen matr.nr. ..., beliggende ... (herefter kaldet "Ejendommen")
Parterne er enige om, at der i F1-bank A/S indlægges en stående ordre om, at der fra Sikringskontoen månedligt og automatisk via PBS overføres det beløb, som er fornødent for at imødegå betaling af Ejendommens faste udgifter .... Øvrige udgifter kan alene anvises til betaling gennem pantsætters bestyrelsesformand i forening med ejendommens administrator, H1 Invest ApS ....
Parterne er enige om, at overskydende likviditet på Sikringskontoen udbetales kvartalsvis til GX, mod at saldoen på gældsbrev med kreditfaciliteter på kr. 30.000.000 nedbringes tilsvarende.
..."
G1 A/S er ifølge bestemmelserne i det endelig skøde tillagt en køberet til ejendommen, hvorefter G1 A/S i en periode fra 37 til 121 måneder efter salget er berettiget til at købe ejendommen tilbage for en pris stigende fra 30,5 mio. kr. til 39 mio. kr. Såfremt G1 A/S ikke ønsker at købe ejendommen efter 121 måneder forlænges kravet om minimumsnettolejen automatisk i yderligere 119 måneder mod sikring af en minimumsnettoleje svarende til minimumsnettolejen beregnet efter retningslinierne i lejegarantien, dog svarende til at denne var betalt årligt forud.
Herudover er G1 A/S indrømmet en forkøbsret til ejendommen, til en kontant købesum svarende til det beløb, der dokumenteret kan tilbydes fra tredjemand.
Klageren anvender virksomhedsordningen ....
...
Klagerens repræsentant har ....til støtte for fradrag for renteudgifter af lån ydet af G1 A/S ....henvist til, at der er tale om et lån optaget til finansiering af køb af en ejendom. De domme, som foreligger på området vedrører situationer, som ikke kan sammenlignes med nærværende sag, idet der i disse sager var tale om cirkulære arrangementer, hvor den sædvanlige debitorrisiko ikke har været til stede. I nærværende sag kan man vel nok diskutere risikoens størrelse, men der er helt afgjort en risiko forbundet med optagelsen af lånet for investorerne. Sammenfattende er det således ikke nogen omstændigheder, der kan begrunde en tilsidesættelse af låneforholdet.
Til støtte for ...., at klageren ikke indrømmes fradrag for renteudgifter af lån ydet af G1 A/S, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, har Told- og Skattestyrelsen anført, at der er tale om et skattemæssigt arrangement, som er helt uden forretningsmæssigt indhold, og hvor formålet alene er at opnå en skattemæssig fordel. Arrangementer som dette er kendetegnet ved, at driften giver underskud samt ønsket om at konvertere en fradragsberettiget udgift til en skattefri kapitalgevinst
Fradrag for renteudgifter er betinget af, at gælden påhviler vedkommende som en reel retlig forpligtelse, og at der foreligger en retlig forpligtelse til at betale ydelsen. Dette betyder, at rentefradrag vil blive nægtet, selv om der formelt foreligger et låneforhold og dermed en formel gælds- og forrentningsforpligtelse, f.eks. i form af et rentebærende gældsbrev, såfremt realiteten er, at gældsbrevet ikke er bærer af nogen fordring. Forpligtelsen skal altså være udslag af en realøkonomisk realitet.
Rentefradrag kan således risikere at blive underkendt, hvis forrentning og afdrag sker gennem optagelse af i princippet endeløse cirkellån eller ved lukkede arrangementer - som i nærværende sag - hvor låneprovenuet ikke udbetales, men straks indgår som sikkerhed, og hvor hele arrangementet ved dets afslutning opgøres ved differenceafregning. Der er herved henvist til Højesterets dom TfS 2000.148.
I nærværende arrangement er lånet optaget på non-recourse vilkår, arrangementet er uden risiko for skatteyderen, og skatteyderens eneste interesse i arrangementet er at opnå fradrag for renteudgifter samt en skattefri kursgevinst. Dette fremgår da også af prospektet, hvormed arrangementet er udbudt.
Vedrørende hæftelsen fremgår det af gældsbrevets § 5, at lånet er optaget på non-recourse vilkår.
Vedrørende spørgsmålet om ejendomsinvesteringen påførte investorerne en risiko, er der henvist til det særegne aftalekompleks (skøde, gældsbrev, lejegaranti m.v. er alle underskrevet i november/december 199[3]), som fjerner den naturlige risiko ved investeringen. Der er herudover henvist til skødets § 6, hvoraf fremgår, at købesummen for ejendommen udgør 27,8 mio. kr., og heraf er erlagt 850.000 kr. i kontant udbetaling. Udbetalingens størrelse (ca. 3 % af købesummen) må anses for at været meget usædvanligt for en ejendomshandel. Det fremgår endvidere af § 6, at der er oprettet et gældsbrev på 12,4 mio. kr. til G1 A/S, hvilket må anses for meget favorabelt, henset til at der ikke er personlig hæftelse knyttet hertil. Det fremgår endvidere af Selskabets regnskaber for 1994 og 1995, at udgifterne langt overstiger de løbende indtægter. De løbende driftsudgifter er imidlertid afdækket ved lejegarantien, hvorefter G1 A/S garanterer en minimumsnettolejeindtægt på 1.765.129 excl. moms med en årlig stigning på 3% akkumulerende. Det fremgår af lejegarantien, at minimumsnettolejeindtægten skal forstås som alle ejendommens lejeindtægter ekskl. moms minus samtlige udgifter og omkostninger - forudseelige som uforudseelige. Det er hertil anført, at der er tale om en usædvanlig og yderst gunstig lejegaranti, som er tidsubegrænset og som betyder, at den løbende drift aldrig kan medføre udgifter for investorerne.
Vedrørende lånet til G1 A/S er anført, at det fremgår af gældsbrevets § 11, at gælden er uopsigelig fra kreditors side, indtil afhændelsen af ejendommen, hvilket er et meget usædvanligt vilkår. Herudover fremgår det af § 4, at lånetilsagnet skal virke som en kassekredit, ifølge hvilken kreditor er pligtig at regulere gælden, således at den nedskrives/opskrives med debitors likviditet i forbindelse med driften af og ejerskabet af ejendommen.
Det fremgår af ovennævnte, at man således har ønsket at eliminere enhver risiko ved arrangementet.
Vedrørende en eventuel afhændelse af ejendommen er det anført, at der heller ikke i denne situation er nogen reel risiko for investorerne. Gældsbrevet til G1 A/S er således ikke forbundet med personlig hæftelse. Vedrørende gælden til Nykredit opstår der alene et problem i den situation, hvor lånet er større end det indkomne provenu ved salget. Gælden skal afdrages over 17 år og er allerede de første år nedbragt med ca. 800.000 kr. Ejendommen er i 1992 vurderet til 20,45 mio. kr. Lejeindtægten er på ca. 2,5 mio. kr. om året, og ved at gange ejendommens indtægt med kapitaliseringsfaktoren 8 eller 12 finder man ejendommens kapitaliserede værdi, der ligger mellem 17 og 25 mio. kr.. Det er således oplagt, at ejendommen vil kunne sælges til et beløb, som ligger langt over gældens nedskrevne værdi. Det fremgår da også af mødereferat af 15. april 1999, at G1 A/S' direktør har tilbudt at overtage ejendommen for 29,5 mio. kr.
Den, der bærer risikoen er G1 A/S, som derfor også er indrømmet både en køberet og en forkøbsret til ejendommen. En abstrakt risiko er ikke tilstrækkeligt ifølge praksis, og det fremgår således også af TfS 1999.419, at der skal foretages en realistisk risikoafvejning og væsentlighedsvurdering.
Told- og Skattestyrelsen har anført, at det er i overensstemmelse med både administrationen og domstolenes praksis at nægte fradrag for renteudgifter i en sag som nærværende. Der er således ikke tale om en praksisændring, jf. hertil TfS 2000.148, hvoraf fremgår, at Skatteministeriet heri bestred, at der forud for indkomståret eksisterede en fast og langvarig praksis for indrømmelse af fradrag for renteudgifter vedrørende lån optaget på non-recourse vilkår, idet Ligningsrådet alene i en afgørelse, Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 29. september 1994, direkte er blevet spurgt om fradragsret for renterne af et non-recourse lån, og denne afgørelse er ikke i sig selv er udtryk for en fast og langvarig praksis.
Klagerens repræsentant har hertil anført, at man i stedet for at fokusere på lighederne mellem nærværende sag og praksis, der i øvrigt vedrører situationer, som ikke er sammenlignelige med nærværende, burde fokusere på forskellene. I den konkrete sag er der ikke tale om et lukket arrangement, idet der er tale om køb af en ejendom, og lånoptagelsen hos G1 A/S sker som led i berigtigelsen af ejendommens købesum. Der er således tale om et slags sælgerpantebrev - som ved et parcelhussalg - hvorpå det bliver betalt renter - ud fra den klare opfattelse, at man skylder kreditor pengene. Renteudgifterne er derfor fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.
Det er videre anført, at non-recourse vilkåret ikke er usædvanligt. Det vil således typisk forekomme i forbindelse med salg af en bil, at sælger vælger at have sikkerhed i bilen og således kan tage den tilbage, hvis køber ikke overholder sine betalingsforpligtelser. Køber vil dog stadig føle det som om, at det er ham der hæfter, idet bilen er hans.
Vedrørende investorernes risiko er det anført, at Styrelsen uanset alle deres argumenter i sidste ende vender tilbage til den omstændighed, at der er tale om et non-recourse lån. Det følger imidlertid af Højesterets praksis, at denne omstændighed ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at nægte fradrag for renteudgifter heraf. Der er endvidere ikke som påstået tale om manglende hæftelse for gælden, idet G1 har sikkerhed i ejendommen, ligesom Selskabet tillige hæfter for gælden.
Repræsentanten har endvidere henvist til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 29. september 1994, hvoraf fremgår, at der er fradragsret for renteudgifter af lån optaget på non-recourse vilkår. Da lovgivningen på dette område ikke er ændret efter, at denne afgørelse blev truffet, er afgørelsen udtryk for gældende ret og må følges. Afgørelsen er således også fulgt op af Højesteret, der har fastslået, at man ikke alene kan lægge vægt på dette vilkår ved nægtelse af rentefradrag.
Landsskatteretten skal udtale
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, skal .... vedrørende lån optaget hos G1 A/S ....tilslutte sig ...., at der ikke kan indrømmes fradrag for renteudgifter heraf. Der er tale om lån ydet på non-recourse vilkår i et arrangement uden realøkonomisk risiko for skatteyderen, og lånet er udelukkende optaget af skattemæssige årsager. Disse to retsmedlemmer voterer derfor for, at klageren ikke indrømmes fradrag for renteudgifter af gæld til G1 A/S.
Et retsmedlem skal bemærke, at K/S H1 Invest's påtagelse af gælds- og renteforpligtelser ikke kan anses for at have reelt indhold .
..."
Ejendommen havde pr. 1. januar 1993 en offentlig ejendomsværdi på 20.450.000 kr. og pr. 1. januar 1994 på 18.400.000 kr. Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at rene forretningsejendomme, der i 1992 blev solgt i fri handel, blev solgt til gennemsnitlig 95,5 % af ejendomsværdien. I 1993 var den tilsvarende procentsats 88,4. En graf fra Danmarks Statistik bank vedrørende handelspriser i ... vedrørende rene forretningsejendomme viser, at priserne umiddelbart før begyndelsen af 1. kvartal 1993 lå væsentligt under landsgennemsnittet.
Det fremgår yderligere af udbudsmaterialet vedrørende investeringsprojektet, at dette primært henvender sig til investorer med en stabil, høj personlig indkomst på 500.000 kr. og derover.
Af udbudsmaterialet fremgår endvidere, at man i perioden på 20 år budgetterede med negativ likviditet. Ifølge et balancebudget svarede restgælden årligt til G1 A/S' køberet.
Ifølge en fremlagt opgørelse steg restgælden på gældsbrevet fra de nævnte 12.473.519 kr. i 1992 til 21.043.112 kr. i 1999.
Han har nærmere anført, at betalingerne må anses som vederlag for adgangen til at råde over G1 A/S' kapital, hvor ydelsen beregnes periodevis med en procentdel af den til enhver tid værende restgæld. De skete betalinger er derfor renter i skattemæssig henseende. Efter Skatteministeriets opfattelse er gælden til G1 A/S ikke reel, men ministeriet bygger sin argumentation på antagelser om, at den pågældende ejendom blev købt til en pris, der væsentligt oversteg markedsprisen på købstidspunktet. Ministeriet har ikke løftet sin bevisbyrde i så henseende. Tværtimod har ministeriet selv bekræftet, at den for ejendommen fastsatte købesum svarer til ejendommens kontantværdi, fordi man trods sket opgørelse af afskrivningsgrundlag indskrænkede sagen for Landsskatteretten til alene at vedrøre spørgsmålet om fradragsret for renter af gælden til G1 A/S. Det må naturligvis anses for helt udelukket, at ministeriet skattemæssigt i relation til henholdsvis afskrivningsret og rentefradragsret kan operere med to vidt forskellige værdiansættelser af ejendommen. For øvrigt blev købet på helt sædvanlig vis prissat efter afkastet. Ejendommen var klart mere værd end udbetalingen med tillæg af kreditforeningslånet; yderligere finansiering var derfor nødvendig, og allerede dette forhold gør gældsbrevet reelt. A anvendte virksomhedsskatteordningen, og derfor skulle han periodisere og fratrække renter af gælden til G1 A/S i overensstemmelse med reglen om fuld periodisering i virksomhedsskattelovens § 6, stk. 2, der har forrang over for ligningslovens § 5. Han er altså ikke forpligtet til at fordele renteudgifterne som angivet i sidstnævnte bestemmelse.
Hvis det bliver lagt til grund, at der ikke påhvilede kommanditselskabet en gældsforpligtelse over for G1 A/S, må betalingerne skatteretligt kvalificeres som løbende ydelse. Fradrag skal indrømmes enten i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, eller den dagældende ligningslovs § 12, stk. 8.
Ministeriet har nærmere anført, at aftalekomplekset eliminerede enhver realistisk risiko for, at investorerne i løbet af ejerperioden eller ved et salg kunne forpligtes til - som følge af investeringsarrangementet, hvori gældsbrevet indgår som en integreret del - at foretage yderligere indbetalinger ud over de på forhånd fastsatte indskud. Den meget høje købspris og dermed gældsbrevets størrelse understreger gældsbrevets fiktive karakter. Det har formodningen stærkt imod sig, at kommanditselskabet ville have købt ejendommen til denne pris - med udstedelse af gældsbrevet som konsekvens - såfremt gælden i henhold til gældsbrevet havde påhvilet de enkelte investorer som en reel, retlig forpligtelse til at betale det i investeringsperioden akkumulerede beløb. Lånet var en integreret og nødvendig del af det samlede arrangement og tjente alene til at opnå tilstrækkeligt høje rentefradrag og afskrivninger til, at arrangementet kunne udgøre en skattemæssig fordel for investorerne. Gældsbrevet er alene udtryk for en bogholderimæssig postering hos G1 A/S, og investorydelsen har karakter af en på forhånd fastsat betaling for deltagelse i et investeringsarrangement, der alene har skattemæssig begrundelse. Som følge af den meget høje købspris for ejendommen samt den voksende "gæld" til G1 A/S var det på forhånd udelukket, at investorerne kunne opnå en gevinst ved ejendomsinvesteringen. Den omstændighed, at skattemyndighederne kunne have anfægtet As afskrivningsgrundlag vedrørende ejendommen, men har undladt at gøre dette, er ikke ensbetydende med, at ministeriet under nærværende retssag er afskåret fra at gøre gældende, at ejendommen er overdraget til en værdi, som er kunstigt opskruet med det formål at få det samlede engagement til at hænge sammen. Ministeriet har på intet tidspunkt forholdt sig til størrelsen af afskrivningsgrundlaget.
Den af A påberåbte bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 6, stk. 2, vedrører periodisering og ikke selve rentefradragsretten, som hjemles i ligningslovens § 5. Der må sondres mellem periodiserings- og fradragsretsspørgsmålet, og virksomhedsskattelovens § 6, stk. 2, har ikke betydning i relation til spørgsmålet om rentefradragsretten.
Gældsbrevet var uden personlig hæftelse, men med nærmere angiven sikkerhed udstedt til sælgeren af den pågældende udlejningsejendom. Det indgik i et sammenhængende kompleks af aftaler. Der er ikke fremkommet oplysninger, som kan afsvække den tilvejebragte formodning om, at købsprisen for ejendommen langt oversteg handelsværdien, hvorved bemærkes, at Skatteministeriet ikke har forholdt sig til afskrivningsgrundlaget. I betragtning af samtlige vilkår for overdragelsen, sikkerhedsstillelsen og gældsopskrivningen er det ikke godtgjort, at kreditor nogensinde skulle modtage betaling svarende til fordringens pålydende. For øvrigt var investeringen efter udbudsmaterialet underskudsgivende og kunne kun give nettofordel efter skat.
Betalingsforpligtelsen i henhold til gældsbrevet var på det samlede aftalegrundlag forud begrænset til en årlig ydelse på 1.296 kr. pr. anpart. Der skulle ikke betales mere, fordi sælgeren mod sin nærmere fastsatte rådighedsadgang havde påtaget sig udgiftsrisikoen, og fordi aktualisering af den personlige hæftelse for kreditforeningslånet henset til sikkerheden og den aftalte berigtigelse af betalingerne var hypotetisk.
Efter en samlet bedømmelse af arrangementet finder landsretten, at A ikke har haft nogen reel risiko for at skulle tilbagebetale og forrente sine andele af kreditsaldoen ifølge gældsbrevet. De posterede renteudgifter er herefter ikke fradragsberettigede. Den principale og den subsidiære påstand kan derfor ikke tages til følge.
Da han ikke har godtgjort, at arrangementet bortset fra gældsbrevet var reelt, kan de posterede udgifter ikke fradrages som løbende ydelse. Den mere subsidiære påstand kan ej heller tages til følge.
Herefter frifindes Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne ansættes under et til en rund sum som nedenfor angivet, hvorved bemærkes, at der er taget hensyn til advokatudgifter og udgift til materialesamling.
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.