Ved lov nr. 466 af 9. juni 2004 er der vedtaget justerede satser for forrentning af overskydende skat og restskat. Godtgørelsesprocenten skal herefter beregnes ud fra en reduceret markedsrente efter skat, jf SEL § 29 B stk. 5, 3. pkt. og § 29 B stk. 8. Restskatteprocenten beregnes som godtgørelsesprocenten tillagt 3,5 procent, jf SEL § 29 B stk 4, 3. pkt. og § 29 B stk. 8. Procenttillæggene for frivillige indbetalinger af acontoskat beregnes ud fra niveauet for godtgørelsesprocenten, jf. SEL § 29 B stk. 6, 2. og 3. pkt. og § 29 B stk. 8. Loven har virkning for indkomståret 2005, jf. dog overgangsreglerne for indkomståret 2004. Godtgørelsesprocent, restskatteprocent og procenttillæg for indkomståret offentliggøres af SKAT senest den 15. januar, jf SEL § 29 B stk 8, 9 og 10.
For indkomståret 2006 gælder følgende:
Godtgørelsen udgør 1,8 pct. af den overskydende skat.
Restskattetillægget udgør 5,3 procent af restskatten.
For indkomståret 2007 gælder følgende :
Godtgørelsen udgør 2,3 pct. af den overskydende skat.
Restskattetillægget udgør 5,8 procent af restskatten.
Tillæg, der er knyttet til frivillig indbetaling og refusion af udbytteskat udgør 0,5 procent for indkomståret 2006 og 0,6 procent for indkomståret 2007.
Tillæg, renter og godtgørelse indgår ikke i den skattepligtige indkomst jf SEL § 29 B, stk. 11.