Andelshavere i andelsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, skal, jf. ABL § 18, stk. 2, medregne fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det indkomstår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt. Se hertil TfS 1989, 684 LSR. 

Se endvidere TfS 2001, 91 VLD, hvor et selskab ansås for at have skiftet skattepligtsstatus forud for likvidationen. Sagen drejede sig om, hvorvidt et likvidationsprovenu skulle beskattes efter ABL § 2 b, stk. 1 (dagældende), og om hvorvidt selskabet, der havde haft skattemæssig status som en produktions- og salgsforening, havde skiftet skattepligtsstatus på likvidationstidspunktet i 1992. Landsretten fandt, at selskabet havde skiftet skattepligtsstatus den 5/4 1990, hvor selskabet solgte sin hidtidige virksomhed og ændrede sine vedtægter, således at selskabet fra denne dato ikke længere var en kooperativ virksomhed. Da beslutningen om aktivitetsændringen var truffet inden den 17/4 1990, var udlodningen af likvidationsprovenu i medfør af overgangsbestemmelsen i lov nr. 356 af 1/6 1990 § 3, stk. 3, ikke omfattet af ABL § 2 b, stk. 1 (dagældende). Endvidere fandt landsretten, at likvidationsprovenu udbetalt til selskabets direktør måtte anses for yderligere arbejdsvederlag, og endelig fandt retten, at et andelsselskab, der var endeligt opløst, ikke havde partsevne.