Afståelsessummer ved afståelse af aktier til det udstedende selskab medregnes efter LL § 16 B, stk. 1, til den skattepligtige indkomst på samme måde som udbytte. Afståelsessummen kan også anses som erhvervet i forbindelse med salg til et andet selskab, jfr. afsnit S.G.4.1. Det er hele afståelsessummen, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan ikke fradrages.

I flg. lov nr. 458 af 9.juni 2004 skal bestemmelsen i Ligningslovens § 16 B stk 1 ikke anvendes ved salg af aktier til det udstedende selskab, hvis akltierne er noteret på børsen. I sådanne tilfælde kan sælger tilkendegive overfor skattemyndighederne, at salget omfattes af stk. 1 i samme bestemmelse. Frist for en sådan tilkendegivelse er fristen for indgivelsesaf selvangivese fordet samme indkomstår.   Endvidere er der efter KSL § 65, stk. 1, indeholdelsespligt i forbindelse med tilbagekøb af aktier m.v. fra alle selskabsaktionærerne.

For fuldt skattepligtige aktionærer betyder indeholdelsen alene, at der betales en foreløbig skat, der modregnes i aktionærens endelige skattetilsvar for det indkomstår, hvor hele afståelsessummen indtægtsføres. Hvis den fuldt skattepligtige aktionær opnår dispensation efter LL § 16 B, stk. 2, skal selskabet alligevel indeholde 28 pct. i udbetalingen til aktionæren, jf. dog nedenfor S.G.20.3.3. Den pågældende aktionær vil herefter blive beskattet efter aktieavancebeskatningsreglerne med hensyn til afståelsessummen og vil få modregnet de 28 pct. kildeskat (udbytteskat), som selskabet har indeholdt. Dog kan selskabet undlade at indeholde udbytteskat, såfremt aktionæren har opnået dispensation allerede på tidspunktet for selskabets vedtagelse af tilbagekøbet.

For begrænset skattepligtige aktionærer vil den indeholdte udbytteskat på 28 pct. udgøre en endelig skat. Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor aktionæren er hjemmehørende, vil aktionæren typisk have krav på en hel eller delvis tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat.

Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier, skal hele afståelsessummen betragtes som almindelig indkomst efter LL § 16 B, stk. 1, jf. PSL §§ 4 og 4 a. Det gælder også for afståelsessummer, der modtages fra udenlandske selskaber, jf. PSL § 4 a, stk. 1, nr. 6, medmindre aktierne er omfattet af § 19 jf (tidl. ABL § 2 a. LL § 16 B) finder ikke anvendelse ved afståelse af medarbejderaktier m.v. omfattet af LL § 7 A, som ifølge bestemmelsen i SEL § 31, stk. 2, kun kan tilbagesælges til selskabet, medmindre medarbejderaktionæren er hovedaktionær i selskabet i relation til ABL § 4, jf. (ABL §11, stk. 2-4).

Det er ikke alle tilbagesalgssituationer, der kan henføres til Ll. §16B stk.1. Se SKM2006.91.ØLR om " elevatoreffekten", hvor der var tale om et salg af aktier til det udstedende selskab , og dermed skattefrit efter selskabsskattelovens dagældende § 13 stk.1 nr.2, eller om det skattemæssigt  reelt skal anses for en aktieoverdragelse til trediemand, således at avancen er skattepligtig efter ABL §2.  Landsretten fastslog, at overdragelsen efter omstændighederne var sket til trediemand og ikke til det udstednede selskab og overdragelsen var dermed omfattet af aktieavancebeskatningsloven. 

Afståelsessummen ved salg af konvertible obligationer til det selskab, der har udstedt dem, og indløsningssummen ved selskabets indløsning forud for det fastsatte indløsningstidspunkt beskattes som udbytte i henhold til LL § 16 B. Det samme gælder indfrielse til en anden kurs end den oprindeligt aftalte. LL § 16 B finder ikke anvendelse ved kontant indfrielse på det på forhånd aftalte indfrielsestidspunkt til den på forhånd aftalte indfrielseskurs. Se i øvrigt om konvertible obligationer afsnit S.G.13. Se TfS 1994, 354 ØLD.

Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det udstedende selskab, såfremt selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3, og afståelsessummen skal medregnes til den personlige indkomst efter LL § 16 B, stk. 1, jf. PSL § 4, stk. 4.

Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se TfS 1987, 453 DEP. Overtager en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af andelsbeviset til andelsboligforeningen, bliver andelshaveren almindelig indkomstskattepligtig af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den af andelshaveren overtagne del af pantegælden, jf. LL § 16 B, stk. 1. Der kan dog dispenseres efter LL § 16 B, stk. 2, TfS 1988, 326 DEP.

LL § 16 B, stk. 1, finder ikke anvendelse,ved afståelse af investeringsbeviser, samt såfremt aktierne m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. LL § 16 B, stk. 3.

Uanset LL § 16 B stk. 1, er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter SEL § 5 B, stk. 4, og FUL § 12, stk. 3, skattefri for modtageren jf. LL § 16 B, stk. 4.

I KSL § 65 A, stk. 2, er indsat en særlig regel vedrørende opgørelsen af den skattepligtige indkomst i tilfælde, som er omfattet af LL § 16 A og § 16 B, hvis der ved anskaffelsen af aktierne eller anparterne er beregnet en negativ anskaffelsessum i forbindelse med anvendelsen af loven om skattefri virksomhedsomdannelse.