Beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer afhænger i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser (certifikater) for medlemmernes indskud.

Er der ikke udstedt certifikater er foreningen kontoførende.

Kontoførende Ved en kontoførende investeringsforening forstås en investeringsforening, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan afstå deres andel af foreningen til andre end denne, jf § 2 i lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006 om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Loven har som udgangspunkt virkning for det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003. Se nærmere afsnit S.A.1.8.4.

Certifikatudstedende Certifikatudstedende investeringsforeninger udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud - investeringsforeningsbeviser eller certifikater. De certifikatudstedende investeringsforeninger er selvstændigt skattepligtige efter selskabsskatteloven og beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, SEL § 1, stk. 1, nr. 5a eller SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Se nærmere afsnit S.A.1.8.1, S.A.1.8.2 og S.A.1.8.3.

Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at certifikatets ejer bliver lodtagen i foreningens overskud og formue i forhold til certifikatets pålydende.

SEL § 1, stk. 1, nr. 5a er ændret ved § 9, nr. 1. i lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger). Loven er trådt i kraft den 3. juni 2005 og har virkning fra og med indkomståret 2005. Det er i bestemmelsen præciseret, at skattepligten i medfør af SEL omfatter investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. ABL § 19, stk. 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger, jf. LL § 16 C.      

I afgørelsen offentliggjort som TfS 1994,815LR antog Ligningsrådet efter en konkret vurdering, at et irsk investeringsforetagende kunne sidestilles med en dansk certifikatudstedende investeringsforening. Om det irske investeringsforetagende var det oplyst, at instituttet først og fremmest havde til formål at modtage midler fra en videre kreds, som anbringes i værdipapirer under iagttagelse af et risikospredningsprincip, og er på forlangende fra et medlem forpligtet til at indløse medlemmets andel af formuen. Foreningen var opdelt i forskellige afdelinger, der hver især placerer midler i ganske bestemte værdipapirer. Investeringsforetagendet havde en variabel kapital, og udvidelse af kapitalen sker til en pris, der fastsættes på basis af aktieklassens/afdelingens indre værdi med tillæg af transaktionsomkostninger på udstedelsesdagen. Indløsning af aktier/investeringsbeviser sker på tilsvarende måde. Ved vurderingen lagde Ligningsrådet vægt på det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde. 

Om den objektive skattepligt for investeringsforeninger, se afsnit S.C.4.

Efter praksis har den skattemæssige definition af investeringsforeninger ikke været knyttet til Økonomiministeriets lovgivning om investeringsforeninger, se således TfS 1994, 165 LR, hvor en forening skattemæssigt blev kvalificeret som en udloddende investeringsforening, som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom foreningen på grund af dels foreningens formål og dels foreningens medlemsregler ikke var omfattet af investeringsforeningsloven.

Se tillige SKM2004.172.LR, hvor Ligningsrådet ud fra en konkret bedømmelse fandt, at en tysk investeringsforening, der ved investering i fast ejendom i Danmark ville blive skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 2, måtte anses at være et selvstændigt skattesubjekt. Om den tyske investeringsforening var det oplyst, at der kun var et område, hvor foreningen adskiller sig fra en dansk investeringsforening. I modsætning til en dansk investeringsforening havde investorene ingen stemmeret og i overensstemmelse hermed er der ingen årlig generalforsamling, hvor stemmeretten kan komme til udtryk. Ligningsrådet henså til de kriterier, der opremses i afsnit S.A.1.10.1, og efter Ligningsrådets opfattelse kunne der ikke lægges afgørende vægt på, om investeringsforeningen styres af foreningsorganer i form af generalforsamling og en valgt bestyrelse.

SpecialforeningerI lovbekendtgørelse nr. 55 af 31. januar 2006 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. (investeringsforeningsloven) er der åbnet mulighed for at etablere specialforeninger, der har en række af investeringsforeningernes karakteristika.

Virksomheder skal godkendes af Finanstilsynet som specialforeninger for at kunne udøve virksomhed, som 1) består i fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i de i kapitel 13 i investeringsforeningsloven nævnte instrumenter, og 2) indløser en deltagers andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

Specialforeninger kan være såvel certifikatudstedende som kontoførende.

De nævnte specialforeninger adskiller sig fra investeringsforeninger omfattet af investeringsforeningsloven ved bl.a. at have andre placeringsregler og ved at kunne henvende sig til en mere begrænset kreds end investeringsforeninger omfattet af loven. På denne baggrund må det som udgangspunkt antages, at specialforeninger omfattet af investeringsforeningsloven som hovedregel vil være omfattet af begrebet investeringsforening i skattelovgivningen.

I tilfælde, hvor specialforeningen anses for en investeringsforening, finder reglerne for akkumulerende, udloddende og kontoførende foreninger anvendelse. Endvidere finder reglerne for investeringsselskaber anvendelse.

Udbytter Den skattemæssige behandling af udbytte fra certifikatudstende og kontoførende investeringsforeninger gennemgåes henholdsvis i afsnit S.F.3.1. og afsnit S.G.22.