BaggrundSom følge af § 23, stk. 4, i toldloven skal personer, der indrejser i eller udrejser fra Danmark, uopfordret standse op for kontrol, og har pligt til over for SKAT at angive, hvis der medbringes penge m.v., som overstiger værdien af 10.000 euro.

Beløbet svarer til omkring 75.000 danske kroner. Udtrykket "penge m.v." omfatter både kontante penge samt ihændehaverbeviser, som f. eks. rejsechecks. 

www.skat.dk, under Borger, findes sammen med en vejledning (P nr. 55) til publikum, blanketter (nr.12.020a/b og 12.021a/b) til brug for angivelsen.

Den rejsende kan med fordel nogle dage før afrejsen henvende sig til SKAT på udrejsestedet, f.eks. i lufthavnen, og få sin udfyldte og underskrevne blanket attesteret. På afrejsedagen medtages det angivne pengebeløb og den attesterede blanket uden at den rejsende skal henvende sig til SKAT.

Der er i EU vedtaget bestemmelser om myndighedernes kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005.

Efter forordningen skal alle fysiske personer, der rejser ind i eller forlader Fællesskabet med likvide midler af en værdi på 10.000 euro eller derover, angive dette beløb til de kompetente myndigheder i den medlemsstat gennem hvilken den pågældende rejser ind i eller forlader Fællesskabet.

FormåletFormålet er, at sikre at personer ikke medtager penge m.v., såfremt det må befrygtes, at de medbragte penge m.v. enten stammer fra en overtrædelse af straffeloven eller vil blive brugt til en overtrædelse af straffeloven, herunder også til finansiering af terrorisme.

I sådanne tilfælde kan SKAT tilbageholde pengene i henhold til toldlovens § 83, stk. 2, og overgive sagen til politiet til videre efterforskning. Den rejsende får en kvittering ved en eventuel tilbageholdelse af et pengebeløb. Politiet tager endelig stilling til tilbagebetaling af tilbageholdte pengebeløb.

Det legale grundlag

Toldloven § 23, stk. 4, § 79, stk. 1, nr. 3, og § 83, stk. 2.

Den 26. oktober 2005 har Europa-Parlamentet og Rådets vedtaget forordning (EF) nr. 1889/2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet. Forordningen fik virkning den 15. juni 2007.