Persondatalovens § 16 indeholder en række betingelser, som skal være opfyldt for, at RIM må videregive oplysninger om en skyldner til RKI.

Bestemmelsen er en minimumsregel, og den enkelte myndighed har derfor mulighed for at fastsætte yderligere betingelser for videregivelsen, jf. persondatalovens § 18; se afsnit D.5.8.

• at det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov

eller

• at den samlede gæld er forfalden og
• at gælden overstiger 7.500 kr., og
• at gælden ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling

Den betingelse, som er anført under bestemmelsens 1. led, har først og fremmest betydning på områder, hvor der hovedsageligt er tale om fordringer, der ikke opfylder beløbsgrænsen på 7.500 kr., men hvor man uanset dette finder, at det skal være muligt at bruge kreditoplysningsbureauer. Denne bestemmelse bliver ikke omtalt yderligere i det følgende, da den ikke er aktuel for RIMs krav.

Derimod behandles RIMs krav efter den betingelse, der er anført under bestemmelsens 2. led.

Gælden skal, som det fremgår, overstige 7.500 kr., for at oplysninger herom kan gives videre til RKI. Det er en betingelse, at gælden er forfalden, dvs., at det tidspunkt, hvor fordringshaveren kan kræve betaling, er passeret.

Det forhold, at der er indrømmet henstand med betaling af hele gælden eller en del af den, eksempelvis i form af en indgået afdragsordning, som skyldneren overholder, bevirker, at gældens forfaldstidspunkt er udskudt til det nye aftalte betalingstidspunkt og derfor ikke "tæller med" som gæld i relation til persondatalovens bestemmelser, så længe henstandsperioden ikke er udløbet og/eller den indgåede betalingsordning overholdes, jf. afsnit D.5.4.

Derimod forhindrer forhandlinger om en afdragsaftale ikke, at oplysninger om gælden må videregives.

Klage over kravets eksistens eller størrelse er ikke til hinder for videregivelse, i det omfang kravet umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes, jf. herved persondatalovens § 16, stk. 3. Beslutningen om videregivelse bør dog normalt udskydes, indtil klagesagen er behandlet, og afgørelsen er meddelt skyldneren, medmindre klagen er åbenbart grundløs. Se i øvrigt afsnit D.5.4 om afdragsordninger for at afværge indberetning.

Gælden på mere end 7.500 kr. består af en hovedstol samt eventuelle renter og gebyrer mv. og udspringer af et konkret retsforhold, der vedrører en bestemt form for ydelse, betaling mv.

Persondatalovens § 16, stk. 2Gælden behøver ikke at vedrøre ét retsforhold, idet RIM har adgang til at kumulere flere forskellige slags krav, forudsat at den samlede gæld administreres af den "samme inddrivelsesmyndighed" (persondatalovens § 16, stk. 2).

Inddrivelsesmyndigheden, dvs. RIM, har ikke pligt til at kumulere flere eventuelle gældsposter, når den indberetter en restant til RKI, men kan frit vælge, hvilke gældsposter der skal danne grundlag for en indberetning.

Dette betyder bl.a., at en ny gældspost selvstændigt skal opfylde betingelserne for indberetning efter persondatalovens § 16, stk. 1, nr. 2, selv om skyldneren allerede er indberettet for en gæld på mere end 7.500 kr.

Det fremgår af bestemmelsen, at de nærmere betingelser er:

• at gælden skal kunne inddrives ved udpantning, og at der er fremsendt 2 rykkere til debitor

eller

• at der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet

eller

• at kravet er fastsat ved endelig dom

eller

• at myndigheden har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.

Med hensyn til betingelsen om, at gælden skal kunne inddrives ved udpantning, bemærkes, at hovedparten af de krav, som RIM inddriver, er tillagt udpantningsret. RIM skal derfor alene sørge for at opfylde 2. del af betingelsen, hvorefter der skal være fremsendt 2 rykkere til skyldneren, før myndigheden kan videregive oplysningerne om kravet mv. til RKI. ►Datatilsynet har udtalt, at et varsel om lønindeholdelse og en underretning om fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse kan anses som rykkere i relation til persondatalovens § 16, stk. 3, nr. 1. Datatilsynet forudsætter i den forbindelse, at de omtalte breve indeholder en specifikation af gældens størrelse samt anvisning på, hvorledes betaling med frigørende virkning kan ske, fx i form af et vedlagt girokort. Datatilsynet har i øvrigt i forbindelse med en konkret klage over en offentlig myndigheds indberetning til RKI også har anset en tilsigelse til møde med henblik på foretagelse af udlæg for det skyldige beløb som en rykker i relation til § 16, stk. 3, nr. 1. Tilsigelsen indeholdt bl.a. en specifikation af gældens størrelse og et girokort. Se nærmere herom i SKM2007.564.SKAT.◄

Med hensyn til betingelsen om, at der skal være foretaget eller forsøgt foretaget udlæg, er det en forudsætning, at skyldneren har været til stede under udlægsforretningen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at RIM har tilsagt skyldneren til en udlægsforretning, hvis skyldneren ikke er mødt, eller at denne ikke er truffet hjemme ved en udgående udlægsforretning.

Hvis kravet ikke er tillagt udpantningsret, eller udlægget hverken er foretaget eller forsøgt foretaget, kan en skyldner kun indberettes til RKI, hvis kravet er fastslået ved endelig dom, eller hvis skyldneren skriftligt har erkendt at skylde gælden.

Betingelserne, som er anført i forrige afsnit, kan blive aktuelle, hvis RIMs krav hidrører fra et erstatningskrav, hvor eksempelvis direktøren og ejeren i et konkursramt og ophørt selskab er blevet dømt til at betale erstatning for fx indeholdte A-skatter eller skriftligt har erkendt at skylde beløbet.