| Lotterier og lign.
Bestemmelsen omfatter salg af lodsedler, tombola, amerikansk lotteri, bankospil, tipning, lotto, skrabespil, forskellige former for oddsspil mv. Gebyrer, der opkræves for fornyelse af lodsedler samt ved gevinstudbetaling vedrørende klasselotteriet, er tillige undtaget fra momspligten. Det samme gælder det vederlag, som totalisatorforstandere ved travbaner mv. modtager.
Provision, som tipsforhandlere modtager fra Dansk Tipstjeneste A/S for at ekspedere spillekuponer, er undtaget fra momspligten som en integreret del af en momsfri lotterivirksomhed, hvilket tillige gælder den forhandlerafgift, som Dansk Tipstjeneste A/S opkræver hos tipsforhandlere i forbindelse med online-tipning.
Bestemmelsen omfatter ikke f.eks. omsætningen på basarer, byfester, loppemarkeder og lign., herunder lykkehjul, fiskedamme, skydeboder, roulettespil, spilleautomater og salgsboder, jf. bl.a. Højesterets dom af 23. april 1970, UfR 1970.463 H.
Hvis der for den pågældende aktivitet kræves tilladelse til bortlodning efter Justitsministeriets cirkulære derom, er momsfriheden betinget af, at en sådan tilladelse er opnået. Tilladelser gives kun af politiet, hvis formålet med aktiviteten er almennyttigt eller velgørende.
Lotterier mv., der udøves på almindelig erhvervsmæssig basis, f.eks. spil i bingohaller, er momspligtige.
Momspligtig er endvidere det gebyr, som tipsforhandlere får for at edb-udskrive datatipskuponer.
Spil om penge
Undtagelsen for spil om penge vedrører kun tilfælde, hvor gevinsten udbetales i form af penge, f.eks. roulette, baccarat, blackjack samt visse spillemaskiner.
De nævnte aktiviteter udøves oftest i spillekasinoer, der efter Told- og Skattestyrelsens afgørelse nr. 1332/91 er momspligtige for visse aktiviteter i tilknytning til spillet, f.eks. salg af mad og drikke, entréindtægter, garderobe mv.
Momsnævnet har truffet afgørelse nr. 1355/92 om, at entréen er momsfritaget, hvis entréen alene giver adgang til spillene undtaget fra moms. Denne betingelse har nævnet anset for opfyldt, selv om der i kasinoet nydes mad og drikke indkøbt fra et serveringssted uden for kasinoet, herunder at spillere af såkaldte pit boys under spillet får bragt servering fra dette serveringssted. Nævnet har herved lagt vægt på, at baren i de omhandlede tilfælde lå uden for det område, hvortil der krævedes entré.
Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at en automatoperatørs momsmæssige behandling af indtægterne fra kontantspilsautomater afhænger af, om operatøren udlejer spilleautomaterne eller om operatøren udbyder spillet. I vurderingen heraf indgår, hvem der har tilladelse til drift af den gevinstgivende spilleautomat - operatør eller restaurant/spillehal, se. SKM2001.267.TSS.
EF-domstolen har i de forenede sager C-453/02 og C-462/02 udtalt, at medlemsstaterne under udøvelsen af den beføjelse de har i medfør af sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra f) (nu momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra i), til at fastsætte på hvilke betingelser og med hvilke begrænsninger drift af hasardspil og spilleautomater er omfattet af den i denne bestemmelse foreskrevne momsfritagelse, ikke gyldigt kan lade momsfritagelsen være afhængig af, hvem der afholder de pågældende spil eller driver de pågældende spilleautomater. Henset til disse bemærkninger afgjorde EF-domstolen, at bestemmelsen skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning, hvorefter al drift af hasardspil og spilleautomater er fritaget for moms, når den foregår i godkendte offentlige kasinoer, mens andre erhvervsdrivendes udøvelse af en tilsvarende virksomhed ikke er omfattet af denne momsfritagelse.
Derudover afgjorde EF-domstolen, at artikel 13, punkt B, litra f), har direkte virkning, således at en person, der driver virksomhed med hasardspil og spilleautomater kan påberåbe sig denne bestemmelse for de nationale domstole med henblik på at tilsidesætte regler i national ret, der er uforenelige hermed.
EF-Domstolen har i sagen C-89/05 fortolket sjette momsdirektiv artikel 13, punkt B, litra f, således, at levering af "call center"-tjenesteydelser, der foretages pr. telefon til fordel for en væddemålsarrangør, og som omfatter tjenesteyderens personales accept af væddemål i arrangørens navn, ikke udgør en væddemålstransaktion i denne bestemmelses forstand og derfor ikke kan være omfattet af den i denne bestemmelse foreskrevne momsfritagelse.
Baggrunden for anmodningen om en præjudiciel afgørelse var, at et selskab, der organiserer telefonvæddemål, hvor selskabets kunder kan vædde om udfaldet af sportsbegivenheder eller om andre tilfældige begivenheder, fx meteorologiske begivenheder, besluttede at give en del af sin virksomhed i underentreprise. Selskabet indgik derfor en aftale om levering af "call center"-tjenesteydelser.
I SKM2007.313.SR fandt Skatterådet, at et selskab var momspligtigt af dets ydelser som underleverandør i forbindelse med organisering af lotterier for foreninger med velgørende formål. Selskabet drev virksomhed som underleverandør for et marketingssselskab, som forestod det praktiske arbejde i forbindelse med lotterierne, bl.a. med udarbejdelse af budget, produktion og design af lodsedler mv. Det spørgende selskabs ydelser som underleverandør blev således ikke anset som en integreret del af en momsfri lotterivirksomhed efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.
Undtagelsen fra momspligt omfatter desuden spil på totalisator eller anden lignende måde. Ved lov nr. 189 af 22. marts 2000 blev bestemmelsen om spil på totalisator eller anden lignende måde, ved en redaktionel ændring, flyttet fra § 13, stk. 1, nr. 5 til nr. 12.
Andre former for spil, hvor gevinsten udbetales i form af gaver, spillemærker og lign. samt morskabsspil som f.eks. computerspil, er momspligtige.
|