åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "Q.2.4.3 Drift af vare- og lastmotorkøretøjer § 41, stk. 2" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Driftsomkostninger Moms, der vedrører drift af små vare- og lastmotorkøretøjer på ikke over 3 tons i totalvægt, kan fuldt ud fradrages, selv om motorkøretøjet kun anvendes delvist i den momsregistrerede virksomhed.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med momslovens § 41, stk. 1, hvorefter der ikke gives fradrag for købsmomsen vedrørende anskaffelsen, hvis køretøjet bruges delvist til andre formål end den momsregistrerede virksomhed.  

Fradragsretten omfatter driftsudgifter herunder også reparations- og vedligeholdelsesudgifter, f.eks. udskiftning af motorkøretøjets motor. Derimod er udgifter til en hardtop og montering af denne ikke anset for en driftsudgift. Momsen af denne udgift behandles ligesom momsen af motorkøretøjets anskaffelsespris. Der  henvises endvidere til Q.2.2.1

Reglerne i § 41, stk. 2, gælder også, hvor det er virksomhedsejerens ægtefælle, der ejer motorkøretøjet. Det er i den henseende ikke ejerforholdet men den faktiske anvendelse i virksomheden, der er afgørende for fradragsretten.