Hvis den skattepligtige i eksempel 7 havde valgt anvendelse af faktiske indkomster i stedet for helårsomregning, dvs. PSL § 14, stk. 2, i stedet for PSL § 14, stk. 1, ville resultatet blive anderledes. Hvis denne i perioden uden fuld skattepligt, dvs. i perioden 1. juni - 31. december, for eksempel havde en personlig indkomst på 100.000 kr., en kapitalindkomst på 32.000 kr. og et ligningsmæssigt fradrag på 1.000 kr., ville den personlige helårsindkomst have udgjort 253.800 kr. [= (2) + (3) + 100.000 kr.], mens den helårlige kapitalindkomst ville have udgjort 53.500 kr. [= (4) + 32.000 kr.], og det helårlige ligningsmæssige fradrag ville have udgjort 8.277 kr. [= (5) + (6) + 1.000 kr.], hvis det samtidig forudsættes, at personen ikke ville have været berettiget til beskæftigelsesfradrag beregnet af indkomst i perioden uden fuld skattepligt. Resultatet ville under disse forudsætninger blive en samlet skat på 56.290,76 kr. efter nedsættelse af beregnede helårsskatter med den del heraf, som forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, som vedrører den periode, hvor personen ikke var skattepligtig: