Der kræves ingen egentlig sikringsakt ved udlæg i simple gældsbreve eller simple fordringer.

Ved overdragelse af simple gældsbreve eller simple fordringer får erhververen ikke bedre ret end overdrageren, hverken over for gældsbrevets eller fordringens skyldner eller over for en tidligere indehaver af fordringen, jf. GBL § 27. En overdragelse kan med andre ord ikke bevirke, at skyldneren mister sine indsigelser. De indsigelser, skyldneren havde mod overdrageren, kan han således også gøre gældende mod erhververen - selv om erhververen var i god tro. Bestemmelsen i GBL § 27 anvendes analogt på udlæg.

Som et eksempel fra retspraksis kan henvises til Vestre Landsrets dom gengivet i SKM2007.414.VLR. I sagen havde ToldSkat den 2. april 2003 foretaget udlæg for 348.334 kr. i en fordring, som skyldneren, dvs. anpartsselskabet G, havde hos aktieselskabet H. Fordringen udgjorde ifølge et kontoudtog af samme dato 1.326.332,75 kr. Udlægget blev ved brev af samme dag denuntieret over for H, jf. herved GBL § 29. Ved brev af 14. maj 2003 til H meddelte ToldSkat, at der var gennemført modregning med den udlagte fordring i H's fordring på negativ moms for marts måned 2003. G blev taget under konkursbehandling ved dekret af 21. august 2003. I kurators halvårsredegørelse af 23. december 2004 anføres, at boets fordring mod H er nedskrevet til 0 kr., idet der ikke fra boets kreditorer blev opnået tilsagn om sikkerhedsstillelse til brug for gennemførelsen af retssag mod H, der nu bestred fordringen. Landsretten udtaler i sin afgørelse, at ToldSkat ved udlægget indtrådte som kreditor i forhold til H, hvorfor gensidighedsbetingelsen var opfyldt, da modregningen gennemførtes. Kurators undladelse af at forfølge fordringen mod H kunne ikke anses at være en anerkendelse af, at kravet ikke bestod, eller sidestilles med et frivilligt forlig. Idet H hverken ved denuntiationen om udlægget eller den senere modregning fremkom med konkrete indsigelser mod G's fordring, og der heller ikke for landsretten fremkom oplysninger, der kunne underbygge, at G's fordring mod H var mindre end det beløb, hvormed der blev modregnet, toges SKAT, Hovedcentrets, frifindelsespåstand til følge. ►Højesteret har af de grunde der var anført af landsretten stadfæstet dommen, jf. SKM2008.218.HR.◄

Hvis der er foretaget et udlæg i fordringen, skal en godtroende erhverver af fordringen respektere udlægget. Den, der til eje eller pant får overdraget et simpelt gældsbrev eller en simpel fordring, vil kun nyde beskyttelse mod overdragerens retsforfølgende kreditorer, såfremt fordringens skyldner inden retsforfølgelsen, fx udlægget, fra overdrageren eller erhververen har fået underretning om overdragelsen, jf. GBL § 31, stk. 1.

Efter RPL § 526, stk. 1 og 2, er et udlæg beskyttet over for skyldnerens retsforfølgende kreditorer fra dets foretagelse, hvorfor disse andre kreditorer skal respektere det foretagne udlæg.

Hvis det simple gældsbrev eller den simple fordring er knyttet til et dokument, bør dette efter RPL § 523, stk. 2, tages i forvaring af fogeden. Dette er ikke for at iagttage en sikringsakt, idet en sådan som nævnt ikke er påkrævet, men derimod af hensyn til legitimationsvirkningen i RPL § 524, hvor rådighedsfratagelse kan få betydning.