Det fremgår af KSL § 73, stk. 1, at der kan ske lønindeholdelse i skatteyderens løn, provision eller andet arbejdsvederlag samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelse, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser. Derudover kan der ske lønindeholdelse i forskudsvis udbetaling af løn mv. Også i indkomst fra partsfiskeri, tantième, gratiale og overarbejdsbetaling kan der foretages lønindeholdelse. KSL § 73, stk. 5, giver adgang til lønindeholdelse i kommunale og statslige tjenestemænds lønninger, jf. KSL § 73, stk. 1-4.

Udgangspunktet er herefter, at der kan ske lønindeholdelse i A-indkomst af enhver art, dog ikke i skatteværdien af fri kost og logi eller godtgørelse for merudgifter til fx befordring og telefon.

En definition af A-indkomst følger af KSL § 43, stk. 1, og af § 17 i kildeskattebekendtgørelsen, som supplerer KSL § 43, stk. 1.

Afgrænsningen af ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i, kan volde problemer. Nedenfor nævnes tre afgørelser, der kan være vejledende for afgrænsningen:

1. TfS 1988, 367 ØLD, hvor landsretten fastslog, at der kunne foretages lønindeholdelse for skyldnerens skatterestancer i en ægtefællepension udredt af en privat kasse.
2. TfS 1986, 191 SKD, hvor der blev truffet afgørelse om, at der kunne foretages indeholdelse i løn i opsigelsesperioden, der var på 2 år, da der var tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
3. TfS 1985, 369 SKD, hvor der blev truffet afgørelse om, at forbuddet i den daværende invalidepensionslov § 37 (nu § 47 i pensionsloven) mod udlæg og anden retsforfølgning i sociale ydelser ikke var til hinder for, at skattemyndighederne kunne foretage lønindeholdelse i sådanne ydelser i medfør af den daværende bestemmelse i KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1).

VEU-godtgørelse I SKM2006.276.SKAT har SKAT Hovedcentret afgjort, at der ikke skal foretages lønindeholdelse efter KSL § 73 i godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse). VEU-godtgørelsen er i princippet omfattet af reglerne i KSL § 73, stk. 1, men efter formålet med og størrelsen af støtten og det korte uddannelsesforløb foreligger der efter SKAT, Hovedcentrets opfattelse sådanne særlige omstændigheder, at indeholdelse kan undlades. Der skal derfor ikke foretages indeholdelse efter KSL § 73 i VEU-godtgørelsen.

Invalidepension Østre Landsret fandt i SKM2007.31.ØLR, at der i den daværende KSL § 73, stk. 1, jf. stk. 4, var hjemmel til lønindeholdelse i en invalidepension, der tilkom en dansk statsborger, der var bosat i udlandet. Landsretten fandt, at hverken RPL § 513 om beskyttelse af invaliditetserstatning mv. mod udlæg eller den mellem Danmark og bopælslandet indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst var til hinder herfor. Skattemyndighederne havde siden 1. januar 2005 foretaget indeholdelse i udbetalinger fra Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) for en skatterestance. Der var tale om en udbetaling af en "månedlig pension", og ydelsen blev ikke beskattet, da borgeren er fuldt skattepligtig til Frankrig. Landsretten lagde til grund, at borgerens pensionsordning hos JØP var en sædvanlig pensionsordning, der er oprettet og finansieret i forbindelse med hans ansættelsesforhold, og at den løbende månedlige ydelse, hvori skattemyndighederne foretager indeholdelse, er invalidepension ifølge JØPs vedtægter på grund af borgerens uarbejdsdygtighed som følge af hans invaliditet. Den løbende månedlige ydelse anses som pension udredt af en privat kasse, hvori skattemyndighederne kan foretage indeholdelse, jf. kildeskattelovens dagældende § 73, stk. 1, jf. stk. 4. RPL § 513 om beskyttelse af invaliditetserstatning m.v. mod udlæg er ikke til hinder for indeholdelse, hvis betingelserne efter KSL § 73, stk. 1, jf. stk. 4, er opfyldt. Hverken det forhold, at invaliderenter og lignende løbende ydelser, der udbetales af forsikringsselskaber, ikke er omfattet af § 73, stk. 4, eller det forhold, at JØPs pensionsordninger tillige indeholder summaforsikringsordninger i form af livs, invalidesums- og ulykkesforsikringer, der heller ikke er omfattet af § 73, stk. 4, kan føre til, at borgerens invalidepension fra JØP ikke er omfattet af KSL § 73, stk. 4. Skattemyndighederne kan inddrive borgerens skatterestance, selv om han ikke længere er skattepligtig i Danmark, uden at der af den grund er tale om dobbeltbeskatning omfattet af overenskomsten herom mellem Danmark og Frankrig, og overenskomstens bestemmelser om gensidig bistand i forbindelse med skatteinddrivelse udelukker ikke, at de danske myndigheder selv foretager indeholdelse i udbetalingerne fra JØP i forbindelse med inddrivelsen af et dansk skattekrav.

Ratepension ►Landsskatteretten har i SKM2008.76.LSR lagt til grund, at der kunne foretages indeholdelse for skattegæld i udbetalinger fra en ratepensionsordning tegnet af klageren. Skattecentret havde iværksat lønindeholdelse med 10 % af klagerens folkepension og 10 % af udbetalingerne fra klagerens private pensionsordning i B A/S til dækning af restskat for 1994 og gebyr for fremsendelse af indeholdelse. Landsskatteretten udtalte, at efter kildeskattelovens § 73, stk. 1, kan der ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst for skatterestancer med påløbne renter og gebyrer. Skatteministeren kan ifølge kildeskattelovens § 73, stk. 3, og 4, fastsætte nærmere regler om, at der ikke kan ske indeholdelse i A-indkomst bestående af visse ydelser, samt nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen). Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, jf. § 5, stk. 1, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes som en procentdel af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inklusiv positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 13, stk. 4, nr. 2 a, SP - bidrag, ATP og skat. Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 2, medregnes alle indtægter som indkomst bortset fra følgende: ◄

1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade,

2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og

3) boligstøtte og andre boligydelser.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 3, medregnes følgende endvidere som indtægt:

1) udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, samt

2) udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Den dom, der er henvist til i de artikler, klageren har fremlagt, kan være Vestre Landsrets dom, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1986, side 364. Ved denne dom blev det imidlertid alene fastslået, at der ikke i bindingsperioden kunne foretages udlæg i indeståendet på en selvpensioneringskonto. Der er efter Landsskatterettens opfattelse ikke i denne dom tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der ikke kan foretages indeholdelse i løbende udbetalinger fra en sådan konto. ►Det er derfor ◄►med rette, at der foretages indeholdelse i ratepensionen. ◄

Ydelser til skyldners ægtefælle Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldnerens ægtefælle.

Lønforskrivning Der skal ikke i beregningsgrundlaget medtages beløb, der ved lønforskrivning efter § 57 i tjenestemandsloven indeholdes i løn til dækning af tjenestemandslån.

Godtgørelse for slid Godtgørelse for slid og merudgifter, fx værktøjspenge, skurpenge eller befordringsgodtgørelse mv., kan ikke gøres til genstand for lønindeholdelse.

Feriegodtgørelse Lønindeholdelse kan foretages i feriegodtgørelse. Indeholdelse foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelseforholdets ophør, eller afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse skal foretages i fratrædelsesmåneden, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 19, stk. 3. Om kompensation for feriefridage mv. se kildeskattebekendtgørelsens § 19, stk. 4

Arbejdsvederlag, der er B-indkomst Er der tale om arbejdsvederlag, kan ydelsen gøres til genstand for lønindeholdelse, uanset om vederlaget er B-indkomst.

Frie ydelser Såfremt regninger vedrører såkaldte frie ydelser, fx bolig-, telefon-, og biludgifter, og disse udskrives og sendes til skyldneren, men betales af arbejdsgiveren efter anmodning af skyldneren, må sådanne udgifter anses som værende betaling af skyldnerens private udgifter og derfor indgå i det beløb, som lønindeholdelsesbeløbet skal beregnes af.

Tillæg De afgørende kriterier for, hvilke tillæg der kan foretages lønindeholdelse i, er, om disse ydelser er - eller kan sidestilles med - et arbejdsvederlag, og om det efter sin art udbetales. Der kan således ikke lønindeholdes i vederlag for udgifter, der er forbundet med tjenesten, og som ikke udbetales til eller godskrives lønmodtageren.

Sociale ydelser Der er fra 1. januar 1994 sket en bruttoficering af ydelser i henhold til serviceloven (før bistandsloven), således at ydelser efter serviceloven som udgangspunkt er skattepligtige.

Af kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 3, følger, at udbetalinger i henhold til lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om integration af udlændige i Danmark (integrationsloven) og lov om en aktiv beskæftigelsesindsatser skattepligtige. Udgangspunktet er derfor, at der kan foretages lønindeholdelse i sådanne ydelser, jf. KSL § 73, stk. 1.

Ydelser i henhold til serviceloven, der gives til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, samt ydelser efter lovens § 37 a og 47 a er dog stadig skattefri.

Forsikringsydelser Der kan ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser. Assurandør-Societet har for Folketingets Ombudsmand indbragt en sag om indeholdelse i en invaliderente, der blev udbetalt af et forsikringsselskab. Justitsministeriet udtalte i den anledning, at livrenter og andre forsikringsbeløb, der udbetales af forsikringsselskaber, næppe var omfattet af KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1). Som følge af denne udtalelse anmodede Skattedepartementet om, at man fremtidigt undlod at anvende KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1), på forsikringsydelser, indtil der ved en revision af kildeskatteloven kom en aldeles sikker hjemmel herfor.

I tilfælde, hvor udbetalingen af kontanthjælp efter bruttoprincippet fører til en betalingsevne, f.eks. hvor kontanthjælpsmodtageren har ingen eller kun beskedne boligudgifter, har indtægt ud over kontanthjælpen, eller hvor kontanthjælpsmodtageren på grund af fremført underskud har fået frikort, således at der ikke skal betales løbende A-skat, herunder indregnet restskat, vil der dog kunne foretages lønindholdelse. I sådanne tilfælde gælder bestemmelserne i kildeskattelovens § 73, stk. 3 og 4, hvorefter lønindholdelse kan ske, såfremt ikke særlige hensyn efter skattemyndighedens skøn taler derimod, og således at der i hver enkelt tilfælde er sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold.

Disse skatteydere har i lighed med alle andre mulighed for at søge eftergivelse og henstand med restskatten. Betingelserne for at indrømme eftergivelse vil dog normalt ikke være opfyldt.

Der skal i disse tilfælde træffes afgørelse ud fra skatteyderens aktuelle økonomiske forhold, således at man i hvert enkelt tilfælde har sikre oplysninge om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler til eget og evt. familiens underhold jf. retsplejelovens § 509.

Opkrævningsmæssig henstand efter ovenstående principper kan gives, uanset at restskatten efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, anses for betalt.