| Inddrivelsesafdelingen i Hovedcentret har ansvaret for den overordnede faglige planlægning og styring af inddrivelsesområdet.
Dette indebærer, at Inddrivelsesafdelingen
- opsamler og koordinerer viden og erfaringer, som stilles til rådighed for skattecentrene og specialcentrene
- udfærdiger strategier
- udvikler metoder for inddrivelse
- styrer på landsplan processen med at implementere best practices
- leverer bidrag til kontrakter
- bearbejder restancestatistikker
- fastsætter fokusområder
- udarbejder juridiske og faglige retningslinjer for inddrivelsesområdet
- deltager i det lovforberedende arbejde og servicerer minister og folketing
Inddrivelsesafdelingen i Hovedcentret er organiseret med en inddrivelsesdirektør og 2 kontorer; et juridiske kontor og et kontor vedrørende proces- og udvikling.
Nærmere om Hovedcentrets opgaver i "bosager" mv.Udgangspunktet er, at det er skattecentret og/eller specialcentret og Inddrivelsescentret, der varetager restanceinddrivelsesmyndighedens opgaver, og tager stilling til de spørgsmål, der opstår, i overensstemmelse med det administrationsgrundlag, der fremgår af Inddrivelsesvejledningen. Dette gælder dog ikke undtagelsesfrit. På de nedenfor nævnte områder ligger kompetencen således hos SKAT, Hovedcentret. Sagerne skal forelægges SKAT, Hovedcentret, skriftligt med en indstilling i sagen. I de tilfælde, hvor det er Kammeradvokaten, der har ført sagen, er det tilstrækkeligt, at Kammeradvokatens ankeindstilling i sagen forelægges for Hovedcentret. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at der i visse af de nævnte sager ofte er meget kort tid til rådighed til behandling af sagen. Sagen skal derfor forelægges SKAT, Hovedcentret, så betids, at Hovedcentret får den fornødne tid til rådighed til en forsvarlig behandling. SKAT, Hovedcentret, står gerne til rådighed for en evt. forudgående telefonisk drøftelse.
Anke-&kæresager
- Stillingtagen til anke af dommen i en sag, hvor et konkursbo har anlagt en omstødelsessag, erstatningssag eller en anden inddrivelsessag, og hvor konkursboet ikke har fået helt eller delvist medhold i sagen, og hvor konkursboet nu anmoder om sikkerhedsstillelse i forbindelse med førelse af ankesagen.
- Stillingtagen til anke af dom i en omstødelsessag i forbindelse med stadfæstelse af en tvangsakkord, jf. konkurslovens § 185.
- Stillingtagen til anke af en dom i en omstødelsessag i forbindelse med stadfæstelse af en gældssanering, jf. konkurslovens § 222.
- Stillingtagen til anke af dommen i en sag, hvor konkursboet har anlagt en omstødelsessag mod SKAT, og hvor konkursboet har fået helt eller delvis medhold i påstanden om omstødelse.
- Stillingtagen til, hvorvidt skifterettens afgørelse under behandlingen af en konkursbegæring eller under konkursboets behandling, f.eks. afvisning af et af SKAT anmeldt krav, skal kæres til domstolene.
- Stillingtagen til, hvorvidt skifterettens afgørelse under akkordforhandlingen eller afgørelsen om tvangsakkordens stadfæstelse skal kæres til domstolene.
- Stillingtagen til, hvorvidt skifterettens afgørelse under behandlingen af gældssaneringssagen eller en kendelse om gældssanering skal kæres til domstolene.
Sager om omstødelse uden for konkursStillingtagen til, hvorvidt der skal stilles sikkerhed for eller ske anlæggelse af sager om omstødelse uden for konkurs, hvilket vil sige omstødelse i henhold til bestemmelserne i lov om ægteskabets retsvirkninger, aktie- og anpartsselskabslovene og lov om forsikringsaftaler.
Nedlæggelse af fogedforbudJf. Inddrivelsesvejledningens afsnit D.1.4.2.6.3. Sager om fogedforbud skal forelægges Hovedcentret.
Tvangsauktion over fast ejendomSkattecentrene skal sondre mellem henholdsvis anmodning om begæring af tvangsauktion over fast ejendom og budgivning på tvangsauktion over fast ejendom.
Det fremgår af Inddrivelsesvejledningen, at skattecentrene ikke er bemyndiget til at begære eller byde på tvangsauktion over fast ejendom for krav tilhørende staten, men skal indtil videre anmode Hovedcentret om bemyndigelse hertil. Hvis skattecentret vurderer, at det vil være indbringende at begære en fast ejendom bortsolgt på tvangsauktion, skal sagen indtil videre sendes til Hovedcentret med en indstilling. Indstillingen skal opfylde de krav der fremgår af Inddrivelsesvejledningens afsnit G.6.7.12.1.
Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden eller en anden har begæret en fast ejendom bortsolgt på tvangsauktion, og der i ejendommen er lyst et udlæg foretaget af restanceinddrivelsesmyndigheden, skal skattecentret vurdere om det vil være indbringende at byde på ejendommen. Skattecentret skal foretage vurderingen efter samme kriterier som ved anmodning om begæring af tvangsauktion over fast ejendom, og indstillingen til Hovedcentret skal ligeledes indeholde de samme oplysninger og bilag som nævnt ovenfor, dog skal kopi af salgsopstillingen og eventuelle nye bilag mv. også vedlægges sagen. Der henvises nærmere til Inddrivelsesvejledningens afsnit G.6.7.12.3.
Skattecentret kan dog, uden forelæggelse for Hovedcentret, begære en fast ejendom sat på tvangsauktion på grundlag af ejendomsskatter, der er tillagt fortrinsret. Der henvises til oversigten i Inddrivelseshåndbogens afsnit 9.5. Skattecentret kan indtil videre anvende lokale advokater til brug for udarbejdelse af begæring om tvangsauktion mv.
Arrest Hvis skattecenteret finder, at betingelserne for at foretage arrest for et krav på skatter og afgifter er opfyldt, herunder at skattecenteret kan fremlægge de nødvendige dokumentationer og sandsynliggørelser, der er anført ovenfor, forelægges sagen for Hovedcentret, jf Inddrivelsesvejledningens afsnit G.9.8. Forelæggelsen kan finde sted telefonisk på grund af sagens hastende karakter.
Indbringelse af Landsskatterettens afgørelser for domstolene.
Hvis skattecentret og/eller specialcentre og Inddrivelsescentret finder, at en af Landsskatteretten truffet afgørelse skal indbringes for domstolene, skal sagen forelægges overfor Hovedcentret med en indstilling i sagen. |