Dato for udgivelse
12 feb 2008 10:59
SKM-nummer
SKM2008.137.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1705-0054
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Lønindeholdelse + Indberetning, ind- og udbetaling samt modregning - i øvrigt
Emneord
Modregning, overskydende skat, momskrav
Resumé

En af et skattecenter udstedt saldokvittering ansås også for at omfatte klagerens momsgæld. En modregning i klagerens overskydende skat for denne momsgæld blev derfor ophævet.

Reference(r)

Inddrivelsesbekendtgørelsen §§ 2 og 3

Klagen vedrører modregning i overskydende skat for momskrav.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren havde gæld vedrørende B-skat, arbejdsmarkedsbidrag og underholdsbidrag, som var overgivet til inddrivelse i skattecentret. Han havde desuden en momsrestance, som vedrørte en af ham i perioden fra 1. januar 1986 til 30. september 1997 drevet virksomhed. Momsrestancen er pr. 14. november 2005 opgjort til 423.414 kr. inkl. renter og blev pr. 1. marts 2006 overgivet Inddrivelsescentret til inddrivelse.

Der blev forgæves foretaget udlæg hos klageren for momsrestancen den 27. marts 2003. Klageren gjorde indsigelse herover, men fogedretten stadfæstede udlægget.

Den 13. februar 2006 sendte skattecentret et påkravsbrev til klageren. Heri var klagerens restance vedrørende B-skat, arbejdsmarkedsbidrag og underholdsbidrag opgjort til 27.169 kr. Brevet sluttede således:

"Du skal være opmærksom på, at du kan have andre restancer til SKAT end dem der fremgår af denne skrivelse."

Klageren henvendte sig herefter telefonisk til skattecentret, hvor det aftaltes, at han skulle indsende et budget.

Klageren indsendte ikke et budget, hvorfor skattecentret den 10. marts 2006 sendte et varsel om lønindeholdelse.

Den 24. marts 2006 henvendte klageren sig i skattecentret, hvor hans restancer blev gennemgået. Han blev orienteret, om at en stor del af hans personlige skattegæld var forældet, fordi hans bopælskommune ikke havde foretaget udlæg. Han fik udleveret udskrift af påligninger/indbetalinger vedrørende restskat og arbejdsmarkedsbidrag, og han oplyste, at han ville betale gælden i løbet af 14 dage.

Skattecentret har oplyst, at klageren under mødet blev orienteret om, at skattecentret hverken kunne give oplysning om eventuelle restancer til andre kommuner eller om en momsrestance fra en tidligere virksomhed, som var til inddrivelse i Inddrivelsescentret. Ifølge skattecentret tilkendegav klageren, at han godt var klar over, at han skyldte moms. Der foreligger ikke notat eller referat fra mødet. Klageren har bestridt at have modtaget sådan orientering på mødet.

Da klageren ikke indfriede gælden, sendte skattecentret den 22. maj 2006 på ny et varsel om lønindeholdelse med 19 % af den månedlige nettoløn for krav på B-skat, arbejdsmarkedsbidrag og underholdsbidrag.

Den 9. juni 2006 mødte klageren i skattecentret og betalte gælden. Der blev i den anledning udstedt sålydende kvittering:

"Saldokvittering

Du har i dag indbetalt kr. 30.384,00 til Skat, hvorefter du pr. dags dato ikke skylder mere til Skattecentret. Det forudsætter dog, at der er dækning på din konto."

Da skattecentret havde konstateret, at beløbet var indgået, blev der på klagerens anmodning den 28. juni 2006 udstedt endnu en kvittering:

"Saldokvittering

Du har den 9.6.2006 indbetalt kr. 30.384,00 til Skat. Det skal herved oplyses, at du ikke længere har nogen skyld til Skattecentret."

I juli 2006 havde Inddrivelsescentret kontakt til klageren vedrørende en modregning, som blev foretaget i overskydende skat samt vedrørende indgåelse af en afdragsordning. Klageren rettede herefter henvendelse til Inddrivelsescentret og oplyste, at han havde en saldokvittering fra skattecentret og dermed intet skyldte. I et brev af 1. september 2006 til Inddrivelsescentret anførte klageren bl.a., at SKAT fejlagtigt havde sendt et påkrav for et ikke eksisterende tilgodehavende. I et brev af 19. december 2006 til klageren meddelte Inddrivelsescentret, at sagen havde været til udtalelse i skattecentret og vedlagde kopi af et brev af 1. september 2006 fra skattecentret. Af dette brev fremgår, at saldokvitteringen på krav hos skattecentret udelukkende gjaldt de krav, der vedrørte personinddrivelse, og at klageren flere gange var blevet orienteret herom. Det fremgår endvidere af brevet, at skattecentret oplyste ham om, at skattecentret ikke kunne oplyse, hvad der skyldtes i moms og A-skat ved andre centre.

I et brev af 20. december 2006 til Inddrivelsescentret anførte klageren bl.a., at han betragtede saldokvitteringen som gældende for ethvert mellemværende med SKAT frem til den 28. juni 2006, og såfremt det ikke anerkendtes, måtte det prøves retsligt.

Klagerens årsopgørelse for 2006 udviste en overskydende skat på 5.297 kr.

Skattecentrets afgørelse af 24. maj 2007

Skattecentret har foretaget modregning i klagerens krav på overskydende skat for 2006, 5. 297 kr., for skyldig moms.

Skattecentret har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten foretaget en fornyet vurdering af afgørelsen og fastholdt afgørelsen.

Klagerens saldokvittering omfatter ikke momskravet, og modregningen herfor er sket efter de almindelige regler for modregning, der er fastsat i retspraksis.

Det er oplyst klageren, at saldokvitteringen kun omfattede den gæld, skattecentret havde til inddrivelse. Han blev gjort bekendt med, at der var en momsrestance, men at det ikke var muligt at oplyse størrelsen heraf. Det blev oplyst ham, at momsrestancen inddrives af Inddrivelsescentret og ikke var omfattet af saldokvitteringen.

Momskravet har på intet tidspunkt været til inddrivelse i skattecentret. Da klageren er bosiddende i skattecentres område, er det dog skattecentret, der skal foretage udlæg, hvis Inddrivelsescentret begærer det.

I en udtalelse til Landsskatteretten har skattecentret oplyst, at der den 27. juni 2006 (som formentlig skal være den 12. juli 2006) blev foretaget modregning i overskydende skat for 2005 med 273 kr. og i overskydende arbejdsmarkedsbidrag for 2005 med 110 kr. for skyldig moms. Disse modregninger er ikke påklaget.

Udtalelse fra SKAT, Hovedcentret

Landskatteretten har anmodet SKAT, Hovedcentret om en udtalelse i sagen.

Hovedcentret har anført, at bevisbyrden for de påstande, klageren fremfører, påhviler klageren, da det er ham, der tillægger saldokvitteringen den virkning, at momskravet er bortfaldet.

Det burde have givet klageren anledning til forundring, at en restance på ca. 400.000 kr. skulle være elimineret sammen med restancen af personskat, arbejdsmarkedsbidrag og underholdsbidrag ved betaling af blot 30.384 kr., eftersom der ikke er oplysning om, at gældseftergivelse på noget tidspunkt er drøftet med klageren.

Klageren har i mange år bestridt momskravet og kan derfor ikke have en beskyttelsesværdig forventning om, at skattecentret pludseligt har indset, at momskravet var uberettiget. Klageren fik af skattecentret oplyst, at skattekravet, som havde været til inddrivelse i X kommune, var forældet. Han kunne imidlertid ikke have forventning om, at også momskravet, som aldrig har været til inddrivelse i X Kommune, var forældet.

Klageren kan endvidere ikke have haft en forventning om, at alle inddrivelsesopgaver er samlet samme sted hos SKAT. Derimod kan han have haft forventning om at kunne rette henvendelse til hvilken som helst del af SKAT med spørgsmål vedrørende egne forhold. Det er derfor beklageligt, at SKAT ikke kunne oplyse ham om den gamle momsrestance. Skattecentret har endvidere overfor Hovedcentret oplyst, at den pantefoged fra skattecentret, der deltog i mødet med klageren den 24. marts 2006, var bekendt med, at klageren også havde en momsrestance, men at hun ikke kendte størrelsen heraf. Det skyldes, at skattecentret først i marts 2007 fik elektronisk adgang til oplysninger om restancer, der var oversendt til Inddrivelsescentret. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at tillægge saldokvitteringen det indhold, som klageren påberåber sig.

Saldokvitteringen var udtrykkeligt formuleret således, at den alene vedrører skylden til Skattecentret, og det er således samlet set Hovedcentrets opfattelse, at saldokvitteringerne ikke kan påberåbes som støtte for, at momsgælden skulle være bortfaldet.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at modregningen ophæves.

Klageren har ikke længere gæld til det offentlige, da SKAT har udstedt en saldokvittering, der er gyldig for et hvert krav fra SKAT, der ligger før den 9. juni 2006.

Saldokvitteringen, der er udstedt af kreditor, er gyldig for ethvert mellemværende med kreditor. Af korrespondancen i sagen fremstår skattecentret, som har fremsendt momskravet til Inddrivelsescentret, som kreditor. Derfor er momsrestancen er dækket af saldokvitteringen.

Klageren har under møder i SKAT flere gange spurgt, om den oplyste saldo kunne være korrekt, og om den indeholdt alle restancer. Dette blev der svaret bekræftende på, og det blev forklaret med, at størstedelen af gælden var forældet, fordi der ikke var foretaget udlæg af X Kommune. Han oplyste under mødet, at den samlede restance (saldo) ville blive indbetalt, hvis der blev udstedt en saldokvittering til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende med SKAT.

Momskravet har på intet tidspunkt været diskuteret eller nævnt. Klageren har ikke tilkendegivet, at han godt var klar over, at han skyldte moms. Derimod har han udtrykt forundring over, at restancen ikke var større.

Klageren har altid afvist momskravets gyldighed og fremlagt dokumentation herfor. Skattemyndighederne har dog ikke villet medgive ham dette. I fogedretten nedlagde han påstand om, at kravene var forældede, hvilket han ikke fik medhold i. En fordringshaver skal imidlertid forfølge sit krav, og dette er ikke sket.

I forbindelse med sammenlægningen af Told og Skat tillige med den lovændring, der lå til grund herfor, er SKAT både Told og Skat. Det fremgår både af loven og af SKATs hjemmeside, at SKAT er en samlet enhed. Alle sager kan behandles af ethvert af skattecentrene, uanset hvad forholdet vedrører, og borgeren kan frit vælge, hvilket skattecenter, han/hun ønsker at kontakte. Endvidere har SKAT adgang til alle relevante oplysninger.

Da SKATs henvendelser i sagen, opgørelser samt udstedelse af saldokvittering er sket efter sammenlægningen, dækker saldokvitteringen alle restancer til SKAT, uanset hvorledes formuleringen er.

Endvidere har Inddrivelsescentret oplyst, at den restance, det har til inddrivelse, er modtaget fra Skattecentret, og at fremsendelsen er foretaget på samme tidspunkt, som skattecentret fremsendte en opgørelse over den samlede restance. Momskravet fremgik ikke af opgørelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at klagerens momsgæld hverken i 2006 eller på tidspunktet for den foretagne modregning var forældet.

Sagen drejer sig derfor alene om, hvorvidt de saldokvitteringer, Skattecentret Middelfart udstedte i juni 2006, kan antages at have medført, at momsgælden er bortfaldet.

Det fremgår afslutningsvis af skattecentrets påkravsbrev af 13. februar 2006 til klageren, at han skal være opmærksom på, at han kan have andre restancer til SKAT end dem, der fremgår af skrivelsen.

Herudover kan det ikke anses for tilstrækkelig godtgjort, at klageren af SKAT er blevet gjort opmærksom på, at han kunne have yderligere restancer til det offentlige, som blev inddrevet af f.eks. Inddrivelsescentret.

Det kan derimod lægges til grund som ubestridt, at klageren ved fremmøde i skattecentret den 24. marts 2006 blev orienteret om, at hans gæld var betydelig reduceret på grund af forældelse.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens oplysninger om, at han på den baggrund antog, at hans samlede restance til det offentlige herefter androg ca. 30.000 kr., og at det var baggrunden for, at han den 9. juni 2006 indbetalte dette beløb til SKAT.

Gomard antager i Obligationsret 3. del, 1. udgave 1993, side 175, at:

En sådan [saldo]kvittering er en bekræftelse af, at kreditor har modtaget betalingen som opfyldelse af hele sit krav (saldoen), og at kreditor således ikke har yderligere krav. Et sådant afkald (opgivelse) har virkning for mulige krav, som kreditor kendte eller kunne og burde have skaffet sig kundskab om, inden han udstedte kvitteringen, men opgivelsen er ikke bindende for kreditor, såfremt debitor indså eller burde indse, at kreditor ikke var klar over, at han havde yderligere krav. (...)

Efter ordlyden af de udstedte saldokvitteringer vedrører de alene klagerens skyld til Skattecentret. Med indførelse af en enhedsforvaltning (SKAT) er denne formentlig tilsigtede begrænsning af saldokvitteringens rækkevidde imidlertid misvisende. Restanceinddrivelsesmyndigheden er ifølge § 2 i bekendtgørelse nr. 995 af 19. oktober 2005 om inddrivelse af gæld til det offentlige (herefter inddrivelsesbekendtgørelsen) told- og skatteforvaltningen (SKAT). Det var derfor SKAT, der efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 3 - både for så vidt angik de krav mod klageren, som Skattecentret forestod inddrivelsen af, og det momskrav, som Inddrivelsescentret forestod inddrivelsen af - havde overtaget kreditorbeføjelserne fra de oprindelige fordringshavere. Det giver derfor ikke reel mening at tale om klagerens skyld til Skattecentret.

Objektivt set indeholder saldokvitteringen derfor ikke en egentlig begrænsning af, hvilken offentlig gæld den omfatter.

Henset til Hovedcentrets udtalelse må det lægges til grund, at den/de medarbejdere i skattecentret, der forestod inddrivelsen af de krav, der var overgivet skattecentret til inddrivelse, var bekendt med, at klageren også havde momsgæld, men ikke kendte størrelsen heraf.

Det burde imidlertid - i hvert fald efter mødet den 24. marts 2006 - have stået skattecentret klart, at klageren ønskede en endelig afslutning på sit økonomiske mellemværende med det offentlige. Selv om det på daværende tidspunkt via de IT-systemer, som skattecentret rådede over, måske ikke var muligt at konstatere, om klageren havde anden offentlig gæld, og i givet fald størrelsen heraf, kan det dog ikke antages, at skattecentret var afskåret fra på anden måde at skaffe sig sådanne oplysninger. Skattecentret kunne og burde derfor have undersøgt, om klageren havde yderligere offentlig gæld og i givet fald størrelsen heraf. Alternativt måtte det udtrykkeligt være meddelt klageren og tilsvarende være fremgået af saldokvitteringerne, at opgørelsen af klagerens gæld kun vedrørte den gæld, skattecentret havde til inddrivelse, og at skattecentret ikke havde mulighed for at undersøge, om der bestod yderligere gæld til det offentlige. Det der er angivet i kvitteringerne om, at de gælder klagerens skyld til Skattecentret, kan ikke anses som en sådan udtrykkelig meddelelse.

Skattecentrets manglende kendskab til størrelsen af den yderligere offentlige gæld, klageren havde, kan derfor ikke føre til, at opgivelsen af momskravet ikke er bindende for SKAT.

Det kan ikke antages, at klageren indså, at hans momsgæld ikke var omfattet af skattecentrets opgørelse af hans gæld og derfor heller ikke omfattet af saldokvitteringerne. Det afgørende er derfor, om han burde have indset, at den ikke var omfattet af opgørelsen og af kvitteringerne.

Kompetencefordelingen mellem skattecentrene og Inddrivelsescentret vedrørende restanceinddrivelse var ikke på daværende tidspunkt officielt udmeldt på en sådan måde, at klageren af den grund burde have indset, at hans momsgæld blev inddrevet af Inddrivelsescentret og derfor ikke var omfattet af skattecentrets opgørelse af hans gæld. Der ses heller ikke efter 1. november 2005, hvor SKAT blev etableret, at være givet klageren meddelelse om, hvem der forestod inddrivelsen af hans gæld. Klageren kan heller ikke antages at have været bekendt med, at skattecentret næppe via dets IT-system kunne konstatere, om klageren havde yderligere offentlig gæld. Da klageren endvidere af skattecentret blev oplyst om, at en betydelig del af hans gæld var forældet, findes han endvidere ikke at have haft anledning til at søge yderligere oplysninger om sine restancer, herunder om momsgælden. Da momsgælden efter det oplyste var opstået i årene 1986 til 1997 havde klageren således rimelig grund til at gå ud fra, at SKAT også anså denne gæld for forældet. Det i påkravsbrevet af 13. februar 2006 anførte om andre restancer end dem, der fremgik af brevet, burde - når henses til sagens videre forløb - heller ikke i sig selv have givet klageren anledning til at foretage sådanne undersøgelser. Endelig kunne det med henvisning til det ovenfor anførte - navnlig om SKAT som en enhedsforvaltning - ikke med rimelighed forventes, at klageren med selve formuleringen af kvitteringerne indså, at de forudgående opgørelser af hans gæld og dermed kvitteringerne ikke omfattede hele hans restance til offentlige.

Det bemærkes endvidere, at det af skattecentret anførte om, at klageren ikke påklagede den afgørelse om modregning, der blev truffet i juli 2006, ikke er fuldt dækkende for det passerede. Klageren fastholdt i sine henvendelser til SKAT, senest af 20. december 2006, at han ikke var SKAT noget beløb skyldigt. Det er således SKAT, der ikke har behandlet disse henvendelser som en klage over den modregning, der blev foretaget i juli 2006.

Det kan derfor ikke antages, at klageren indså eller burde have indset, at saldokvitteringen ikke omfattede hans momsgæld.

De omhandlede saldokvitteringer må herefter anses for bindende for SKAT også for så vidt angår momsgælden, således at denne gæld anses for opgivet af SKAT.

SKATs fordring var derfor ikke retskraftig, da den omhandlede modregning blev gennemført og modregningen er derfor foretaget med urette.