Hvad du selv skal oplyse
I rubrik 20 skal du selv skrive indkomster - hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag og SP-opsparing - som ikke allerede er skrevet på selvangivelsen, fx:

  • Værdi af visse personalegoder, fx fri sommerbolig i udlandet
  • Legater
  • Lejeindtægt ved fremleje 
  • Visse gaver mv.
  • Gevinster
  • Skattepligtige offentlige tilskud
  • Indtægt ved vindmølledrift
  • Fortjeneste ved salg af ædle metaller mv.
  • Fortjeneste ved salg af boliger med hjemfaldspligt mv. og bygninger på lejet grund
  • Lønmodtageres fortjeneste ved salg af aktiver, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

Kort oversigt over skattereglerne for personalegoder

  • Fri bil, fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, visse personalelån, fri kost og logi efter Skatterådets satser samt fri radio- og tv-licens beskattes altid. Arbejdsgiveren oplyser værdien til SKAT, og vi skriver beløbet i rubrik 11, rubrik 12 eller rubrik 17. Fri telefon skal selvangives i rubrik 15.
  • Visse personalelån og fri sommerbolig uden offentlig vurdering beskattes også altid. Men arbejdsgiveren skal ikke oplyse beløbet til SKAT, kun at godet er ydet. Værdien af disse personalegoder skal du selv skrive i rubrik 20. Se nedenfor.
  • Andre personalegoder, end de oven for nævnte, som i overvejende grad er givet af hensyn til arbejdet, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger en bagatelgrænse, som i 2007 er på 5.200 kroner. Se under afsnittet Øvrige personalegoder nedenfor.
  • Personalegoder, der ikke har en konkret sammenhæng med arbejdet, er altid skattepligtige og skal skrives i rubrik 20. Se under afsnittet Øvrige personalegoder.
  • Visse personalegoder beskattes ikke. Se under afsnittet Skattefri personalegoder nedenfor.

Personalelån
Er du ansat i finanssektoren, og har du optaget lån hos eller gennem din arbejdsgiver, skal du beskattes i det omfang, renten på lånet er lavere end arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge, der udlånes) i forbindelse med lånet.

Er du ikke ansat i finanssektoren, og har du optaget lån hos eller gennem din arbejdsgiver til en lavere rente end markedsrenten, skal du beskattes af den opnåede fordel. Du vil som udgangspunkt være skattepligtig af forskellen mellem den rente, du har betalt, og mindsterenten.

Beløbet (rentefordelen) skal skrives i rubrik 20. Du kan fratrække et tilsvarende beløb i rubrik 44.

Fri sommerbolig uden offentlig vurdering
For ejendomme eller lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, fx sommerboliger i udlandet, sættes ejendomsværdien efter et skøn. Værdien af fri sommerbolig i udlandet beregnes efter samme regler som danske sommerboliger (rubrik 17), men skrives i rubrik 20.

Kost og logi
Hvis du har fået fri kost og logi hos din arbejdsgiver, og værdien heraf ikke er regnet med i den løn, der er skrevet på oplysningssedlen, skal du selv medregne værdien i rubrik 20. Har du spist og boet under sædvanlige forhold, kan du anvende Skatterådets satser for fri kost og logi til medhjælpere ved landbrug mv. Satserne for indkomståret 2007 er fastsat til 31.400 kroner for hele året, det vil sige 2.616 kroner pr. måned.

Bonuspoint
Har du udnyttet bonuspoint optjent i forbindelse med rejser betalt af din arbejdsgiver, skal du selvangive værdien af den økonomiske fordel, du har opnået ved at udnytte bonuspointene privat.

Øvrige personalegoder
De personalegoder, der er nævnt i selvangivelsens rubrik 11, 15 og 17 samt i rubrik 20, er goder, hvor arbejdsgiveren har pligt til at oplyse SKAT om de ydede goder. Kost og logi, der er B-indkomst, er dog ikke indberetningspligtigt for arbejdsgiveren. Hvis du har fået andre personalegoder, er de normalt også skattepligtige, selvom arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette oplysning om disse personalegoder til SKAT.

Hvis der ikke er en konkret sammenhæng mellem personalegodet og dit arbejde, er godet altid skattepligtigt, og værdien skal skrives i rubrik 20.

Personalegoder, der er givet som en belønning til den ansatte, skal således beskattes fuldt ud. Som eksempel kan nævnes en frirejse, betalt af arbejdsgiveren, i stedet for et løntillæg. En sådan frirejse vil være skattepligtig.

Er personalegodet i overvejende grad givet af hensyn til arbejdet, er det skattefrit, hvis godets værdi - sammenlagt med andre lignende goder - ikke overstiger en skattefri bagatelgrænse, som i 2007 er fastsat til 5.200 kroner. Overskrides bagatelgrænsen, er det godets/godernes fulde værdi, der beskattes. Beløbet skal skrives i rubrik 20.

Personalegoder, som kan anses for at have en direkte sammenhæng med arbejdet, kan fx være:

  • Gratis mad og drikke ved overarbejde.
  • Fri avis til brug for arbejdet.
  • Frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, og som kan bruges til anden privat transport end mellem hjem og arbejde. Se også under rubrik 51 om fri befordring og befordringsfradrag.
  • Kreditkortordninger.
  • Kørekort (delvist) betalt af arbejdsgiveren, som skal bruges som led i arbejdet.

Hvis arbejdsgiveren i 2007 giver flere af de ovennævnte personalegoder, og værdien til sammen er på fx 5.300 kr., skal den ansatte således medtage den fulde værdi på 5.300 kr. i rubrik 20.

De personalegoder, der er medregnet i rubrik 11, 15 og 17, tælles ikke med i bagatelgrænsen på 5.200 kroner. Det er fri bil, fri telefon, fri helårsbolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, fri radio- og tv-licens samt fri kost og logi efter Skatterådets satser.

Følgende personalegoder regnes heller ikke med til bagatelgrænsen på 5.200 kroner: personalelån, fri sommerbolig uden offentlig vurdering samt kost og logi efter Skatterådets satser.

De personalegoder, der er ydet uden sammenhæng med arbejdet (fx en frirejse), regnes heller ikke med til bagatelgrænsen på 5.200 kr.

Skattefri personalegoder
Hjemme-pc
Har din arbejdsgiver stillet en pc, evt. med tilbehør, til rådighed for dig derhjemme til brug ved arbejdet, beskattes du ikke af dit private brug af pc'en. Software, scanner og modem anses for (skattefrit) tilbehør til pc'en. Engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang anses i denne forbindelse også som tilbehør.

Hvis du har betalt din arbejdsgiver, kan du i visse tilfælde få et fradrag. Se under rubrik 52 om fradrag for pc.

Hvis du har betalt din arbejdsgiver ved at gå ned i løn, kan du hverken få pc'en skattefrit eller få fradrag.

Hvis din arbejdsgiver har betalt for datakommunikation i forbindelse med en hjemmearbejdsplads hos dig, skal du ikke beskattes. Det er en betingelse, at du får adgang til din arbejdsgivers interne netværk. Kan datakommunikationen også anvendes gennem telefon, vil denne forbindelse ligeledes være skattefri. Men hvis din arbejdsgiver betaler andre telefonforbindelser, som ikke giver adgang til netværket, er der ikke skattefrihed for disse.

Sundhedsudgifter
Du skal ikke beskattes af sundhedsudgifter, som din arbejdsgiver afholder til lægefagligt begrundet behandling ved sygdom og ulykke, herunder behandling hos psykolog, psykiater eller kiropraktor. Behandlingen kan også være sygdomsforebyggende eller være behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler.

Det er en betingelse for skattefriheden, at sundhedsudgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i firmaet, og at der er en lægehenvisning. For behandling af misbrug af fx alkohol er det en betingelse, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den ansatte har behov for behandlingen.

Ydelser som arbejdsgiveren afholder til medarbejderens rygeafvænning er ligeledes skattefri. Der kan være tale om udgifter til terapi og rådgivning eller nikotinpræparater (plaster, tyggegummi, inhalator mv.) Rygeafvænning skal også her være et led i virksomhedens generelle personalepolitik, men der stilles ikke krav om lægehenvisning som betingelse for medarbejderens skattefrihed.

Fri parkeringsplads
Du skal ikke beskattes af fri parkeringsplads, som din arbejdsgiver har stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Parkeringspladsen skal have tilknytning til arbejdsstedet. Det er uden betydning, om pladsen er på et område, der ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om arbejdsgiveren betaler udgiften til parkering, fx parkometerafgift.

Legater
Ved et legat forstås en ydelse fra en fond, en institution eller fra det offentlige. Legater er i almindelighed skattepligtige og skal regnes med som personlig indkomst i rubrik 20. 

Studielegater, der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er skattefri for modtageren i det omfang, de bruges til dækning af sædvanlige udgifter til rejser mellem Danmark og studiestedet og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet. Det gælder dog kun i det omfang, legatet ikke overstiger følgende satser i 2007:

  • For kost og småfornødenheder: 429 kroner pr. døgn 
  • For logi: 184 kroner pr. døgn.

Standardsatsen til dækning af omkostninger for kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet.

Der er også skattefrihed for den del af legatet, der dækker dokumenterede udgifter til undervisning og anden betaling til studiestedet.

Udleje af bolig - fremleje
Hvis du selv bor til leje og lejer boligen ud, kaldes det fremleje. Fremlejeindtægt skal skrives i rubrik 20. For udleje af ejerbolig og fritidsejendom, se under rubrik 37.

Når du fremlejer din bolig en del af året eller fremlejer værelser, skal du beskattes af lejeindtægten. Forinden får du dog fradrag for de udgifter, du har ved udlejningen. Dette fradrag kan fås efter to forskellige metoder: Via et bundfradrag eller via en regnskabsmæssig opgørelse.

Bundfradrag
Bundfradraget er på 2/3 af den årlige husleje - inklusive udgifter til aconto-varme og inklusive eventuel boligstøtte. Hvis du er andelshaver i en privat boligforening, anses du som lejer og boligafgiften som husleje.

Hvis du kun selv har lejet boligen en del af året, beregnes der kun bundfradrag for den del af den årlige husleje.

Hvis bruttolejeindtægten ved fremlejen overstiger bundfradraget, beskattes den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, som personlig indkomst. Det skattepligtige beløb skal skrives i rubrik 20. 

Regnskabsmæssig opgørelse
Ved at benytte den regnskabsmæssige metode kan du trække de dokumenterede forholdsmæssige udgifter fra bruttolejeindtægten. Se mere om dette under rubrik 37.

Hvis bruttolejeindtægten ved fremlejen overstiger de forholdsmæssige udgifter, beskattes den overskydende del som personlig indkomst. Det skattepligtige beløb skal skrives i rubrik 20. 

Du kan læse mere i pjecen Udlejning af bolig på skat.dk - eller hente den i den kommunale borgerbetjening, i et skattecenter eller på biblioteket.

Gaver
Udgangspunktet er, at gaver er personlig indkomst og skal medregnes i rubrik 20. Det gælder dog ikke lejlighedsgaver som fx fødselsdagsgaver af mindre værdi samt gaver fra nært beslægtede.

En række gaver er skattefri, men er i stedet omfattet af reglerne om gaveafgift.

Om en gave er skattepligtig og derfor skal med på selvangivelsen, eller om der skal betales gaveafgift af gaven, afhænger med enkelte undtagelser af slægtsforholdet mellem giver og modtager.

Hvad er en gave?
Der er tale om en gave, når du giver eller modtager noget af værdi, og det er meningen, at der ikke skal betales fuldt ud for det, hverken med penge, arbejde eller andet. Læs mere, om hvad der er en gave, i pjecen Gaver.  

Bemærk, at der er en særlig skattefri bundgrænse, hvis du har modtaget jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse eller ved arbejdsophør på grund af alder eller sygdom, og hvis du har modtaget hædersgave eller vederlag for afløsning af pensionstilsagn. Se under rubrik 14 og 18.

Skattepligtige gaver - ikke nært beslægtede
Gaver mellem ikke nært beslægtede skal med enkelte undtagelser beskattes som almindelig personlig indkomst hos gavemodtageren. Beløbet skal skrives i rubrik 20. Bemærk, at gaver til:

  • søskende
  • fraskilt eller frasepareret ægtefælle
  • ugift samlever

er skattepligtige, medmindre der har været fælles bopæl i mindst to år, se nedenfor.

Gaveafgiftspligtige gaver - nært beslægtede
Gaver, herunder arveforskud, til nært beslægtede er ikke indkomstskattepligtige, men eventuelt gaveafgiftspligtige, hvis gaven kommer op over en bundgrænse. Nærtbeslægtede er:

  • Børn, stedbørn og disses børn mfl.
  • Barns eller stedbarns ægtefælle (men ikke fraseparerede eller fraskilte)
  • Afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (men ikke fraseparerede eller fraskilte)
  • Forældre, stedforældre og bedsteforældre.

Gaver mellem ægtefæller er skatte- og gaveafgiftsfri, når ægteskabet bestod på det tidspunkt, hvor gaven blev modtaget. Der stilles ikke længere krav om, at ægtefællerne er samlevende. Reglerne gælder også for personer, der har indgået registreret partnerskab.

Følgende personer kan du også modtage gaver fra eller give gaver til uden at skulle betale afgift, hvis gaven er under bundgrænsen:

  • Personer (fx din ugifte samlever eller søskende), som du har haft fælles bopæl med i de sidste to år, før gaven blev givet.
  • Personer, som du tidligere har haft fælles bopæl med i mindst to sammenhængende år, men som du ikke længere bor sammen med, fordi du eller den anden nu bor på en institution, fx på et plejehjem eller i en ældrebolig.
  • Plejebørn, som har haft bopæl hos dig i mindst fem sammenhængende år. Det er dog en betingelse, at opholdet begyndte, inden plejebarnet var fyldt 15 år, og at højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig sammen med plejebarnet.

Bundgrænse for gaveafgiftsfri gaver
Du kan afgiftsfrit give en gave på en værdi af 55.300 kroner til nærtbeslægtede og til de ovenfor omtalte personer, hvor der skal have været fælles bopæl. Hvis dit barn eller stedbarn levede på gavetidspunktet, kan barnets/stedbarnets ægtefælle dog kun få 19.300 kroner afgiftsfrit.

Samlevende ægtefæller betragtes som hver én person uanset formueordning, og uanset om de giver eller modtager gaver.

Gaveanmeldelse og betaling
Der skal betales gaveafgift, når årets gaver mellem den samme giver og modtager kommer over det gaveafgiftsfri bundbeløb. I disse tilfælde skal både gavegiver og gavemodtager sende en gaveanmeldelse til giverens skattecenter.

Fristen for at indsende gaveanmeldelse for gaver givet i 2007 er senest 1. maj 2008. Gaveafgiften betales samtidig med anmeldelsen. En særlig blanket kan fås i den kommunale borgerbetjening eller skattecentret. 

Skattefri dusører og findeløn
Dusører og belønninger for en indsats for at redde menneskeliv eller for at hindre en forbrydelse eller for at deltage i opklaring af en forbrydelse er skattefri. Det er en betingelse, at indsatsen ikke hører under dit erhverv.

Der er skattefrihed for findeløn og godtgørelser, som du får for at aflevere hittegods. Findeløn for såkaldte danefæ og danekræ, som skal afleveres til Nationalmuseet, er også skattefri.

Andre dusører skal selvangives i rubrik 20. Se dog under rubrik 18 om andre hædersgaver og legatbeløb mv.

Gevinster
Gevinster, som du har opnået ved lotterispil og væddemål, er personlig indkomst og skal medregnes i rubrik 20. Det gælder dog ikke gevinster, hvor der er betalt afgift efter lotteriafgiftsloven, hvilket blandt andet vil sige:

  • Gevinster fra Klasselotteriet
  • Landbrugs- og varelotteriet
  • Gevinster fra gevinstopsparingskonti mv.
Det gælder heller ikke gevinster fra:
  • Danske statspræmieobligationer
  • Danske Spil, fx tipning, lotto, skrabelotterier og Oddset
  • Dansk kasino
  • Dansk totalisatorspil.

Offentlige tilskud
Tilskud fra offentlige myndigheder er som hovedregel skattepligtig indkomst for modtageren. Hvis du har modtaget tilskud fra en offentlig myndighed, skal du derfor selv anføre beløbet i rubrikken. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det modtagne tilskud er skattepligtigt, kan du kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18 eller henvende dig i et skattecenter.

Vindmøller
Hvis du er vindmølleejer, skal du som alle andre skatteydere anvende de almindelige skatteregler, når du opgør indtægten fra vindmøllen. Det vil sige, at du kan få fradrag for driftsudgifter og afskrivninger, fordi vindmøllen anses for fuldt ud erhvervsmæssig. Hvis du aftager strøm fra vindmøllen til privat brug, beskattes du til gengæld af værdien af dette forbrug.

Du kan imidlertid også én gang for alle vælge at selvangive indtægterne ved vindmølledriften som personlig indkomst. Vindmølledriften behandles i så fald skattemæssigt som privat. Vælges dette, er det 60 procent af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kroner, som du skal skrive i rubrik 20. Du kan ikke herudover få fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, ligesom du heller ikke kan foretage afskrivninger.

Ædelmetaller
Fortjeneste ved salg af ædle metaller, ædelstene og lignende, der er købt i spekulationshensigt, skal medregnes i rubrik 20. Barrer af sølv og platin, ensartede mønter mv. i stort antal, fx krügerrand og uindfattede diamanter, bliver normalt anset for at være købt i spekulationshensigt.

Salg af boliger med hjemfaldspligt og bygninger på lejet grund
Ved salg af fx en bolig med hjemfaldspligt, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger, er 90 procent af fortjenesten skattepligtig. Fortjenesten opgøres som summen af salgsprisen og de foretagne afskrivninger fratrukket købsprisen. Den beregnede fortjeneste kan højst udgøre de foretagne afskrivninger.

Der kan ikke afskrives på ejendomme, hvorpå der hviler en hjemfaldspligt, når ejendommen benyttes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål. Hvis ejeren har anskaffet en sådan ejendom i indkomståret 1998 eller tidligere, kan der dog fortsat afskrives på ejendommen.

Medfører et salg af en ejendom, hvorpå der tidligere har kunnet afskrives, at der ikke længere kan afskrives, fordi den anvendes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål, kan et eventuelt tab fradrages i den skattepligtige indkomst i salgsåret. Tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og det uafskrevne beløb.

Ved salg af ejendomme med hjemfaldspligt, som er anskaffet i indkomståret 1999 eller senere, er der ikke fradrag for tab. De samme regler gælder ved salg af en bygning på lejet grund, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

Det skattepligtige beløb (90 procent af fortjenesten) skal skrives i rubrik 20.

Salg af aktiver, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger
Hvis du som lønmodtager sælger et driftsmiddel (fx en bil), hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger, skal en eventuel fortjeneste ved salget beskattes. Ved ophør af erhverv medregnes fortjeneste eller tab dog kun med 90 procent.

Er der tale om et driftsmiddel, der udelukkende har været benyttet erhvervsmæssigt, opgøres fortjenesten som forskellen mellem salgsprisen og det uafskrevne beløb. Afskrives flere aktiver på en fælles saldo, fragår salgssummen i saldoværdien, og der beskattes kun, hvis saldoen bliver negativ.

Det skattepligtige beløb skal skrives i rubrik 20. Et eventuelt tab skal skrives i rubrik 53. Har driftsmidlet både været benyttet privat og erhvervsmæssigt, skal en forholdsmæssig andel af fortjenesten/tabet selvangives. Fortjeneste skrives i rubrik 20, mens et tab skrives i rubrik 53.

Der gælder særlige regler for opgørelse af fortjeneste og tab ved salg af biler, der både har været benyttet privat og erhvervsmæssigt, og hvorpå der før indkomståret 1994 er foretaget skattemæssige afskrivninger. Skattecentret kan vejlede dig om disse regler.

Udenlandsk løn-, honorarer- og pensionsindkomst
Se afsnittet Indkomst fra Udlandet.