Antal ejere
Når ejerantallet for en virksomhed, som nævnt i punkt 1, skal opgøres, indgår alle ejere i opgørelsen, også selskaber, institutioner, fonde og lignende. I et kommanditselskab anses den enkelte kommanditist for ejer, sådan at et kommanditselskab med ti kommanditister og en komplementar, der ikke har andel i kommanditselskabets indkomst og formue samt likvidationsprovenu, anses for en virksomhed med ti ejere. Kravet om en væsentlig arbejdsindsats gælder den enkelte skattepligtige. Som vejledende regel skal der ydes en arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt.
I virksomheder, nævnt i punkt 2, er det en betingelse for at opfylde kravet om en væsentlig arbejdsindsats, at arbejdskravet er opfyldt i den virksomhed, der vedrører produktion af juletræer og pyntegrønt osv.