| Frivillige kreditorordninger og tvangsakkorderRIMs afslag på deltagelse i frivillige akkordordninger og kreditorordninger baseret på gældssaneringsprincipperne samt tvangsakkorder er ikke omfattet af klageadgangen til Landsskatteretten, idet der er tale om såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed, som betyder, at en klage herom ikke kan indbringes for Landsskatteretten eller anden myndighed. AfdragsordningerDet fremgår af SKM2007.451.SKAT, at fastsættelse af en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er en afgørelse. Ombudsmanden har den 31. maj 2007 udtalt, at "Efter min opfattelse er fastsættelse af en afdragsordning med baggrund i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, en afgørelse fordi beslutningen opfylder de almindelige forvaltningsretlige kriterier for hvornår der er tale om en afgørelse. En afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved at beslutningen træffes af en forvaltningsmyndighed, at beslutningen retter sig mod fysiske eller juridiske personer, og at beslutningen ensidigt - og på baggrund af forvaltningsmyndighedens offentretlige hjemmelsgrundlag - fastlægger hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde. Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, opfylder alle 3 kriterier. Der er endvidere næppe tvivl om fastsættelsen af en afdragsordning er et forhold af væsentlig betydning for de berørte borgere. Det er derfor efter min opfattelse klart at restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er en afgørelse. Det er endvidere ret åbenbart at det ikke er af betydning for om en beslutning er en afgørelse i forvaltningslovens forstand om beslutningen er skønsmæssig eller fuldt lovbunden, dvs. udtømmende reguleret i skrevne regler."
På grundlag af Ombudsmandens udtalelse af 31. maj 2007 skal det herefter lægges til grund, at der er tale om en afgørelse, når restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætter en afdragsordning på baggrund af den tabel, som fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Skattecentrene og Inddrivelsescentret skal derfor give klagevejledning i de sager, hvor der - på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 1 - fastsættes en afdragsordning. Klagevejledningen skal opfylde de krav, der fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 36 og 37. Der henvises endvidere til SKM2007.332.SKAT.
En afdragsordning fastsat efter bekendtgørelsens kapitel 6 om betalingsevnevurdering, jf. § 5, stk. 3, 3. pkt., er tilsvarende en afgørelse, hvor der skal gives klagevejledning om adgang til klage til Landsskatteretten.
Landsskatteretten har i SKM2007.618.LSR truffet afgørelse om, at fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der ligeledes kan påklages til Landsskatteretten.
Fordringshavers afgørelser om afdragsvis betaling eller henstandFordringshavers afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. OIL § 2, stk. 3, 3. pkt.
|