Ved overførsel til medarbejdende ægtefælle stilles der betydelige krav til dennes arbejdsindsats, fordi der skal være tale om væsentlig deltagelse i driften af erhvervsvirksomheden.

Hvorvidt væsentlighedskriteriet kan anses for opfyldt, beror på en konkret bedømmelse af den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats.    

Normalt skal der være tale om medarbejde af fastere karakter, som lægger betydeligt beslag på den medarbejdende ægtefælles arbejdskraft.    

Der skal således være kalkuleret med den medarbejdende ægtefælles arbejdskraft ved tilrettelæggelsen af virksomhedens drift. Normalt er der således sparet udgift til anvendelse af fremmed arbejdskraft. At der er andre ansatte i virksomheden er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at antage, at den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats ikke er af et sådant omfang, at den kan begrunde overførsel.

Væsentlig deltagelse i virksomhedens driftHar den medarbejdende ægtefælle betydelige indtægter eller har vedkommende eksempelvis modtaget sygedagpenge i en stor del af året, har det umiddelbart formodningen imod sig, at ægtefællens arbejdsindsats kan karakteriseres som væsentlig. I de tilfælde, hvor den medarbejdende ægtefælle arbejder i virksomheden hver dag, anses væsentlighedskriteriet for opfyldt ved en daglig arbejdsindsats på 3 - 4 timer. Det er dog ikke nødvendigt, at ægtefællen har medvirket dagligt i hele indkomståret. Er der ikke tale om daglig medvirken eller medvirken i hele indkomståret, må der imidlertid normalt kræves en væsentlig større daglig arbejdsindsats.

Reglen om overførsel til medarbejdende ægtefælle kan derfor ikke finde anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om lejlighedsvis assistance, f.eks. ved sæsontravlhed, pasning af forretningstelefon, ved den daglige bogføring, medmindre arbejdsopgaverne har et sådant omfang, at de stiller betydelige krav til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats. Arbejdet med regnskabsføring i virksomheden kan begrunde skattemæssig stilling som medarbejdende ægtefælle, hvis virksomheden har et sådant omfang, at regnskabsføringen stiller betydelige krav til ægtefællens arbejdsindsats. I en mindre virksomhed, hvor regnskabsføringen væsentligt består i nogle få daglige poster, kan det ikke danne grundlag for beskatning som medarbejdende ægtefælle.

Er erhvervsvirksomheden påbegyndt, ophørt, eller drives den kun en del af året, anses væsentlighedskriteriet for opfyldt, såfremt der har været tale om en væsentlig medvirken i den del af året, forudsat der ikke er et åbenbart misforhold mellem den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats og det overførte beløb.

Det samme er tilfældet, hvis ægteskabet er indgået i løbet af året, se TfS 1988, 468 LSR.    

Deltager den medarbejdende ægtefælle i den anden ægtefælles bivirksomhed, anses den førstnævnte ægtefælles arbejdsindsats som væsentlig, når den kan karakteriseres som væsentlig i forhold til den anden ægtefælles arbejdsindsats