Personer og dødsboer, der ikke er pengenæringsdrivende, skal efter reglerne i KGL § 23, medregne gevinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen er sekundær i forhold til KGL § 22. Det vil sige, at gevinst på gæld i fremmed valuta, der både er omfattet af ordlyden i § 22 og § 23, skal behandles efter reglerne i § 22. For en beskrivelse af reglerne i § 22 henvises til afsnit A.D.2.7 - A.D.2.7.5.

Undtaget fra beskatning er gevinst på gæld, som en debitor opnår som følge af en tvangsakkord, en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) eller en gældssanering, jf. KGL § 12, jf. § 24. Se afsnit A.D.2.10.

KGL § 23 omhandler gæld i fremmed valuta. Som gæld i fremmed valuta anses også EUR (tidligere ECU).

I SKM2008.192.SR fandt Skatterådet, at en uforrentet gæld i EURO, der skulle indfries til en overkurs, var omfattet af KGL § 23.

Gæld i danske kroner betragtes som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser, jf. KGL § 1, stk. 2. Gæld, der reguleres på denne måde, fungerer i praksis ganske som gæld i fremmed valuta.

Se TfS 1998, 612 VLD om en kautionsforpligtelse på maksimalt 2 mio. DKK, der blev indfriet ved betaling i DEM. Landsretten fandt, at regreskravet ikke kunne anses for en fordring i fremmed valuta eller en fordring, der reguleres i forhold til en fremmed valuta, da kursudsving mellem DEM og DKK var uden betydning for størrelsen af kautionsforpligtelsen.

Bestemmelsen omfatter al gæld i fremmed valuta. Der stilles således ingen krav om, at gælden skal have en erhvervsmæssig tilknytning. Det er derfor underordnet, hvilket formål låntagningen har haft.

Samtlige kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinst og kurstab omfatter såvel værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold.

Af administrative grunde er der dog indført en såkaldt bagatelgrænse, som betyder, at kun gevinster eller tab af en vis størrelse, udløser beskatning eller fradragsret. Gevinst eller tab medregnes alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab overstiger 1.000 kr. Denne beløbsgrænse reguleres ikke. Hvis nettogevinsten eller nettotabet overstiger 1.000 kr., medregnes den fulde nettogevinst henholdsvis det fulde nettotab. Bagatelgrænsen gælder i forhold til personens samlede kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Der skal altså foretages en samlet opgørelse eller sammenlægning af alle den pågældende persons gevinster og tab. I opgørelsen indgår således også gevinst og tab opnået f.eks. gennem deltagelse i kommanditselskaber og puljeinvesteringsordninger.

For indeksreguleret gæld er der under hensyntagen til bagatelgrænsen på de 1.000 kr. fuld beskatning af og fuld fradragsret for gevinst og tab ved indeksregulering.