| Såfremt betingelserne for fradrag for rejseudgifter til kost, småfornødenheder og logi efter de specielle regler i LL § 9 A, stk. 7 - 9, eller efter andre specielle fradragsbestemmelser i skattelovgivningen, ikke er opfyldt, er der mulighed for fradrag ved indkomstopgørelsen for de nævnte udgifter efter den generelle regel i SL § 6, litra a. Dette forudsætter, at der er tale om nødvendige, aktuelle, erhvervsmæssige udgifter, dvs. driftsomkostninger, jf. afsnit A.F.1.1 og LV Erhvervsdrivende, afsnit E.A.2.1.2. Det er endvidere en forudsætning for fradrag efter SL § 6, litra a, at størrelsen af de nævnte driftsomkostninger kan dokumenteres.
SL § 6, litra a:
Driftsomkostningsbegrebet
Driftsomkostninger defineres i SL § 6, litra a, som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.
I SKM2007.413.SR fastslog Skatterådet eksempelvis, at en professionel fodboldspiller havde fradrag for udgiften til en spilleragent efter statsskattelovens § 6 a og ligningslovens § 9, stk. 1. Fodboldspilleren skulle beskattes af et beløb, som den købende fodboldklub havde betalt spilleragenten. Da agenten varetog spillerens interesser, blev beløbet anset som betaling af spillerens udgifter.
Fradrag efter SL § 6, litra a, forudsætter ikke, at udgifterne (driftsomkostningerne) skal være afholdt på en rejse, således som det er tilfældet ved fradrag for rejseudgifter efter LL § 9 A, stk. 7 - 10. Se om rejsebegrebet i LL § 9 A, stk. 1, i relation til driftsomkostningsbegrebet i SL § 6, litra a, i afsnit A.B.1.7.1.
Driftsomkostningsbegrebet i SL § 6, litra a, forudsætter imidlertid, at der er tale om merudgifter i forhold til sædvanlige privatforbrugsudgifter, dvs. private udgifter til fx kost, småfornødenheder og logi. Se herom i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.A.2.1.1. Derfor skal de dokumenterede, faktiske udgifter af den omhandlede art reduceres med den skønnede værdi af den pågældende persons sparede hjemmeforbrug.
Om hvorvidt og i hvilket omfang en persons dokumenterede udgifter til kost, småfornødenheder og logi på en rejse kan anses for fradragsberettigede merudgifter, må afgøres ved en konkret, ligningsmæssig vurdering.
Se SKM2002.669.VLR, hvor skatteyder påstod sig tilkendt fradrag for udgifter i forbindelse med deltagelse i to kurser. Kurserne kunne imidlertid ikke anses som alene ajourførende efteruddannelse af skatteyderens hidtidige uddannelse som folkeskolelærer, hvorfor betingelserne for fradrag efter SL§ 6, stk. 1, litra a, ikke fandtes at være opfyldt.
Se også SKM2001.562.ØLR, hvor en lektor ved Københavns Universitet på eget initiativ fik et ulønnet ophold ved European University Institute i Firenze som "visiting fellow". Hendes ægefælle var blevet ansat i et 4-årigt professorat samme sted. Lektoren blev ikke anset for berettiget til fradrag for rejseudgifter til logi kost m.v., idet udgifterne ikke havde været nødvendige for og ikke havde en direkte forbindelse med hendes arbejde ved Københavns Universitet. Endvidere havde hun ikke dokumenteret, at opholdet i Firenze havde fundet sted under sådanne vilkår, at merudgifter til logi, fortæring m.v. var en nødvendig følge heraf.
I SKM2005.183.ØLR fandt Østre Landsret, at de rejseudgifter, en forretningsfører havde haft for en boligfond, ikke i deres helhed kunne antages at have haft en klar erhvervsmæssig baggrund.
I SKM2006.161.LSR fandt Landsskatteretten, at selvom ansættelsesforholdet ved en svensk virksomhed nødvendiggjorde, at skatteyder havde etableret en svensk overnatningsmulighed og måtte antages at have medført en ikke nærmere dokumenteret ekstraudgift for skatteyder, fandtes der ikke at være hjemmel for fradrag for disse udgifter i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller i skattelovgivningen i øvrigt, idet fradragsmuligheden for logi- og forplejningsudgifter ved vedtagelsen af rejsereglerne måtte antages at være begrænset til ansættelsesforhold på midlertidige arbejdspladser.
I SKM2006.109.LSR fandt Landsskatteretten, at der ikke var fradrag for ekstra udgifter til logi i forbindelse med fastansættelse. Opretholdelsen af to boliger blev anset for en privat disposition, hvorfor udgiften er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.
I SKM2005.207.ØLR fandt Østre Landsret, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at han havde haft udgifter til befordring mellem hjem og arbejde eller til dobbelt husførelse.
Se om selvstændigt erhvervsdrivendes fradrag efter SL § 6, litra a, for udgifter til rejser i udlandet i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.B.3.2.1.
Persongrupper, som er omfattet af SL § 6, litra aFølgende persongrupper kan foretage fradrag ved indkomstopgørelsen efter SL § 6, litra a, for dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter til kost, småfornødenheder og logi, medmindre de pågældende kan fradrage de nævnte udgifter efter specielle bestemmelser i skattelovgivningen, herunder reglerne i LL § 9 A, stk. 7 - 10:
- Lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende (A-indkomstmodtagere).
- Honorarmodtagere (B-indkomstmodtagere).
- Selvstændigt erhvervsdrivende.
Fradrag for logiudgifter eller afskrivning på driftsmidler anvendt til logiHvis en person overnatter på rejsen i sin egen campingvogn eller lignende og derfor ikke kan fremvise dokumentation for logiudgiften, kan den pågældende i stedet for standardfradrag for disse udgifter med logisatsen foretage skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler på campingvogn eller andre driftsmidler, der anvendes i forbindelse med logiet. Se i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.C. om skattemæssige afskrivninger.
Fradrag ved indkomstopgørelsenLønmodtagere og lønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som for dette hverv får et vederlag, der er A-indkomst, kan foretage fradrag for deres dokumenterede, erhvervsmæssige merudgifter til kost, småfornødenheder og logi i den skattepligtige indkomst.
Honorarmodtagere (B-indkomstmodtagere) kan efter praksis foretage fradrag for de førnævnte, dokumenterede merudgifter i den personlige indkomst.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage disse udgifter i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1 og 11.
Fradragsbegrænsninger for lønmodtagereBegrænsningerne i lønmodtageres fradrag efter LL § 9, stk. 1 og 2, jf. afsnit A.F.1.1.1, gælder også ved denne persongruppes fradrag efter SL § 6, litra a. |