A A/S har som repræsentant for spørger anmodet om bindende svar på følgende:

Spørgsmål

Vil det få skattemæssige konsekvenser for spørger, hvis der etableres en ordning, hvor alle medarbejdere ansat i virksomheden, har mulighed for at modtage fysioterapeutisk træning og massage, samt rådgivning om arbejdsstillinger på arbejdspladsen (som forebyggende foranstaltning mod arbejdsrelaterede skader), mod en nedgang i bruttolønnen.

Svar

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Virksomheden udfører regnskabsassistance til mindre/mellemstore virksomheder, udført såvel på eget kontor, som hos forskellige kundevirksomheder, hvorfor medarbejderne er udsat for ikke altid optimale arbejdsstillinger.

Desuden er der stor risiko for museskader og rygproblemer på grund af arbejdets art (stillesiddende arbejde og udbredt brug af mus).

Arbejdsgiveren og medarbejderne ønsker at tegne aftale med "X", med det formål at forebygge arbejdsrelaterede skader på bevægeapparatet.

Virksomheden ønsker at indestå for aftalen hos "X" (firmaaftale med forudbetaling for 12 måneder for de omfattende medarbejdere) samt at dække udgiften til rådgivningen, mens det resterende ønskes betalt af medarbejderne via en nedgang i bruttolønnen.

Nedgangen i bruttolønnen vil blive et på forhånd fastsat beløb, uafhængigt af det egentlige forbrug af tilbuddet.

Tilbuddet vil blive et led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.

Ordningen ønskes indført hurtigst muligt.

Med anmodningen er vedlagt tilbud på firmaaftale i "X":

Tilbud på fysioterapeutisk træning og massage i 12 måneder ved 8 personer:

Kinesistræning ved fysioterapeut 1 time på lukket hold én gang hver anden måned.

8 personer i 6 måneder á 95 kr. pr. gang	4.560 kr.
30 min. massage med varmepakbehandling én gang om måneden.
8 personer i 12 måneder á 265 kr. pr. gang	25.440 kr.
Rådgivning af personalet om siddestillinger på A A/S ved fysioterapeut to gange årligt.
8 personer 2 x 15 min. vejledning á 150 kr. pr. gang	2.400 kr.
Benyttelse af træningsfaciliteter i "X".
8 personer i 12 måneder á 121 kr. pr. måned	11.646 kr.
I alt	44.016 kr.

"X" har ansat fysioterapeuter og andre specialister og har derfor speciel viden om forebyggelse af skader på bevægeapparatet.

Tilbuddet består af kinesistræning, ved fysioterapeut på lukket hold, med instruktion hver anden måned til opfølgning selvstændigt, månedlig massage med varmepak-behandling, rådgivnng af personalet om arbejdsstillinger (to gange årligt) samt fri benyttelse af træningsfaciliteter (for eksempel opfølgning på Kinesis).

Behandlingen er således alene forebyggende.

Kinesis lægger fokus på kropsstabilitet og optimerer balance, styrke og smidighed, ikke mindst i centret af kroppen, så man forebygger skader især i ryggen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse, at der skal svares nej til det stillede spørgsmål.

SKATs indstilling og begrundelse

Udgangspunktet er, at medarbejderen er skattepligtig af sundhedsydelsens markedsværdi. Efter den særlige bestemmelse i ligningslovens § 30, som blev indført ved lov nr. 389 af 6. juni 2002, kan medarbejderen dog modtage sundhedsydelsen skattefrit, såfremt godet er ydet som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i virksomheden.

Samtidig er det et krav, at der foreligger en lægehenvisning/-erklæring eller en skriftlig erklæring fra en kiropraktor.

Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter kan også være skattefri efter statsskattelovens praksis, såfremt, at der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader. Efter praksis er det ikke et krav, at der skal foreligge en lægehenvisning/-erklæring eller en skriftlig erklæring fra en kiropraktor. Sundhedsydelsen behøver endvidere ikke at være ydet som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle medarbejdere i virksomheden.

Efter statsskattelovens praksis er behandling hos såkaldte alternative behandlere, fx akupunktører og zoneterapeuter, også omfattet af skattefriheden.

Massage og kinesistræning kan således modtages skattefrit af medarbejderen, hvis der er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade, fx massage til lindring eller forebyggelse af arbejdsskader.

Goder af mindre værdi, der udelukkende stilles til rådighed på arbejdspladsen, beskattes efter praksis ikke.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget (nr. 286 1993-05-19) ved indførelsen af ligningslovens § 16, at regeringens intention med indførelse af paragraffen skyldes en skærpet indsats overfor goder af ikke væsentlig værdi, der kan relateres til den enkelte skatteyder. Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine-, kunstordninger og tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, tænkes ikke omfattet af lovforslaget.

Dette er baggrunden for, at for eksempel ansattes benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen ikke beskattes, mens arbejdsgiverens betaling af ansattes adgang til et motionscenter i byen beskattes, idet godet netop ikke er stillet til rådighed på arbejdspladsen.

Det er således SKAT's opfattelse, at den pågældende ordning ikke kan etableres uden skattemæssige konsekvenser for spørger, idet spørger får fri adgang til et motionscenter beliggende hos "X".

Hvis adgang til motionscenter ude i byen ikke indgår i ordningen, vil betingelserne for en skattefri ordning være opfyldt.

Spørger har endvidere ønsket svar på, om det kan accepteres, at ordningen finansieres ved kontantlønsnedgang.

Parterne har mulighed for at indgå en aftale om, finansiering af sundhedsforsikringen ved reduktion af den kontante løn. Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.

2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.

3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.

4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.

6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte.

Der har herudover i Skatterådets praksis været opstillet 2 støttekriterier. Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen.

I denne sag er der tale om et konstant fastsat beløb uanset hvor mange gange medarbejderen benytter tilbuddet. Endvidere lægges til grund, at medarbejderen kan udtræde af ordningen ved den årlige lønforhandling.

Det er således SKATs opfattelse, at den aftalte ændrede vederlagssammensætning ikke vil være i strid med modregningsforbudet i kildeskatteloven § 46, stk. 3.

Ordninger er imidlertid ikke skattefri for spørger, da den opfatter adgang til motionscenter beliggende hos "X".

Hvis adgang til motionscenter ude i byen ikke indgår i ordningen, vil betingelserne for en skattefri ordning være opfyldt.

Der henvises endvidere til lignende afgørelse truffet af Skatterådet omkring kontantlønsnedgang ved sundhedsordninger, SKM2007.674.SR

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer ja til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med de af SKAT anførte begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra svarets datering.