Stiller firmaet en sommerbolig til rådighed for en ansat, og betaler den ansatte ikke fuldt vederlag herfor, foreligger der et skattepligtigt personalegode. Udtrykket sommerbolig dækker over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende. I SKM2004.463.LR har Ligningsrådet udtalt, at personale, der får stillet en erhvervslejlighed til rådighed til private formål af kortere varighed, skal beskattes efter reglerne om beskatning af fri sommerbolig. Det var således den faktiske anvendelse af boligen, der var afgørende for, hvorvidt beskatningen skulle ske efter reglerne om helårsbolig eller sommerbolig. 

I LL § 16, stk. 5, er ansættelsen af den skattemæssige værdi af fri sommerbolig skematiseret. Herefter sættes værdien pr. uge til en procentdel af sommerboligens værdi. En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge. Sommerboliger, der er beliggende her i landet, værdiansættes med udgangspunkt i den offentlig vurdering pr. 1. oktober året før brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, fx sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn over boligens værdi ved årets begyndelse. Se endvidere SKM2003.591.TSS om beregningsgrundlaget for indkomståret 2003. Skatteministeriet udtaler, at det er vurderingen pr. 1. januar 2002, der skal lægges til grund ved beregningen, da der som følge af en omlægning af vurderingerne ikke foreligger en vurdering pr. 1. oktober 2002. 

Stilles en sommerbolig til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der foretages værdiansættelse for mindst et døgn. Er boligen fx kun til rådighed 6 timer én dag, værdiansættes råderetten, som om boligen har været til rådighed et helt døgn. Der gælder en særlig formodningsregel for ansatte hovedaktionærer og andre med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, se nærmere herom nedenfor.

RådighedsbegrebetOm fortolkningen af " rådighedsbegrebet " se SKM2005.219.HR. Højesteret tiltrådte landsrettens dom i SKM2004.153.VLR, hvor landsretten statuerede, at den skattepligtige værdi af selskabets båd skulle opgøres ud fra rådigheden over båden og ikke alene af den faktiske benyttelse. Se også SKM2006.553.HR, hvor det fastslås, at reglen om, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der beskattes, er så klar, at der ikke efter forventningsprincippet kan støttes ret på en tidligere lovet beskatning kun af anvendelsen, der var tale om indkomstår før indførelsen af formodningsreglen. Se SKM2006.468.LSR, hvor Landsskatteretten fastslår, at en eneanpartshaver skal beskattes af rådigheden over en sommerbolig, uanset at han og familien ikke havde anvendt boligen privat.  

Hvornår stilles sommerbolig til rådighed af arbejdsgiver?Det er en forudsætning for beskatning, at sommerboligen stilles til rådighed af den ansattes arbejdsgiver. Reglerne finder dog også anvendelse på sommerboliger, der stilles til rådighed af fx en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en væsentlig medindflydelse, eller som arbejdsgiveren har været med til at oprette eller helt eller delvis dækker udgifterne til. Der er tale om en samlet konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor der tages hensyn til disse og andre relevante forhold, se SKM2002.536.LR. hvor Ligningsrådet bl.a. lagde til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af ferieboligen ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Ligningsrådet lagde vægt på en lang række forhold, og nåede herved frem til, at arbejdsgiveren havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af denne, hvorfor den enkelte ansatte skulle beskattes efter ligningsloven § 16, stk. 5.

Bestemmelsen kan således finde anvendelse på fx sommerboliger, der stilles til rådighed af en feriefond, hvori arbejdsgiveren har en direkte, væsentlig indflydelse, herunder fx igennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligerne.

LL § 16 finder derimod ikke anvendelse på goder, der ydes af en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældendes arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren ikke afholder en sådan del af foreningens udgifter, at goderne reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren. I nogle primær- og amtskommuner er der feriefonde, som ejer sommerhuse, der stilles til rådighed for ansatte i den pågældende kommune. Fondens midler hidrører som oftest fra uhævede feriegodtgørelser, og fondens formål er som regel at opkøbe og udleje feriehuse til de ansatte i primær- eller amtskommunen. LL § 16, stk. 5, finder ikke anvendelse i disse tilfælde, idet der her ikke er tale om goder, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Den kommunale arbejdsgiver stiller ikke godet til rådighed for den ansatte, selvom det er kommunen, der administrerer udlejningen af fondens feriehuse. En eventuel beskatning skal ske ud fra reglerne i SL § 4, litra c, om gavebeskatning.

Støtte som Arbejdsmarkedets Feriefond yder har ikke karakter af vederlag for personligt arbejde, og reglerne for beskatning af personalegoder finder derfor ikke anvendelse herpå, se udtalelse fra skatteministeren i TfS 1994, 70.

Hovedaktionærer m.fl. - formodningsregelVed lov nr. 459 af 31. maj 2000 (lovforslag L 237) blev der med virkning fra og med 2001 bl.a indført ændringer af beskatningen af direktører eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det der anførte vedrørende hovedaktionærer, gælder tilsvarende for hovedanpartshavere, der modtager personalegode i form af fri sommerbolig til rådighed. Udbytte til en hovedaktionær i form af, at denne får stillet en fri sommerbolig til rådighed, beskattes efter lovændringerne som personlig indkomst hos hovedaktionæren se dog også nærmere om situationer, hvor der bliver tale om udlodning fra arbejdsgiver/selskabet i LV Selskaber og aktionærer afsnit S.F.2.2.1. Med de nye regler er pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage særlig pensionsopsparing udvidet i forhold til hovedaktionærer m.fl., der modtager de pågældende goder som led i et ansættelsesforhold eller i form af udbytte.

PersonkredsenDe ændrede regler for beskatning af fri sommerbolig finder kun anvendelse for en bestemt personkreds nemlig "en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform". Ved afgrænsningen af den omfattede personkreds er valgt samme afgrænsning som i den hidtil gældende bestemmelse i LL § 16, stk. 9. Afgørelsen af hvilke personer, der er omfattet af udtrykket "en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning" beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet. Det er ikke muligt præcist at angive, hvilke personer der vil være omfattet - det afgørende er, om vedkommende konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. En direktørtitel er derfor ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat. Dette indebærer, at fx bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af reglerne, medmindre de tillige er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vedkommende skal ikke nødvendigvis være (hoved)aktionær, men en ansat hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet, og spørgsmålet er i den situation kun om der er tale om et personalegode eller en udlodning. Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på, hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den pågældende person har indflydelse på sin aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en stor del af stemmeværdien i selskabet - uden at den pågældende person er hovedaktionær som defineret i ABL § 4 . Endvidere kan en meget betydelig løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den pågældende har væsentlig indflydelse på arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der er under afsnit A.B.1.9.5 og nedenfor nævnt nogle afgørelser, der kan bidrage til afgrænsningen. Ved den nye bestemmelse i LL § 16, stk. 5, 2. pkt., er der indført en formodningsregel, hvorefter en ansat hovedaktionær m.fl., der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året. Procentsatserne er ikke ændret. Det vil sige, at har en ansat hovedaktionær m.fl. rådighed over en sommerbolig hele året, indebærer formodningsreglen således, at den skattepligtige værdi pr. år udgør 16,25 pct. af ejendommens værdi. I rådighedsbegrebet tages ikke hensyn til, at en sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et begrænset omfang en vis del af året.

Formodningsreglens anvendelsesområde Beskatning efter formodningsreglen forudsætter, at der er tale om en ansat hovedaktionær m.fl. Der er ikke foretaget ændringer i de gældende regler for beskatning af ansatte uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der får stillet en fri sommerbolig til rådighed. Formodningsreglen gælder kun, såfremt den ansatte hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerhuset. Det er således rådigheden og ikke kun den faktiske anvendelse af godet, der beskattes, se herom i Højesterets dom kommeteret ovenfor i 4. afsnit. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en sommerbolig, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af, om den ansatte hovedaktionær m.fl. har rådighed over en sommerbolig, beror på en konkret skønsmæssig vurdering. Se SKM2001.331.LR, hvor en direktør med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform blev anset for omfattet af formodningsreglen, han havde rådighed over ejendommen, og skulle derfor beskattes af udlejningsværdien for hele året. Se ligeledes TfS 2000, 494 VLD, hvor en hovedaktionær blev beskattet af rådigheden af selskabets sommerhus da det ikke var sandsynliggjort, at det ikke blev benyttet privat. Ligningsrådet har i en bindende forhåndbesked statueret, at en direktør, som var omfattet af personkredsen, havde en sommerbolig til rådighed hele året, uanset at den blev forsøgt udlejet dele af året, SKM2001.331.LR. Se endvidere SKM2003.356.LR. En af to hovedanpartshavere, som var ansat direktør i et selskab, ønskede Ligningsrådets svar på, om han ville blive beskattet af brug af selskabets udlejningsejendom i Spanien, såfremt han fraskrev sig retten til generelt at disponere over ejendommen og alene ville benytte ejendommen i perioder, hvor ejendommen ikke udlejes til anden side, og forudsat at han betalte selskabet den af et udlejningsbureau fastsatte udlejningspris (markedspris) for disse perioder. Ligningsrådet fandt, at han var skattepligtig af rådigheden over ejendommen sammen med den anden hovedaktionær. Se SKM2006.468.LSR, hvor en eneanpartshaver, hvis selskab havde erhvervet en hotelferielejlighed, blev anset for skattepligtig af værdi af fri sommerbolig i ikke udlejede perioder, jf. ligningsloven § 16, stk. 5, idet han ansås for at have rådighed over lejligheden til privat anvendelse. Det gjorde ikke nogen forskel, at han og hans familie ikke havde anvendt lejligheden privat. Se SKM2007.768.SR, hvor en feriebolig blev betragtet som stillet til rådighed for spørger hele året. Anpartshaveren var bestyrelsesmedlem og havde vetoret ved en række beslutninger angående ejendommen. Da spørger var én af fem anpartshavere skulle vedkommende beskattes af 1/5 af det samlede beskatningsgrundlag. 

Se nedenfor om nedslag i beskatningen vedrørende de perioder, hvor huset er udlejet til anden side.

PersonalesommerhusFormodningsreglen finder herudover ikke anvendelse på personalesommerhuse. Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal på lige fod med andre ansatte kunne anvende et personalesommerhus uden at blive omfattet af formodningsreglen. Formodningsreglen finder derfor ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år. Heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen (dvs. i ugerne 22-34). Se SKM2002.223.LR, hvor en direktør, som var omfattet af personkredsen, ikke kunne komme ud af formodningsreglen ved at fraskrive sig retten til at bruge sommerboligerne ud over de perioder, hvor han på lige fod med resten af personalet brugte boligen, fordi betingelserne om udleje i 8/13 uger ikke var opfyldt. Det er en betingelse, at disse andre ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, se ovenfor om personkredsen, ligesom de ikke må være nærtstående. Nærtstående defineres som den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. En ansat hovedaktionær m.fl., som anvender et personalesommerhus, beskattes på samme måde som enhver anden ansat. Det vil sige, at der skal kun ske beskatning i de uger, hvor personalesommerhuset stilles til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl. De mest attraktive uger i et sommerhus er ugerne 22-34 (slutningen af maj til slutningen af august). Højsæsonen er således på 13 uger. Den ansatte hovedaktionær m.fl. kan derfor selv holde op til 5 ugers sommerferie i sommerboligen i højsæsonen, uden at sommerboligen mister sin status som personalesommerhus, såfremt sommerboligen stilles til rådighed for andre ansatte i resten af højsæsonen og minimum 5 uger udenfor højsæsonen. Det vil være muligt at dokumentere, at en selskabsejet sommerbolig har været stillet til rådighed for andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., da selskabet som arbejdsgiver har indberetningspligt på sommerboliger stillet til rådighed for ansatte, jf. nedenfor under punktet : oplysningspligt. I tilfælde af, at sommerboligen er udlejet - til ansatte og ikke-ansatte - vil antallet af udlejningsdage evtuelt kunne dokumenteres via bogføringen af lejeindtægterne i selskabet.

Nedslag i beskatningen Finder formodningsreglen anvendelse, kan der ske nedslag i beskatningen som følge af, at andre råder over sommerhuset eller ved egenbetaling for rådigheden til arbejdsgiveren. Er sommerboligen udlejet til andre eller stillet til rådighed for andre ansatte, har den ansatte hovedaktionær m.fl. ikke sommerboligen til sin rådighed hele året. Den skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og ikke-ansatte). Det er et krav, at disse personer ikke er nærtstående. Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over den samme sommerbolig, ellers ville der ske en form for dobbeltnedslag, i og med der samtidig er indført en særregel, der tager højde for disse situationer, se nærmere herom nedenfor.

Hvis selskabet/virksomheden benytter sommerboligen fx til indkvartering af forretningsforbindelser, skal den skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl., også nedsættes, da boligen er stillet til rådighed for andre.

Er en fri sommerbolig eksempelvis i et givet år stillet til rådighed i 10 dage i højsæsonen for andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., vil der ske en nedsættelse af den skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl. med 0,71 pct.-point ud af 16,25 pct.-point (1 uge i højsæsonen (½ pct.) + 3 dage af en uge i højsæsonen (3/7 uge à ½ pct.) = 10/14 pct. = 0,71 pct.). Den skattepligtige værdi af at have huset til rådighed hele året er herefter 16,25 pct. - 0,71 pct. = 15,54 pct. af ejendommens værdi.

Anvendes dele af sommerboligen udelukkende erhvervsmæssigt, anses denne del af sommerboligen ikke for at være stillet til den ansatte hovedaktionær m.fl.´s rådighed. Den erhvervsmæssige del fragår således i beregningsgrundlaget. I de tilfælde, hvor flere ansatte hovedaktionærer m.fl. råder over den samme sommerbolig, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme sommerbolig, beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Ansatte hovedaktionærer m.fl., der råder over samme sommerbolig, vil få nedslag i beskatningen, hvis andre personer (ansatte og ikke-ansatte) råder over sommerboligen. Det er et krav, at disse personer ikke er nærtstående.

Oplysningspligt Arbejdsgiveren har oplysningspligt om fri sommerbolig til rådighed og skal samtidig oplyse værdien heraf, jf. § 13, stk. 2, i indberetningsbekendtgørelsen ( bekendtgørelse nr. 1522 af 14. december 2006). Indberetningen med angivelse af værdi skal dog kun ske for sommerboliger beliggende her i landet.

For sommerboliger beliggende i udlandet skal der alene ske indberetning om, at den pågældende bolig har været til rådighed. Værdien skal medtages på selvangivelsen med et beløb svarende til 1/2 pct. henholdsvis 1/4 pct. pr. uge af en skønnet ejendomsværdi.

Værdiansættelsen Efter LL § 16, stk. 5, forudsætter, at firmaet betaler alle udgifter vedrørende sommerboligen. Betaler den ansatte i brugsåret firmaet for råderetten, nedsættes den skattepligtige værdi af sommerboligen med det betalte beløb. Ejer firmaet og den ansatte i sameje den sommerbolig, der stilles til rådighed for privat brug, indkomstbeskattes den ansatte af firmaets andel af sommerboligen. Ejes fx en sommerbolig til 400.000 kr. i lige sameje mellem firmaet og den ansatte, sættes værdien af den del af sommerboligen, som firmaet stiller til rådighed for den ansatte i uge 30, til 0,5 pct. af 200.000 kr. = 1.000 kr. Betaler firmaet imidlertid en større del af omkostningerne ved sommerboligen end svarende til firmaets ejerandel, beskattes den ansatte efter LL § 16, stk. 5, som om sommerboligen var ejet 100 pct. af firmaet.

Ligningsrådet har taget stilling til den skattemæssige værdiansættelse af ferielejlighed med bytteret. Arbejdsgiveren havde erhvervet brugsret til en (dyr) ferielejlighed i én uge årligt, med bytteadgang til en (billigere) ferielejlighed i 4 uger årligt. Ligningsrådet fandt, at den ansatte skulle beskattes efter LL § 16, stk. 5, af den ferielejlighed, der faktisk blev stillet til rådighed, jf. TfS 2000, 733 LR.