Opgørelse af avance eller tab ved salg af bil, der har været anvendt både erhvervsmæssigt og privat:

  1. Skatteydere, som ved indkomstopgørelsen har fradraget de faktiske udgifter ved deres erhvervsmæssige kørsel, skal i salgsåret medregne fortjeneste eller tab, opgjort efter reglerne i AL § 12, se afsnit A.F.3.4.3.
  2. Har den skattepligtige derimod i hele ejerperioden foretaget fradrag med Skatterådets satser, skal avance eller tab ved salg af bilen, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.
  3. Ved salg af bilen, hvor der i ejerperioden er skiftet princip, således at der dels er foretaget fradrag efter Skatterådets satser, dels foretaget fradrag af de faktiske udgifter, opgøres avance eller tab alene for de år, hvor fradraget er foretaget efter regnskab.

Avanceopgørelsen sker efter følgende principper (det gælder også selvom principskiftet er foranlediget af lovændringen i 1993, hvorefter der ikke er mulighed for at foretage fradrag for de faktiske udgifter, jf. TfS 1997, 598 LSR):

Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningenLønmodtagere, der har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, jf. afsnit A.F.3.3.2, og selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, kan fratrække udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel enten med de dokumenterede faktiske afholdte udgifter eller med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil, jf. BEK Nr. 1290 af 13. december 2005.

Der kan kun skiftes opgørelsesprincip én gang vedrørende samme bil, og principskifte skal ske ved begyndelsen af et indkomstår, jf. TfS 1998, 609 ØLD stadfæstet af Højesteret i TfS 1999, 920 HRD.    

Om opgørelse af den private kørsel se afsnit A.F.3.4.1.    

Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningenHvis den skattepligtige lader bilen indgå i virksomheden, behandles bilen i virksomheden som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv, således at skattemæssige afskrivninger og øvrige driftsomkostninger fratrækkes fuldt ud i virksomhedens indkomst. Afskrivninger foretages efter AL § 11 om blandet benyttede driftsmidler, dog skal der ikke ske en fordeling af afskrivningerne, idet hele afskrivningen - på bilens fulde anskaffelsessum - kan fratrækkes i virksomhedens indkomst.     

Den skattepligtige beskattes af værdien af den private benyttelse efter reglerne om fri bil til rådighed. Et beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud, og anses samtidig for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen.    

Hvis bilen holdes uden for virksomheden, kan den skattepligtige vælge enten at få den erhvervsmæssige kørsel refunderet af virksomheden med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil jf. BEK nr.1335 af 20. november 2007 eller at få den erhvervsmæssige kørsel refunderet ved, at virksomheden betaler en beregnet leje, svarende til de faktiske driftsudgifter og afskrivninger. I begge tilfælde fratrækkes beløbet i virksomhedens indkomst.    

Anvendes Skatterådets satser, beskattes overførslen til den skattepligtige ikke, ligesom den skattepligtige ikke kan fradrage biludgifterne. Godtgør virksomheden de faktiske udgifter, indgår godtgørelsen i den skattepligtiges personlige indkomst.    

Der kan kun skiftes opgørelsesprincip én gang vedrørende samme bil, og principskifte skal ske ved begyndelsen af et indkomstår. Overførsel af bil til virksomhedsordningen anses dog ikke for principskifte.  

Der henvises afsnit E.G.2.1.6.3 for en nærmere gennemgang af reglerne for blandet benyttede biler, når den skattepligtige anvender virksomhedsskatteordningen.