AL § 44 indeholder regler om adgang til straksfradrag for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvis er betalt ved visse nærmere opregnede tilskud. ►Henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger er ajourført ved lov nr. 335 af 7. maj 2008.◄

Det drejer sig om følgende tilskud:

Efter AL 44, stk. 2, kan udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver - uanset reglerne i AL - straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgiften er betalt ved tilskud som nævnt ovenfor. Ved anskaffelsesåret forstås det indkomstår, hvor det pågældende aktiv er anskaffet i afskrivningslovens forstand, se f.s.v. angår driftsmidler og skibe AL § 3, som omtalt i afsnit E.C.2.2.

Efter AL § 44, stk. 3, behandles straksafskrivninger, der er foretaget efter AL § 44, stk. 2, som afskrivninger.

I AL § 44, stk. 4, er fastsat, at når der er foretaget straksafskrivning på anskaffelsessummen for et aktiv efter AL § 44, stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv kun foretages på anskaffelsessummen efter fradrag af det straksafskrevne beløb.