Ifølge AL § 15, stk. 1, behandles og afskrives installationer, der udelukkende tjener bygninger, der er afskrivningsberettigede efter AL § 14, som de pågældende bygninger. Dette indebærer, at installationer, der anskaffes sammen med den afskrivningsberettigede bygning, som installationerne tjener, skal afskrives som en bestanddel af bygningen, og det gælder uanset, om installationerne kunne afskrives med en højere sats, hvis de blev afskrevet særskilt. Det indebærer tillige, at installationer, der tjener fuldt afskrivningsberettigede bygninger, men som anskaffes senere end bygningerne, afskrives som forbedringsudgifter på bygningerne, jf. AL § 18.

Endvidere vil udskiftning af en installation skulle behandles efter de almindelige regler om vedligeholdelse/forbedring af fast ejendom, jf. SKM2002.378.LSR, hvor en udgift til nedtagning af et 50 år gammelt lavtryksanlæg og opsætning af nyt fjernvarmeanlæg blev anset for en vedligeholdelsesudgift. Udgifter til ombygning eller forbedring af en installation afskrives på linie med udgifter til ombygning eller forbedring af bygningen særskilt efter AL § 18, stk. 1, og berettiger til straksfradrag efter AL § 18, stk. 2.

Der kan ikke foretages nedrivningsfradrag (se herom afsnit E.C.4.5), ved særskilt nedrivning af en installation, der tjener en afskrivningsberettiget bygning.

Ved installationer forstås aktiver, der har en fastere tilknytning til bygningen og tjener denne som sådan. Som eksempler herpå kan nævnes enhver indretning eller lignende, der har til formål at opvarme ejendommen, samt elevatorer, ventilationsanlæg og varmtvandsanlæg, hvorimod sådanne anlæg normalt anses som driftsmiddel, hvis de er installeret af hensyn til selve produktionsprocessen.

Afgrænsningen mellem bygnings-
bestanddele/
installation og løsøreDen vurderingsmæssige behandling er afgørende for, om et aktiv skal anses for en bygningsbestanddel/installation eller et driftsmiddel. Efter VURDL § 9, stk. 1, udgør ejendomsværdien værdien af den faste ejendom i sin helhed. Ved værdiansættelsen medregnes sædvanligt tilbehør, jf. § 9, stk. 2. Vurderingslovens begreb "sædvanligt tilbehør" svarer til afskrivningslovens begreb "installationer".

Ved ansættelsen af ejendomsværdien medtages, foruden de egentlige bygninger og bygningsbestanddele, sædvanligt tilbehør (installation) til den faste ejendom. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Medens bygningen og dens bestanddele (bygningsbestanddele) altid medtages ved ejendomsvurderingen, selv om ejendommens lejer måtte eje enkelte af dens bestanddele, skal sædvanligt tilbehør til den faste ejendom kun medtages, såfremt det er ejendommens ejer, der ejer dette tilbehør. Efter tinglysningslovens § 38 omfatter tinglyst pant i en fast ejendom tilbehør til bygningen, som er indlagt af ejeren til brug for bygningens anvendelse som erhvervsejendom, mens pantesikkerheden ikke omfatter tilbehør, der er indlagt i ejendommen til brug for en der værende erhvervsvirksomhed.

På baggrund heraf har Ligningsrådet (nu afløst af Skatterådet) med vurderingsmæssig virkning fra 18. alm. vurdering (1. januar. 1986) vedtaget følgende vurderingspraksis: »Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, som er indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke i vurderingsmæssig henseende fremtidig skal betragtes som sædvanligt tilbehør«. Ændringen berører ikke beboelsesejendomme, men kun ejendomme, i hvilke der drives erhverv. Som eksempler på effekter, der skal anses som sædvanligt tilbehør til den faste ejendom og derfor medtages ved ejendomsvurderingen, kan nævnes:

  1. Enhver effekt, der har til formål at opvarme ejendommen, dvs. centralfyr (oliefyr, halmfyr, gasfyr o.a.), ovne, olietanke m.v. herunder også løst ophængte el-panel-radiatorer, TfS 1986, 158.
  2. Elevatorer.
  3. Køleanlæg, varmegenvindingsanlæg og ventilationsanlæg, medmindre disse specielt er anskaffet med henblik på et særligt erhverv, der drives i ejendommen.
  4. Diverse el-kabler, f.eks. kabler til edb-anlæg
  5. Grundvandspumper, vandpumpeanlæg samt vandrensningsanlæg.
  6. "Hårde hvidevarer" placeret i erhvervsejendomme, i det omfang de tjener bygningen. Dette vil f.eks. være tilfældet for fryse- og køleskabe, som er placeret i en personalekantine, og endvidere ventilationsanlæg samme sted.
  7. Lysarmaturer til lysstofrør, plader til forsænkning af loftet.

Som eksempler på effekter, der tidligere har været medregnet ved vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, men som er omfattet af praksisændringen, og derfor betragtes som løsøre, kan inden for forskellige typer af erhvervsejendomme nævnes følgende:

  1. Fabrikker og værksteder: Faste transport- og lageranlæg medtages ikke ved vurderingen, medmindre de er egentlige bygningsbestanddele eller tjener bygningens almindelige udnyttelse.
  2. Landbrugsejendomme: Staldinventar, f.eks. skillerum, farebøjler, bindsler, fodertrug og drikkekar med tilhørende vandrør, gyllepumper, gødningsriste, udmugningsanlæg mv. medtages normalt ikke.Ventilationsanlæg, udsugningsanlæg og varmegenvindingsanlæg medtages ikke ved ejendomsvurderingen, da de må anses at være anskaffet direkte til speciel anvendelse i landbrugsvirksomheden. Derimod medtages betongulv i stalde, gyllebeholdere, gyllekanaler og gødningskanaler, der er egentlige bygningsdele, fortsat ved ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.
  3. Siloer: Medtages ved vurderingen som egentlige bygninger, når det drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med henblik på forbliven på stedet, således at de ikke eller kun meget vanskeligt kan flyttes. Andre siloer betragtes som løsøre og medtages ikke ved ejendomsvurderingen. Ifølge TfS 1986, 571 anses en BB plansilo (betonsilo uden forankring eller nedstøbning) som løsøre.
  4. Restauranter: »Hårde hvidevarer«, stålborde, bardiske eller lignende medtages ikke.
  5. Laboratorier: Laboratorieborde og vaske, stinkskabe, reoler, special elinstallation og varmegenvindingsanlæg i reproduktionsrum medtages ikke. Kontorer: Metalskinne til billedophæng, udvendige firmaskilte, indvendige navneskilte og informationsskilte medtages ikke.
  6. Detailforretninger: »Hårde hvidevarer« (af enhver art) medtages ikke.
  7. Drivhuse: De såkaldte »skyggegardiner« anses for løsøre og medtages ikke. Derimod er anlæg til opvarmning i drivhuse sædvanligt tilbehør (installationer), jf. TfS 1985, 276.
  8. Vindmøller: Medtages ikke ved vurderingen.

Aktiver, der i henhold til ovenstående ikke længere medtages ved ejendomsvurderingen, kan afskrives som driftsmidler efter AL kap. 2.

Denne praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1984 og senere.

Anskaffelser, der er foretaget før indkomståret 1984, behandles afskrivningsmæssigt efter den dagældende praksis. Se nærmere om afgrænsningen mellem installationer og inventar under eksempler nedenfor.

Afgrænsningen mellem bygnings-
bestanddel og installation/løsøre Af afgørelser vedrørende afgrænsningen mellem bygningsbestanddel og installation/løsøre kan nævnes:

  1. Agerhønsevoliere: Bygningsbestanddel.
  2. Autodæksystem, hvor port og porthus blev anset for bygningsbestanddel, medens læsserampe og portsluse blev anset som installationer. Kontorbarak indsat af lejer i lejet industribygning anset som bygningsbestanddel.
  3. Gylletanke: Overdækning bestående af lerklinker i netpose (posen ikke regntæt) og overdækning bestående af flydelåg af kunststofdug blev anset for driftsmidler, hvorimod overdækning bestående af udspændt teltdug og overdækning bestående af betonlåg blev anset for bygningsbestanddele, jf. SKM2004.228.LR
  4. Kølevandsforsyningsanlæg, hvor kanal, pumpestation og stålrør blev anset for bygningsbestanddele, medens div. filterarrangementer og el-udrustning blev anset som inventar.
  5. Kørerampe, inklusive fundament, til fælge: driftsmiddel, jf.SKM2007.163.LSR.
  6. Minkburblokke: driftsmiddel, jf. SKM2006.154.VLR
  7. Rullegitter: Bygningsbestanddel, jf. TfS 1989, 65 og TfS 1995, 340 VLD.
  8. Sikkerhedsglas: Bygningsbestanddel.
  9. Skillevægge, lofter og gulve i systemer, som træder i stedet for sædvanlige vægge, lofter og gulve, skal i deres helhed medregnes ved ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele. Såfremt systemet ikke træder i stedet for sædvanlige vægge, lofter og gulve, betragtes det som inventar.
  10. Skærmtag over benzinstandere: Bygningsbestanddel, jf. SKM2004.241.LSR.
  11. Spa-bad med tilbehør installeret i den villa, hvor skatteyderen bor, anset for løsøre, da spa-badet udelukkende er installeret i erhvervsmæssigt øjemed. Såfremt spa-bad indlægges i private boliger til private formål, må sådant bad anses for bygningsbestanddel, jf. TfS 1990, 106. Spa-bad i luksussommerhus anset for bygningsbestanddel/installation under hensyn til, at der ikke opkræves separat leje for spa-badet, og at spa-badet er installeret med henblik på udlejning af sommerhuset i sin helhed.
  12. Tankanlæg til distribution af olie, hvor der i forbindelse med anlægget er nedgravet tanke med tilhørende rørforbindelse: Kloakker, vognport, lager, pumpeø, smøregrav og belægning anses som bygningsbestanddel, mens de nedgravede tanke med tilhørende rørforbindelse blev anset som inventar, jf. TfS 1986, 50.
  13. Tyverialarm med tilhørende aluminiumsdørparti, jerngitter for kældervindue eller tilmuring af dette: Selve tyverialarmen: Inventar, idet der var tale om en lejer i ejendommen. Resten: Bygningsbestanddele, jf. TfS 1986, 372.
  14. Udstillingsgulve (udskiftelig gulvbelægning): Inventar, jf. SKM2003.347.LSR.
  15. Vandrensningsanlæg: Pumpestationer, bassiner, veje, nedgravede kloak- og vandledningsanlæg anset som bygningsbestanddel, medens maskiner, pumper, filterarrangementer, elledninger og kontrolpaneler er anset som inventar, jf. TfS 1989, 338.
  16. Vandrutchebane: Bygningsbestanddel, bortset fra div. løsdele, der blev anset som inventar.
  17. Vildthegn: Bygningsbestanddel.

Afgrænsningen mellem installation/løsøre Nedenfor nævnes afgørelser, der afgrænser installation over for løsøre. Der er medtaget eksempler på hidtidige afgørelser, der anses for at være i overensstemmelse med reglerne efter den nævnte ændring af tinglysningslovens § 38 samt afgørelser truffet efter praksisændringen.

  1. Alarmsystem i bank, hvor banken selv ejer bygningen, anset som inventar, idet anlægget er indlagt til brug for den særlige erhvervsvirksomhed, TfS 1990, 244.
  2. Anlæg til komprimering af affald: inventar.
  3. Antenneanlæg: installation.
  4. Autovaskeanlæg: De stationært anbragte bestanddele såsom vandtank, raffineringsanlæg, shampootank, centrifugal pumpe, betjeningskabinet og køreskinne samt et bevægeligt grundelement med påmonteret tilbehør: inventar. Derimod skal rørsystemer til vandforsyning og -afledning, som er tilsluttet en ejendoms rørsystem, afskrives sammen med bygningen, såfremt den er afskrivningsberettiget.
  5. Badekabiner: installation, LSRM 1973.130.
  6. Baldakin af letmetal: installation, skd. 35.6.
  7. Benzinstandere på benzinstationer: inventar.
  8. Brandhaner: installation.
  9. Burfjerkræanlæg (mærket Big Dutchman) bestående, udover burene, af foderanlæg, vandanlæg, gødningstransportanlæg, i sin helhed: inventar, TfS 1988, 186.
  10. Campinghytte: inventar, såfremt den er placeret for en kortere periode, og bygning, såfremt den er beregnet til varig forbliven på stedet.
  11. Centralkuldeanlæg: installation.
  12. Centralvarmeanlæg: installation.
  13. Combimetre (energimåler): installation.
  14. Damprensningsanlæg: inventar.
  15. Edb-kabel: installation.
  16. Ekspansionsbeholder: installation.
  17. Elevator: installation.
  18. El-låse, opsat i yderdøre i udlejningsejendom: installation, TfS 1988, 336.
  19. Escalatorer: installation. Elevatorer og escalatorer er bygningsbestanddele, f.s.v. der ikke er trapper i ejendommen.
  20. Fiskedamme: bygningsbestanddel.
  21. Flagstang: installation.
  22. Flishugger, fritstående: inventar, LSRM 1985.89.
  23. Forsatsvinduer: bygningsbestanddel, LSRM 1984.94.
  24. Frysereoler, indfrysningstunneller, kølefordampere, afrimnings- og spildevandssystemer, rørsystemer og ventiler i frysehusbygning: inventar.
  25. Fundamenter og bærende stålkonstruktioner til maskiner og kedler mv., der er opbygget på en sådan måde, at det ved fjernelse eller udskiftning af driftsmidlet (maskinen, kedlen o.s.v.) er nødvendigt at fjerne eller ombygge fundamentet eller stålkonstruktionen: inventar.
  26. Fyringsanlæg i drivhuse: installation.
  27. Fællesantenneanlæg: installation (anses dog for inventar, hvis anlægget er opført på lejet grund). Gartneres dyrkningsborde, i sin helhed: inventar, TfS 1988, 551.
  28. Gasbrændere hos forbrugere af naturgas: installation.
  29. Gasmåler: installation.
  30. Gas- og elkomfur: installation.
  31. Gas- og elvandvarmere, der indgår i rørsystemet: installationer, LSRM 1965.121. Gas- og elvandvarmere, der ikke indgår i rørsystemet og i øvrigt er let fjernelige: inventar.
  32. Gylleseparator (mærket Hydromix): inventar, TfS 1988, 539.
  33. Halmfyringsanlæg: installation.
  34. »Hårde hvidevarer« i restauration: inventar.
  35. Indendørs tanke til varmeanlæg: installation.
  36. Industribafler: inventar.
  37. Jordvarmeanlæg: installation.
  38. Kakkelovne og kaminer: installationer, LSRM 1962.125.
  39. Klimaanlæg i mindre frisørsalon, let nedtageligt: inventar, LSRM 1980.12.
  40. Klima-, køle- og fryseanlæg i centrallager for kolonial- og slagtervarer: inventar, TfS 1988, 35.
  41. Kornopbevaring, moduler til: inventar, TfS 1986, 100.
  42. Kraft-varmeanlæg, naturgasfyret: installation, TfS 1988, 650.
  43. Køledisk: inventar.
  44. Kølereol: inventar.
  45. Kølerum: installation.
  46. Køle- og fryserum, installeret i en slagters udhus: inventar, LSRM 1981.8.
  47. Køleskabe og frysere i udlejningsejendomme: installationer, SKM2006.672.VLR.
  48. Lynaflederanlæg: installation.
  49. Lysstofrør: De enkelte lysstofrør anses for inventar. Det samme gælder lysstofarmaturer, der er løst ophængt, LSRM 1969.133 og 1975.61.
  50. Løbegårde i et dyrehospital: installation, hvorimod hunde- og katterum anses som bygningsbestanddele, LSRM 1976.47.
  51. Mikroovn i restaurant: inventar.
  52. Minkbure: Inventar.
  53. Modulfrostrum, flytbart: inventar, LSRM 1982.7.
  54. Natsænkningsanlæg: installation.
  55. Neonreklame: Rørene anses for inventar, medens jernkonstruktionen anses for installation:
  56. Nødstrømsanlæg, såvel transportable som de mere stationære: inventar. Men større anlæg indføjet i bygningen, f.eks. i forbindelse med dennes opførelse og dermed bestemt til forbliven på stedet: installation. Eksempel på nødstrømsanlæg anset for driftsmiddel:SKM2005.260.LSR.
  57. Oliefyr: installation.
  58. Oliekaminer: installation.
  59. Olietanke: installation, LSRM 1979.111.
  60. Pladefryser til minkfoder: inventar.
  61. Portsluser: installation.
  62. Pumpeanlæg ved brønd: installation.
  63. Rørledninger, der er nedlagt uden for en virksomheds område til afledning af spildevand, kan afskrives efter AL kap. 2, hvis de tilhører virksomheden. Rørsystem og kedelanlæg til gasfyret boligopvarmning afskrives efter reglerne i kap. 3.
  64. Seddelautomat, fastskruet på benzinstander: inventar, LSRM 1976.144.
  65. Solafskærmning, udvendig på bygningen: installation.
  66. Solarium i udlejningningsommerhus: inventar.
  67. Solfangere, der indgår som en del af taget, anses for en bygningsbestanddel.
  68. Solfilm på vinduer: installation.
  69. Sprinkleranlæg: installation.
  70. Solvarmeanlæg: installation.
  71. Sprøjtekabine, der var fastboltet til vinkeljernskinner nedstøbt i gulvet: inventar, LSRM 1976.51.
  72. Spånfyringsanlæg: installation, LSRM 1980.124.
  73. Staldvarmeanlæg, som alene var indlagt for at forsyne stuehuset med varme: installation, TfS 1988, 538.
  74. Tagventiler: installation.
  75. Tank til oliefyringsanlæg: installation.
  76. Tankanlæg o.lign., der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen: inventar.
  77. Transformatorer, el-værkers: inventar, TfS 1988, 440.
  78. Tunnelovne i teglværker samt værkernes kammer- og tunneltørreanlæg: inventar.
  79. Tyverialarm: installation, jf. dog TfS 1993, 525, hvor en tyverialarm, der kunne tilsluttes el-nettet ved almindelig stikkontakt, blev betragtet som inventar.
  80. Tørrestyringsanlæg: inventar.
  81. Udmugningsanlæg til pelsdyrfarm (mærket Finelco), fortank og lagertank: bygningsbestanddel, øvrige dele: inventar, TfS 1988, 74.
  82. Universalløfter (donkraft): inventar.
  83. Varmekabler: installation.
  84. Varmepumpe: installation, LSRM 1985.2.
  85. Varmeruller: inventar.
  86. Varmluftstæppe ved stormagasins hovedindgang: installation.
  87. Varmtvandsbeholder og varmtvandsledninger: installationer, LSRM 1965.121.
  88. Vaskemaskiner: installationer, LSRM 1980.11 og SKM2006.672.VLR. 
  89. Ventilations- og vandbehandlingsanlæg i svømmehal: inventar, TfS 1988, 187.
  90. Ventilationsanlæg i banklokale med edb-terminaler: installation, TfS 1988, 596.

El - og gaskomfurer, køleskabe, vaskemaskiner, hjemmefrysere, opvaskemaskiner, tørretumblere og tørreskabe i beboelsesejendomme skal efter praksis anses for sædvanligt tilbehør ved vurderingen af den faste ejendom. Disse aktiver afskrives som installationer efter AL kap. 3, forudsat at de almindelige betingelserne herfor er opfyldt. Denne praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes efter 12. februar 1987. Anskaffelser, der er foretaget før dette tidspunkt, behandles afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som driftsmidler.

Aktiver, der indlægges af en lejerKun aktiver, der ejes af bygningens ejer, medregnes ved vurderingen som sædvanligt tilbehør. Aktiver, der indlægges i en bygning af en lejer, og som ved vurderingen ville have været medtaget som sædvanligt tilbehør, hvis de i stedet var blevet indlagt af bygningens ejer, kan af lejeren afskrives som driftsmidler.

Fysisk placering ikke afgørendeDet fremgår af formuleringen af AL § 15, stk. 1, jf. udtrykket "tjener", at der ikke stilles krav om, at installationerne fysisk befinder sig i den bygning, som de er knyttet til, jf. dog AL § 15, stk. 4.

Bygnings overgang til anden anvendelseSåfremt en installation efter bestemmelsen i AL § 15, stk. 1, i en periode har været afskrevet sammen med en fuldt afskrivningsberettiget bygning som en del af denne, vil der, når bygningen overgår til en anden benyttelse, være behov for at udskille installationens anskaffelsessum og nedskrevne værdi fra bygningens anskaffelsessum og nedskrevne værdi. Overgår bygningens benyttelse eksempelvis for halvdelens vedkommende til kontorbrug, mens bygningen for den resterende halvdels vedkommende fortsat benyttes til afskrivningsberettiget formål, vil den del af den oprindelige anskaffelsessum, som vedrører installationen, fortsat kunne afskrives med indtil 5 pct. årligt, indtil installationen er afskrevet fuldt ud, mens den del af den oprindelige anskaffelsessum, som vedrører selve bygningen, kun vil kunne afskrives for halvdelens vedkommende, jf. afsnit E.C.4.4.5 om delvist afskrivningsberettigede bygninger.

Hvis en installation har tjent en bygning, der ikke er afskrivningsberettiget eller kun er delvist afskrivningsberettiget, og installationen derfor er blevet særskilt afskrevet efter AL § 15, stk. 2, skal installationen fortsat afskrives efter denne bestemmelse, selv om bygningen overgår til at blive fuldt afskrivningsberettiget efter AL § 14, stk. 1. Dette fremgår af AL § 15, stk. 1.