Danske Mejeriers Mælkeudvalg er bemyndiget af Direktoratet for FødevareErhverv til at administrere kvoteordningen. Det er til Mælkeudvalget, at der skal ansøges om eksempelvis overdragelse af kvote, førstegangstildeling af kvote til nystartede producenter samt køb og salg af kvote på kvotebørsen. Alle bedrifter med mælkekvoter er registreret i Mælkeudvalget. Mælkeudvalget opkøber mælken fra producenterne. Herefter sælges mælken til mejerierne. Mælkeudvalget betaler producenten en basispris for mælken, men udbetalingen foretages af mejeriet. Eventuel efterbetaling, markedstillæg mv., fastsat af de enkelte mejerier, er alene en sag mellem mejeriet og producenten.
Alle mælkeproducerende landmænd er tildelt en individuel mælkekvote, som svarer til den kvote, der var til rådighed på bedriften den 31. marts 2003, tillagt eventuelle individuelle tildelinger og justeret for køb og salg af mælkekvoter.
Nogle producenter overskrider deres kvote, mens andre producenter ikke udnytter deres kvote fuldt ud. Den ikke-udnyttede såkaldte frimængde fordeles af Mælkeudvalget mellem de landmænd, der har overskredet deres kvote.
Mælkeudvalget betaler tillægsafgiften (superafgiften) til Direktoratet for FødevareErhverv, som sender afgiften videre til EU. Producenter, der er blevet afgiftspligtige, får modregnet tillægsafgiften i mælkeafregningen.
Tildeling, køb, salg og overdragelse af mælkekvoter sker efter bekendtgørelse .
Køb og salg af mælkekvoter, som ikke handles sammen med den faste ejendom, sker via Mælkekvotebørsen. Der kan handles på Mælkekvotebørsen 4 gange årligt.
Se vedrørende køb og salg af mælkekvoter sammen med den faste ejendom E.J.2.3.1.3. Med hensyn til fordelingen af købesummen på grunden og de afskrivningsberettigede bygninger henvises til afsnit E.C.4.3.
MomsDen momsmæssige behandling af mælkekvoter fremgår af Momsvejledningen afsnit D.2.3.
Gaveover- dragelseVærdien af en mælkekvote kunne ved en gaveoverdragelse af en landbrugsejendom ikke ansættes til den af parterne aftalte pris, men skulle ansættes med udgangspunkt i den på overdragelsestidspunktet senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kg. mælk på mælkekvotebørsen med fradrag af den latente superafgift, som mælkekvoten var behæftet med jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1. Se SKM2002.133.LSR.
En mælkekvote kan kun sælges fra en landbrugsejendom, der er bortforpagtet, hvis bortforpagteren skriftligt godkender afståelsen af mælkekvoten. Dispositionsretten over mælkekvoten i forpagtningsforhold beror hos bortforpagteren. Afstås en mælkekvote derfor i forpagtningsforhold, er der afregningsmæssigt tale om et forhold mellem Mælkeudvalget og bortforpagteren, idet beløbet tilfalder denne. Afståelsen får derfor ingen skattemæssige konsekvenser for forpagteren, heller ikke i de tilfælde, hvor forpagteren af praktiske grunde er inddraget i ophørssituationen.
Udlejning/bortforpagtning af mælkekvoter er momspligtig, uanset at bortforpagtning sker sammen med jorden, jf. SKM2002.71.TSS og Momsvejledningen afsnit D.2.3.
|