| Hvis et tidligere benyttet indkomstår ønskes omlagt af andre grunde, end dem, der er nævnt ovenfor under E.A.3.3.2, (KSL § 22, stk. 2), hos den skattepligtige, kræves der tilladelse hertil fra SKAT, jf. KSL § 22, stk. 3.
Ansøgning om tilladelse skal indsendes inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt, jf. § 22, stk. 3. Den skattepligtige kan, såfremt der er mulighed for det, indsende ansøgningen til SKAT, jf. KSL § 22, stk. 4.
Det således valgte indkomstår kan ikke senere fraviges uden tilladelse fra SKAT.
I forbindelse med tilladelsen til omlægning vil der normalt være stillet betingelse om tilbagelægning til kalenderår ved afståelse af virksomhed. Selvom dette ikke er tilfældet, må tilladelsens forudsætninger siges at være faldet bort ved virksomhedsafståelse, hvorfor den skattepligtige atter skal anvende kalenderåret som indkomstår. SKAT påser i en sådan situation, at indkomståret bliver omlagt til kalenderår, SKM2006.578.DEP.
►SKM2008.438.DEP: Skatteministeriets departement udtalte, at der efter ministeriets opfattelse ikke ville kunne forventes SKAT´s tilladelse til omlægning efter KSL § 22, stk. 3, når omlægningen alene eller primært var begrundet med det formål, at skattekrav omfattet af en akkord. Svaret måtte efter ministeriets opfattelse gælde såvel i tilfælde, hvor virksomheden ophørte efter det af kreditorerne vedtagne akkordforslag (likvidationsakkord), som i de tilfælde, hvor virksomheden ifølge akkordforslaget fortsatte.◄
BetingelseDet er en betingelse for godkendelse af det indkomstår, der afviger fra kalenderåret, at det begynder den første i en måned. |