Parter

H1 A/S
(advokat Anders Hedetoft v/advokat Mette Knuhtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

M. Stassen, Anne Louise Bormann og Hanne Harritz Pedersen (kst.)

Kendelsen angår spørgsmålet om præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EF-domstolen i medfør af EU-traktatens artikel 234, stk. 2.

H1 A/S har under sagen, der er anlagt den 20. januar 2006, nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at selskabets samlede levering af ydelser vedrørende indsamling, transport, analyse og opbevaring af navlestrengsblod, subsidiært selskabets ydelser i form af indsamling, transport og analyse af navlestrengsblod, er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

H1 A/S har under sagens behandling anmodet om, at sagen præjudicielt forelægges for EFdomstolen.

Skatteministeriet har protesteret herimod.

Spørgsmålet er i medfør af retsplejelovens § 253 udskilt til særskilt behandling.

Landsskatterettens afgørelse af 21. oktober 2005 er sålydende

"...

Sagens oplysninger

Selskabet tilbyder at indsamle, transportere, analysere og opbevare nyfødtes navlestrengsblod med henblik på anvendelse af stamcellerne i blodet til behandling af barnet ved eventuelle senere livstruende eller alvorlige livssvækkende sygdomme.

Forud for fødslen indgår moderen og selskabet aftale om indsamling, transport og analyse af navlestrengsblodet. Der betales i første omgang et vederlag herfor på 750 kr. Selskabet er forpligtet til efter nærmere retningslinier at være til stede ved selve fødslen. Indsamlingen af navlestrengsblodet foretages af jordemødre eller sygeplejersker, som selskabet har indgået aftale med.

Blodet transporteres til selskabets laboratorium, hvor der foretages en nærmere analyse af blodet med henblik på at bestemme, hvorvidt antallet af levende stamceller er tilstrækkeligt stort til (over 90%), at den videre opbevaring tjener formålet.

Såfremt dette er tilfældet, kan moderen indgå aftale om opbevaring. Ved indgåelsen af aftalen betales 1.500 kr. Herefter betales 750 kr. årligt.

Navlestrengsblodet tilhører barnet repræsenteret gennem moderen. Selskabet kan kun anvende prøver af blodet til at sikre den fortsatte rette kvalitet heraf.

De procedurer, som selskabet anvender, er tilrettelagt i overensstemmelse med de amerikanske sundhedsmyndigheders regler. Endvidere er selskabets aktiviteter omfattet af lov om markedsføring af sundhedsydelser, persondataloven og lov om patienters retsstilling.

Af selskabets kommercielle retningslinier, 12.0 H1 SOP 2.0 FINAL, September 2004 (NEW), fremgår bl.a. følgende:

"...

1.1 Baggrund

Opsamling af navlesnorsblod sker mhp. forældres adgang til at sikre sig brug af stamceller til mulige terapeutiske behandlingsformer i fremtiden, og som mulig anvendelse som autolog transplantationsmedium.

Om end der er udstrakt erfaring med brug af stamceller fra navlesnoren i allogen transplantationssammenhæng, så har man af gode grunde endnu ikke klinisk erfaring med vid anvendelse i autolog sammenhæng. I de situationer, hvor børn har haft et transplantationsbehov, og har haft stamceller opmagasineret, har tilbageholdenheden været stor, idet de sygdomstilstande der udløser behandlingsbehovet også har diskvalificeret brug af barnets egne stamceller.

H1s kommercielle retningslinier er udarbejdet med det specifikke sigte, at tilsikre, at virksomheden i sin markedsføring og hele optræden, afspejler det forhold, at det der kan tilbydes udelukkende er en service for de kunder der ønsker at sikre sig en mulig option på fremtidens behandlingsformer, og ikke en service der garanterer, endsige sandsynliggør, at der med sikkerhed kan sikres en fremtidig anvendelse af de opsamlede stamceller.

..."

Under sagens behandling for Landsskatteretten har selskabets repræsentant oplyst, at stamceller fra navlestrengsblod i dag anvendes til behandling og helbredelse af følgende sygdomme:

Kræftsygdomme

I overvejende grad leukæmi -og forskellige former for lymfekræft. Det gælder konkret følgende kræfttyper: ...

Den mest udbredte anvendelse sker ved anvendelse af navlestrengsblod ved genetablering af blod og immunforsvar efter, at patienter har været genstand for store doser af kemoterapi. Et menneske kan modtage stamceller enten som led i "autolog" terapi (stamceller, der kommer fra patienten selv) eller som "allogenisk" terapi (stamceller, der kommer fra en donor). Stamceller fra en anden person vil i mange tilfælde ikke kunne skaffes, da det "match" - den overensstemmelse - der skal være mellem patient og donor ikke er tilstrækkelig. De gange, hvor transplantation finder sted, bliver resultatet ofte, at succesraten svækkes af manglende match imellem donor og patient.

Fejlsyndromer i knoglemarven

Følgende knoglemarvssygdomme er behandlet med stamceller: ...

Blodsystemet

Sickle-cell anæmi og b-thalassemia (Cooley's anæmi).

Metabolske fødselsfejl

...

Fejl i immunforsvaret

...

Andre sygdomme

...

Om den potentielle anvendelse af stamceller i navlestrengsblod har repræsentanten oplyst, at følgende sygdomme på sigt forventes at kunne blive helbredt ved anvendelse af navlestrengsblod:

• Diabetes/sukkersyge
• Gigt
• Kræft (direkte, og ikke "blot" som efterbehandling)
• Parkison
• Alzheimers
• Cystisk fibrose

Forskningen inden for disse områder er for øjeblikket på forskellige stadier. Muligheden for at anvende navlestrengsblod/stamceller til behandling af cystisk fibrose synes umiddelbar, idet helt nye særdeles lovende forsøg i USA har vist, at stamceller (efter dyrkning) kan korrigere for den genfejl, som forårsager sygdommen. Behandlingen vil formentlig også kunne foretages ved udtagning fra knoglemarv, men helt givet ikke med samme succesrate og derfor med de risici og bivirkninger, der vil være forbundet hermed.

Stamcellernes egnethed (succesrate) til behandling kan på grundlag af de nuværende forskningsresultater "rates" i følgende orden:

1. Stamceller fra fostre
2. Stamceller fra navlestrengsblod
3. Udtagning fra patientens egen knoglemarv
4. Celler fra donor

ToldSkat afgørelse

ToldSkat København har ikke imødekommet selskabets anmodning om momsfritagelse af selskabets aktivitet med indsamling, transport, analyse og opbevaring af navlestrengsblod, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Selskabet leverer en sammensat ydelse, der består af indsamling, transport, test og opbevaring af navlestrengsblod. Hovedydelsen er den egentlige opbevaring af navlestrengsblodet og de øvrige ydelser må anses for sekundære ydelser, der rent momsmæssigt ikke behandles som selvstændige ydelser. Indsamlingen, transporten og testen af navlestrengsblodet danner nemlig grundlaget for selve opbevaringen af navlestrengsblodet.

De ydelser, som selskabet leverer, kan hverken karakteriseres som hospitalsbehandling eller lægevirksomhed, idet ydelserne ikke kan anses for at bestå af behandling af personer eller diagnosticering/behandling af sygdomme eller anden sundhedsmæssig anomali.

Levering af navlestrengsblod kan ikke anses som en sekundær ydelse til en hospitalsbehandling eller lægevirksomhed. Det bemærkes herved, at de ydelser, som selskabet leverer, ikke leveres efter henvisning fra læge eller sygehus.

Endvidere leveres selskabets ydelser ikke af autoriserede medicinalpersoner, ligesom ydelserne ikke berettiger til refusion efter den offentlige sygesikringsordning.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets aktivitet med indsamling, transport, analyse og opbevaring af navlestrengsblod er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

De omhandlede ydelser er fritaget for moms som ydelser i nær tilknytning til hospitalsbehandling og pleje, jf. artikel 13 A, stk. 1, litra b, i 6. momsdirektiv.

Der er herved henvist til,

at	selskabets ydelse leveres over for pårørende alene med det formål at sikre fremtidig sygdomsbekæmpelse,
at	ydelsen er anerkendt såvel lægefagligt som politisk som et middel til sygdomsbekæmpelse,
at	det forhold, at ydelsen leveres til pårørende og ikke til hospitaler eller læger ikke er nogen hindring for momsfritagelse,
at	selskabet og dets aktiviteter er omfattet af lov om markedsføring af sundhedsydelser, persondataloven og lov om patienters retsstilling,
at	det i realiteten ikke er korrekt, at navlestrengsblodet/stamcellerne kan anvendes til andre formål, f.eks. forskning. Tilladelse til en sådan anvendelse er undergivet særdeles strenge vilkår. I øvrigt vil en sådan hypotetisk anvendelse være i direkte modstrid med kundens formål med udtagningen og opbevaringen af navlestrengsblodet/stamcellerne,
at	det ikke er korrekt, at ydelsen ikke leveres af autoriseret medicinalpersonale. Udtagning forestås af jordemødre, eller sygeplejersker, og tilsyn med den løbende opbevaring varetages af laboranter og biologer,
at	det offentlige sundhedsvæsen allerede i dag ville levere tilsvarende ydelser, hvis ikke dette var forbundet med juridiske og økonomiske problematikker,
at	udtagning og opbevaring af navlestrengsblod skal anses som en ydelse tæt knyttet til sygdomsbekæmpelse og som følge heraf en ydelse "i nær tilknytning til" hospitalsbehandling, jf. bl.a. EF-domstolens dom i sag nr. C-76/99 (Kommissionen mod Frankrig). Efter samme doms præmis, 23 skal ydelser "i nær tilknytning til" i øvrigt ikke fortolkes særligt indskrænkende.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har selskabets repræsentant fremsat subsidiær påstand om, at de af selskabets ydelser, der består i indsamling, transport og analyse af navlestrengsblod, skal anses for momsfritagne.

Ydelserne opfylder de kriterier, som EF-domstolen har lagt til grund for momsfritagelse, idet der betales særskilt herfor, og da ydelserne udføres af autoriseret sundhedspersonale med henblik på at forebygge/afhjælpe efterfølgende sygdomme. Der er herved bl.a. henvist til præmis 64 og 67 i EF-domstolens dom i sag nr. C-307/01.

På retsmødet har repræsentanten bl.a. supplerende anført, at stamceller fra navlestrengsblod kan anvendes til sygdomsbehandling, hvilket bl.a. ...-sagen er et godt eksempel på.

Såfremt selskabet nægtes momsfritagelse rejser der sig det spørgsmål, om selskabets ydelser i givet fald vil blive anset for momsfritagne i forbindelse med en senere faktisk sygdomsbehandling.

Det afgørende må derfor være formålet med fritagelsen, hvorefter det ikke skal være uforholdsmæssigt dyrt at opnå pleje og hospitalsbehandling på grund af de forøgede omkostninger til sådan pleje, hvis de selv eller transaktioner i nær tilknytning hertil var pålagt moms. Han henviste herved bl.a. til EF-domstolens domme i sag nr. C-405/95 og sag nr. C-307/01 samt til Generaladvokatens forslag til afgørelse i de forenede sager C-394/04 og C-395/04.

Han henviste videre til, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler også omfatter stamceller fra navlestrengsblod, og at dette måtte være udtryk for, at anvendelse af stamceller fra navlestrengsblod af EU anses for endel af den fremtidige sygdomsbehandling.

For så vidt angår fortolkningen af begrebet "sundhed" anførte han, at alternativ behandling, herunder lydterapi, er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, selv om der ikke er nogen garanti for, at de alternative behandlingsformer har nogen effekt.

Hertil kommer, at lovgivningen ikke fordrer, at stamcellerne rent faktisk anvendes, idet f.eks. levering af blod er momsfritaget, uanset om blodet faktisk anvendes. Der må derfor ses på ydelsens objektive karakter, hvilket for så vidt angår finansielle ydelser følger af EF-domstolens dom i sag nr. C-2/95.

Endelig skal der henses til den rivende udvikling inden for forskningen på dette område.

Der kan ikke stilles krav om, at den samme leverandør leverer begge ydelser, idet der bl.a. i EF-domstolens dom i sag nr. C-76/99 (Kommissionen mod Frankrig) var tale om særskilte leverandører.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet den påklagede afgørelse stadfæstet.

På retsmødet har styrelsen bl.a. anført, at det ikke kan lægges til grund, at selskabets ydelser leveres med henblik på senere sygdomsbehandling, og at de udtagne stamceller vil udgøre en integreret del af en eventuel senere sygdomsbehandling. Styrelsen henviste herved til Lov om patienters retsstilling.

Det afgørende må være, hvad selskabet leverer her og nu, jf. bl.a. EF-domstolens dom i sag nr. C-287/00 (Kommissionen mod Tyskland).

Endelig kan en ydelse kun være "i nær tilknytning" til en hovedydelse, hvis begge ydelser leveres af den samme leverandør. Da dette ikke er tilfældet i denne sag, kan selskabets ydelser allerede af denne grund ikke anses for at være i nær tilknytning til sygdomsbehandling.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, at hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed er fritaget for afgift.

Bestemmelsen implementerer bl.a. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b, i 6. momsdirektiv, hvorefter hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil, udført af offentligretlige organer, eller under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner, er fritaget for afgift.

I EF-domstolens dom i sag nr. C-76/99 (Kommissionen mod Frankrig) er det i præmis 22 og 23 fastslået, at bestemmelsen ikke indeholder nogen definition af begrebet transaktioner "i nær tilknytning til" hospitalsbehandling og pleje, og at dette begreb ikke skal fortolkes særligt indskrænkende, da fritagelsen skal sikre, at det ikke bliver uforholdsmæssigt dyrt at opnå pleje og hospitalsbehandling på grund af de forøgede omkostninger til sådan pleje, hvis de selv eller transaktioner i nær tilknytning hertil var pålagt moms.

I dommens præmis 27 er det endvidere fastslået, at begrebet transaktioner "i nær tilknytning til" svarer til det forhold, der er mellem en sekundær ydelse og en hovedydelse, jf. herved præmis 30 i EF-domstolens dom i sag nr. 349/96, hvorefter en ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser.

I EF-domstolens dom i sag nr. C-45/01 er det i præmis 33 fastslået, at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at den ikke tager sigte på ydelser, der hverken har forbindelse med hospitalsbehandling af modtagerne af ydelserne eller eventuel pleje af disse.

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at selskabets ydelser i form af udtagning, transport, analyse og opbevaring af nyfødtes navlestrengsblod leveres, med henblik på, at de udtagne stamceller fra navlestrengsblodet skal anvendes til behandling af sygdomme, i det omfang dette, måtte vise sig muligt.

Det lægges endvidere til grund, at de udtagne stamceller fra navlestrengsblodet vil kunne udgøre en integreret del af en eventuel senere sygdomsbehandling, idet de udtagne stamceller vil kunne være selve grundlaget for, at den pågældende sygdom kan behandles.

Den eventuelle senere egentlige sygdomsbehandling må anses for hospitalsbehandling omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Selskabets ydelser i form af udtagning, transport, analyse og opbevaring af nyfødtes navlestrengsblod kan imidlertid ikke anses for ydelser i nær tilknytning til hospitalsbehandling, selv om ydelserne vil kunne udgøre en integreret del af en eventuel senere sygdomsbehandling.

Der er herved henset til, at begrebet transaktioner i "nær tilknytning til" må forstås således, at de omhandlede transaktioner skal være nært knyttet til en konkret hospitalsbehandling, og at det herved er en forudsætning, at transaktionerne vil kunne indgå som en integreret del af hospitalsbehandlingen.

Selskabets ydelser er ikke nært knyttet til en konkret hospitalsbehandling. Det er endvidere ikke sikkert, at selskabets ydelser vil kunne indgå som en integreret del af en hospitalsbehandling, da det bl.a. er usikkert, om udtagne stamceller fra navlestrengsblod vil kunne anvendes til behandling af sygdomme, og da det ikke er givet, at det barn, der har fået udtaget og opbevaret stamceller fra navlestrengsblod, i løbet af livet vil få sygdomme, som kun kan behandles ved anvendelse af stamcellerne.

Denne fortolkning af bestemmelsen findes ikke at være i strid med præmis 23 i EF-domstolens dom i sag nr. C-76/99 (Kommissionen mod Frankrig), hvorefter begrebet transaktioner i "nær tilknytning til" ikke skal fortolkes særligt indskrænkende.

Da selskabets ydelser således ikke kan anses for ydelser i nær tilknytning til hospitalsbehandling og pleje, er ydelserne ikke omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Der kan derfor ikke gives selskabet medhold i den principale påstand.

For så vidt angår selskabets subsidiære påstand, hvorefter ydelserne i form af indsamling, transport og analyse af navlestrengsblodet skulle være momsfritagne, bemærkes, at disse ydelser heller ikke er nært knyttet til en konkret hospitalsbehandling og dermed heller ikke omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Der kan således ikke gives selskabet medhold i den subsidiære påstand, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes.

..."

Der er til brug for formalitetsproceduren bl.a. fremlagt en artikel af 21. juni 2007 fra Dagens Medicin, hvoraf fremgår, at Rigshospitalet til allogen behandling har gennemført et forsøg med indhøstning af navlesnorsblod, der samles i en fælles skandinavisk blodbank, og at hospitalet har søgt om bevilling til at gøre ordningen permanent. Af artiklen fremgår bl.a.:

"Pilotprojektet har vist, at det kan lade sig gøre, og dermed er perspektivet åbent for at etablere navlesnorsdonation på et ikke-kommercielt grundlag, hvor alle kan få glæde af behandlingsmulighederne. Det drejer sig blandt andet om børn og teenagere op til 40 kilo, som nu vil have adgang til den optimale behandling for leukæmi og en række medfødte immunsygdomme, siger overlæge i Rigshospitalets Blodbank, Ebbe Dickmeiss."

Procedure

H1 A/S har gjort gældende, at stamceller fra navlesnorsblod i dag anvendes til behandling af flere sygdomme til såvel allogen behandling, som autolog behandling.

Omfanget af sagsøgers udlevering af nedfrosset navlesnorsblod samt antallet af hospitalsbehandlinger med anvendelse af det hos selskabet nedfrossede navlesnorsblod er irrelevant for vurderingen af, hvorvidt selskabets ydelse er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovgivningen, idet ydelsen alene har til formål at indgå i en eventuel senere hospitalsbehandling, såfremt dette måtte blive nødvendigt.

En afvisning af momsfritagelse vil medføre en fordyrelse af den samlede behandling - og det der står i nær tilknytning hertil -, hvilket er i strid med selve formålet med momsloven og momssystemdirektivet, jf. blandt andet præmis 23 i sag 76/99, Kommisionen mod Frankrig,

H1 A/S har i relation til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 gjort gældende, at selskabets ydelse er omfattet af begrebet "anden egentlig sundhedspleje" og følgelig momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, hvorved særlig bør vægtes, at selskabet og dets aktiviteter er omfattet af lov om markedsføring af sundhedsydelser, persondataloven og lov om patienters retsstilling, at selskabets virksomhed fra april 2007 har skullet indhente tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til udøvelse af sine aktiviteter, som følgelig alene kan drives, såfremt en offentlig autorisation opnås, at ydelserne er anerkendt såvel lægefagligt som politisk som et middel til sygdomsbekæmpelse, samt at ydelserne i form af udtagning og testning/analyse leveres af autoriseret medicinalpersonale.

H1 A/S har anført, at momsloven implementerer bestemmelserne i 6. momsdirektiv, nu momssystemdirektivet, og momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 13 A, stk. 1, litra b, i 6. momsdirektiv, nu artikel 132, stk. 1, litra b i momssystemdirektivet.

H1 A/S har i den anledning gjort gældende, at selskabets ydelse er at anse som en ydelse "i nær tilknytning til" hospitalsbehandling, hvorved særlig bør vægtes, selskabets samlede aktivitet med indsamling, transport, analyse og opbevaring af navlesnorsblod skal anses som en ydelse tæt knyttet til sygdomsbekæmpelse, at selskabets ydelse ikke udgør et mål i sig selv, men derimod er et middel til at nå målet i form af eventuel fremtidig hospitalsbehandling, at selskabets ydelse følgelig utvivlsomt har tilknytning til - og udgør et led i - hospitalsbehandling, og følgelig er en sekundær ydelse til en potentiel hovedydelse, som er hospitalsbehandling, at selskabets ydelser er uomgængeligt nødvendigt for at nå de terapeutiske mål, der forfølges med den pågældende senere hospitalsbehandling i form af forebyggelse, behandling og helbredelse af sygdomme, såfremt det for at nå de terapeutiske mål er påkrævet at behandle med stamceller fra navlesnorsblod, og at den tidsmæssige forskydning mellem selskabets ydelse og hovedydelsen, den konkrete hospitalsbehandling, er af underordnet betydning.

Såfremt momsfritagelse udelukkes som følge af tidsperspektivet mellem udtagning og anvendelse, vil dette kunne medføre, at også andre behandlingsmetoder med tidsmæssige forskydninger, herunder f.eks. profylaktiske indgreb, heller ikke vil kunne opnå momsfritagelse, idet den juridiske fortolkning ikke er sammenfaldende med - og dermed ikke tager hensyn til - den lægevidenskabelige forskning og resultater, og dermed de vilkår, der gør sig gældende til anvendelse af denne forskning, som f.eks. udtagning af stamcelle fra navlesnorsblod i forbindelse med en fødsel, da dette er det eneste tidspunkt sådanne stamceller kan udtages, og selskabets ydelser følgelig er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, jf. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b).

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at idet stamcellerne alene kan indgå i en eventuel senere behandling, der vil være momsfritaget hospitalsbehandling, er det risikofrit at momsfritage ydelsen, idet der ikke er risiko for, at ydelsen/stamcellerne senere kan overgå til forbrug, der måtte være pålagt moms. Således vil stamcellerne enten blive anvendt i behandlingsøjemed eller ikke blive anvendt overhovedet.

For så vidt angår spørgsmålet om forelæggelse for EF-domstolen har H1 A/S anført, at det fremgår af EF-domstolens praksis, at de i momssystemdirektivets artikel 132 anførte fritagelser, herunder artikel 132, stk. 1, litra b), indeholder selvstændige fællesskabsretlige begreber. Medmindre der foreligger en praksis på fortolkningen af begreberne, eller såfremt begrebsforståelsen er åbenbar, er det som udgangspunkt alene EF-domstolen, der er kompetent til at fortolke og fastlægge indholdet og rækkevidden af de pågældende begreber.

EF-domstolen, har endnu ikke haft anledning til at udtale sig om, hvorledes begrebet "i nær tilknytning hertil" i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b, skal fortolkes i relation til forståelsen af begrebets tidsmæssige perspektiv. Således indeholder den foreliggende praksis ikke klare fortolkningsbidrag til, hvorvidt begrebet indeholder en tidsmæssig betingelse, der forudsætter, at hovedydelsen, hospitalsbehandling, skal være igangværende/aktualiseret eller i det mindste forventet/tilrettelagt, på tidspunktet for levering af den sekundære ydelse; selskabets ydelse.

Som følge heraf består en rimelig tvivl om fortolkningen af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b), der er følgelig et behov for, at EF-domstolen, med henblik på en ensartet fællesskabsretlig anvendelse af fritagelsesbestemmelsen i direktivet i relation til hospitalsbehandling og pleje, tager stilling til, om selskabets ydelser kan anses for ydelser i nær tilknytning til hospitalsbehandling eller pleje i direktivets forstand.

Sagen bør derfor forelægges for EF-domstolen med henblik på at sikre denne rette fortolkning, rækkevidde og fremtidige anvendelse af de pågældende regler og begreber.

Skatteministeriet har gjort gældende, at der ikke foreligger nogen rimelig tvivl om fortolkningen af de af sagsøgeren påberåbte bestemmelser i 6. momsdirektiv, der nødvendiggør forelæggelse, jf. EF-Traktatens artikel 234, stk. 2.

Det følger af fast retspraksis vedrørende anvendelsen af forelæggelsesbestemmelsen i artikel 234, at der alene skal ske forelæggelse, hvis der består en rimelig tvivl om forståelsen af fællesskabsretten af betydning for sagen, som nødvendiggør forelæggelse. Der skal således ikke ske forelæggelse, hvis den påberåbte EU-bestemmelses ordlyd og formål ikke giver anledning til tvivl, eller hvis EF-Domstolens praksis allerede har taget stilling til fortolkningen.

Kravet om, at der skal foreligge en rimelig tvivl om fortolkningen af EU-bestemmelser, der har relevans for sagens afgørelse, er ikke opfyldt, og forelæggelse som begæret af sagsøgeren er således ikke nødvendig.

Skatteministeriet har i den forbindelse anført, at det følger af EF-Domstolens faste praksis, at den hospitalsbehandling og pleje, der er omfattet af artikel 13 A, stk. 1, litra b, er den, der har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller anomalier, jf. dom i sag C-45/01, præmis 48, dom i de forenede sager C-394/94 og C-395/04, præmis 24, og senest dom af 8. juni 2006 i sag C-106/05, præmis 27.

Ved sidstnævnte dom har Domstolen samtidig fastslået, at medicinske analyser foretaget af et privatretligt laboratorium, som praktiserende læger har anmodet om som led i deres lægebehandling, og som har profylaktisk observation og undersøgelser af patienter som formål, kan være omfattet af momsfritagelsen i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b, jf. C-106/05-dommen, præmis 30-31 og 39.

Domstolen har videre fastslået, at kun tjenesteydelser, der logisk ligger inden for rammerne af hospitalsbehandling og pleje, og som udgør et led i leveringen af disse ydelser, og som er uomgængeligt nødvendige for at nå de terapeutiske formål, der forfølges ved disse ydelser, kan udgøre "transaktioner i nær tilknytning" i bestemmelsens forstand. Det er kun sådanne ydelser, der kan påvirke omkostningerne til sundhedspleje, som den pågældende fritagelse skal gøre mere tilgængelig for enkeltpersoner, jf. C-395/04-dommen, præmis 25.

Kravet om, at den pågældende biydelse eller sekundære ydelse, der påstås at have nær tilknytning til selve den momsfritagne hovedydelse, skal være "uomgængelig nødvendig" for at nå det mål, der tilsigtes med selve den momsfritagne ydelse, følger i øvrigt af Domstolens praksis vedrørende fritagelsesbestemmelserne i artikel 13 A, jf. herved dom i sag C287/00, Kommissionen mod Tyskland, præmis 48, og dom i sag C-415/04, præmis 27.

Endvidere følger det udtrykkeligt af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 2, litra b, første led, at tjenesteydelser eller levering af goder ikke omfattes af bl.a. den i bestemmelsens stk. 1, litra b, fastsatte fritagelse, såfremt de ikke er uomgængelig nødvendige for udførelsen af de transaktioner, der er fritaget for afgift.

I C-45/01-dommen fastslog Domstolen, præmis 33, at ordene "nær tilknytning til" i bestemmelsen i artikel 13 A, stk. 1, litra b, ikke tager sigte på ydelser, der hverken har forbindelse med hospitalsbehandling af modtagerne af ydelserne eller eventuelt pleje af disse. Ydelserne skal have en sekundær karakter i forhold til en hospitalsbehandling eller pleje.

Det kan udledes af Domstolens praksis, at de omhandlede ydelser skal indgå som et uomgængelig nødvendigt (logisk) led i en konkret iværksat eller påtænkt hospitalsbehandling, eller pleje af den pågældende med et specifikt terapeutisk formål, og at ydelsen skal være leveret til en person eller en patient efter ordination eller henvisning fra enten læge, hospital eller andet autoriseret sundhedsfagligt personale.

Skatteministeriet har gjort gældende, at der i nærværende sag ikke er tale om en konkret iværksat eller påtænkt hospitalsbehandling eller pleje af den pågældende, og at udtagningen af stamcellerne fra navlesnorsblodet allerede af den grund udgør ikke noget uomgængelig nødvendigt led i en hospitalsbehandling eller pleje i fritagelsesbestemmelsens forstand.

Skatteministeriet har henvist til Domstolens dom i den såkaldte blodprøvesag, sag C-76/99, Kommissionen mod Frankrig, hvor Domstolen fastslog følgende, jf. præmis 24:

"Når der nemlig er tale om en eventuel momsfritagelse for overførsel af udtagne medicinske prøver, må det tages i betragtning, med hvilket formål disse prøver er udtaget. Når personalet inden for sundhedsvæsenet, der er bemyndiget hertil, med henblik på udarbejdelse af diagnose og med behandlingsformål henviser en patient til at få foretaget en analyse, skal overførsel af den udtagne prøve, som logisk ligger imellem udtagningen og den egentlige analyse, anses for at stå i nær tilknytning til analysen og skal følgelig være fritaget for moms (jf. med hensyn til ydelser, som, da de ikke har et sådant behandlingsformål, skal være pålagt moms, dom af 14.9.2000, sag C-384/98, D.

..."

Skatteministeriet har herved anført, at det afgørende for blodprøve-sagens udfald var, at det offentlige sygehuspersonale med et direkte behandlingsformål havde henvist patienten til at få udtaget og analyseret en blodprøve på et specialiseret laboratorium med henblik på at få stillet en diagnose som led i en konkret hospitalsbehandling, og at overførslen af blodprøven fra det prøveudtagende til det prøveanalyserende laboratorium med Domstolens ord "logisk" lå imellem blodprøveudtagningen og blodprøveanalysen. På samme måde blev de medicinske analyser, der var tale om i C-106/05-sagen, foretaget på vegne af to laboratorieforeninger, der var dannet af privatpraktiserende læger, der havde anmodet om analyserne som led i deres lægebehandling.

De faktiske omstændigheder i blodprøve-sagen og C-106/05-sagen adskiller sig afgørende fra omstændighederne i nærværende sag, hvor udtagningen af navlesnorsblod med henblik på opbevaring af stamceller ikke sker som et uomgængelig nødvendigt og logisk led i en hospitalsbehandling eller pleje med et specifikt terapeutisk formål, og hvor ydelserne ikke foretages på foranledning af lægefagligt personale, hverken hospitalslæger eller privatpraktiserende læger.

Landsretten begrundelse og resultat

Da det ikke af ordlyden af 6. momsdirektiv, artikel 13 A, stk. 1, litra b - nu artikel 132, stk. 1, litra b i momsdirektivet, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 - eller praksis fremgår, at det for momsfritagelse er et krav, at en ydelse skal være knyttet til en konkret hospitalsbehandling, finder landsretten, at der foreligger en sådan tvivl om fortolkningen af begrebet "i nær tilknytning" til hospitalsbehandling og pleje, at spørgsmålet herom skal forelægges for EF-domstolen, jf. EU-traktatens artikel 234, stk. 2, hvorfor

b e s t e m m e s

H1 A/S' anmodning om præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen tages til følge.