Parter:
B-2866-97:
A
(advokat A1)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten)
og
B-2867-97:
B
(advokat a2, Å-BY)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten)
Afsagt af dommerne:
3 dommere
Sagen angår
Den 29. august 1997 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, A, med hensyn til opgørelsen af sagsøgerens kapitalindkomst for indkomståret 1992:
|
"Kapitalindkomst |
|
|
Beskatning af kursgevinst i henhold til kursgevinstlovens § 7
A, stk. 1
|
32.940 kr. |
...
Det fremgår af sagens oplysninger, klageren ultimo 1991 erhvervede for nom. 16.470.000
statsgældsbeviser 9 % Stgb. III 1992 til kurs 99,375. Klageren har samtidig optaget lån til erhvervelse
af statsgældsbeviserne i B-bank, der har haft håndpant i beviserne som sikkerhed for lånet.
Skatteforvaltningen har anset en kursgevinst på 32.940 kr. for skattepligtig i henhold til
kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1. Skatteforvaltningen har herved anført, at der er en
klar sammenhæng mellem erhvervelsen af statsgældsbeviserne og låneoptagelsen.
Kursgevinst til beskatning efter kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, er opgjort således:
|
Udtrækning nom. 16.820.000 kurs 100 |
16.470.000 kr. |
|
Kursværdi pr. 16.6.92 (if. oplysninger fra B-bank: kurs 99,80) |
16.437.060 kr. |
|
Kursgevinst til beskatning |
32.940 kr. |
Skatteforvaltningen har herved ikke anset forholdet for omfattet af undtagelsesbestemmelsen i
kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt. Det er herved forvaltningens opfattelse, at man
ikke ved bedømmelse af, hvorvidt arrangementet har givet tab efter skat kan bortse fra andre
dispositioner i 1992, der har påvirket opgørelsen af skattepligtig indkomst.
Skatteforvaltningen har til belysning af det omhandlede arrangements resultat før skat foretaget
2 skatteberegninger.
- 1.
- Beregning på grundlag af det selvangivne
- 2.
- Beregning, hvor der bortses fra renteindtægter og
-udgifter vedrørende omhandlede arrangement.
I begge beregninger er indkomstskatten 0. Beregning 1 viser en negativ skattepligtig indkomst
på -116.341 kr., der modregnes i 6 % og 12 % skatter. Beregning 2 viser en negativ skattepligtig
indkomst på -1.352.947 kr., hvoraf der er 1.112.740 kr. til fremførsel til efterfølgende indkomstår.
Skatteværdien af dette underskud vil udgøre ca. 53 % eller 589.756 kr.
Det er herefter forvaltningens opfattelse, at resultatet af arrangementet skal opgøres således:
|
Tab før skat, if. revisors opgørelse |
-69.266 kr. |
|
Skattebesparelse 1991, if. revisors opgørelse |
892.909 kr. |
|
Skat i 1992 svarende til skatteværdien af det "manglende
underskud" 53 % af 1.115.843 kr.
|
-589.756 kr. |
|
Gevinst efter skat |
233.887 kr. |
Sagen har i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 4, været forelagt
Ligningsrådet med bl.a. ovennævnte beregninger.
Ligningsrådet har ved brev af 21. april 1994 tilsluttet sig, at den af skatteforvaltningen foreslåede
beskatning gennemføres.
Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens
skatteansættelse for indkomståret 1992 nedsættes med 36.640 kr. vedrørende omhandlede
kursgevinst.
Advokaten har fremlagt følgende beregning foretaget af klagerens revisor:
Arrangement 1:
|
Køb obligationer december 1991, nom.
16.470.000 kr.
|
|
16.367.063 kr. |
|
Vedhængende renter |
|
452.925 kr. |
|
|
|
16.819.988 kr. |
|
|
|
|
|
Renter lån B-bank 1991 |
955.884 kr. |
|
|
Renter lån B-bank 1992 |
245.694 kr. |
1.201.578 kr. |
|
|
|
18.021.566 kr. |
|
|
|
|
|
Indfrielse obligationer |
16.470.000 kr. |
|
|
Renter af obligationer ved indfrielse |
1.482.300 kr. |
|
|
|
|
17.952.300 kr. |
|
Tab før skat |
|
-69.266 kr. |
|
Skattebesparelse 1991 af 1.438.747 |
892.909 kr. |
|
|
Skat 1992 af 1.262.885 kr. |
-840.892 kr. |
52.017 kr. |
|
Tab arrangement 1 efter skat |
|
-17.249 kr. |
Til støtte for den nedlagte påstand har advokaten gjort gældende, at kursgevinsten må anses
som skattefri i medfør af kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt., da det samlede
resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat, selv uden beskatning efter § 7 A, stk. 1.
Hun har dertil anført, at man ikke kan anvende den af skattemyndighederne og Ligningsrådet
anlagte fortolkning om, at den enkelte skatteyders samtlige dispositioner må tages i betragtning.
Videre har hun anført, at de enkelte investeringspakker må behandles ens, uanset hvilket
skatteyder, der har deltaget.
Hun har gjort gældende, at der er 3 mulige opgørelsesmetoder:
- 1.
- Arrangement 1 og arrangement 2 vurderes isoleret,
dvs. opgørelsen for arrangement 1 for 1991/1992
foretages uden hensyn til arrangement 2, ligesom
opgørelsen for arrangement 2 for 1992/1993
foretages uden hensyn til arrangement 1.
- 2.
- Arrangementerne vurderes under ét for 1991-1993,
således at der tages hensyn til samtlige effekter af
arrangement 1 og arrangement 2.
- 3.
- Der foretages en vilkårlig skæring af
arrangementerne, således at arrangement 1 for 1991
og 1992 opgøres under hensyntagen til en del af
arrangement 2, nemlig den del af arrangement 2, der
vedrører 1992, mens arrangement 2 for 1992 og
1993 opgøres under hensyntagen til, dels en del af
arrangement 1, nemlig den del af arrangement 1, der
vedrører 1992, og dels en del af et 3. arrangement,
nemlig den del af dette 3. arrangement, der vedrører
1993.
Hun har dertil anført, at en opgørelse af arrangementernes resultat må foretages efter
fremgangsmåde nr. 1 eller nr. 2. Hun har anført, at en vilkårlig skæring som nævnt under nr. 3, og
som foretaget af skattemyndighederne ikke kan accepteres. Dertil har hun anført, at
skattemyndighedernes opgørelsesmetode medfører, at der ved opgørelsen af arrangement 1 tages
hensyn til (a) hele arrangement 1, samt (b) halvdelen af arrangement 2 (den del af arrangement 2,
der vedrører 1992). Ved opgørelsen af arrangement 2 tages hensyn til (a) halvdelen af arrangement
1 (den del af arrangement 1, der vedrører 1992), (b) hele arrangement 2, og (c) halvdelen af et tredje
arrangement (den del af dette tredje arrangement, der vedrører 1993). Hun har hertil anført, at
hverken formuleringen i kursgevinstlovens § 7 A, bestemmelsens forarbejder eller
cirkulæret til kursgevinstlovens giver anledning til en sådan opgørelse.
Hun har endvidere anført, at beregningen af resultatet af arrangement 1 ikke er gennemført
konsekvent, idet skattemyndighederne for den del af arrangementet, der vedrører 1991 har anvendt
"den faktiske skattemæssige værdi af rentefradraget". For den del af arrangement 1, der vedrører
1992, har skattemyndighederne anvendt en metode, hvor der "bortses fra renteindtægter og -
udgifter, der vedrører det omhandlede arrangement. Denne beregning (beregning 2) indebærer for
arrangement 1, at der er bortset fra renteindtægterne fra arrangement 1, der vedrører indkomståret
1992. Disse renteindtægter er således ikke medregnet i den alternative beregning.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes. Styrelsen har dertil anført, at der
ved beregningen i henhold til kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt., af om det
samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under ét er negativt efter skat, må tages hensyn til
samtlige dispositioner foretaget af skatteyderen det pågældende år. Styrelsen har dertil anført, at der
ikke i bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne til bestemmelsen findes holdepunkter for, at
beregningen skal foretages isoleret og uden hensyn til øvrige indkomstforhold. Styrelsen har anført,
at der således skal tages hensyn til klagerens samlede beskatningsforhold og dermed den faktiske
skatteværdi af henholdsvis fradragsberettigede udgifter og skattepligtige indtægter for det enkelte
arrangement. Videre har styrelsen anført, at det samlede resultat ud fra de foreliggende beregninger
bliver positivt, hvorfor der skal ske beskatning af omhandlede kursgevinster i henhold til
kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1.
Told- og Skattestyrelsen har bestridt, at der ved foretagne beregninger er skiftet
opgørelsesprincip. Det er dertil bemærket, at arrangementerne har påvirket indkomstansættelserne
således:
|
Arrangement 1 |
|
|
Indkomståret 1991 |
|
|
Selvangivet skattepligtig indkomst |
191.820 kr. |
|
Renteudgifter af arrangementet |
1.408.809 kr. |
|
Indkomst ekskl. arrangementet |
1.600.629 kr. |
|
Indkomståret 1992 |
|
|
Selvangivet skattepligtig indkomst |
- 116.341 kr. |
|
Renteindtægter af arrangementet |
1.236.607 kr. |
|
Indkomst ekskl. arrangementet |
-1.352.948 kr. |
|
Arrangement 2 |
|
|
Indkomståret 1992 |
- 116.341 kr. |
|
Renteudgifter af arrangementet |
2.476.060 kr. |
|
Indkomst ekskl. arrangementet |
2.359.719 kr. |
|
Indkomståret 1993 |
|
|
Selvangivet skattepligtig indkomst |
- 224.644 kr. |
|
Renteindtægter af arrangementet |
2.160.000 kr. |
|
Indkomst ekskl. arrangementet |
-2.384.644 kr. |
Told- og Skattestyrelsen har anført, at da der ved beregningen af resultatet skal tages hensyn til,
hvilke faktiske skattemæssige konsekvenser dispositionerne har medført, har ligningsmyndigheden
derfor vedrørende arrangementet 1 taget udgangspunkt i den faktiske skattemæssige værdi af
rentefradraget i 1991, der med udgangspunkt i revisorens beregning er opgjort til 892.909 kr. Det er
dertil bemærket, at styrelsen har foretaget en skatteberegning for indkomståret 1991, hvor
skatteværdien er opgjort til 924.443 kr. (samlet skat, if. beregning 1.125.779 kr. - samlet skat, if.
årsopgørelsen 201.366 kr.).
Videre har Told- og Skattestyrelsen anført, at der ikke ved de foretagne beregninger ses at være
skiftet opgørelsesprincip.
Landsskatteretten skal udtale:
Efter bestemmelsen i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, medregnes gevinst på
fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring er
erhvervet for lånte midler. Efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., finder beskatning efter stk. 1 dog ikke
sted, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede økonomiske resultat vedrørende lånet og
fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. i.
Henset til bestemmelsens ordlyd og forarbejder finder retten, at der ved beregningen af, om det
samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat, må tages hensyn til
samtlige dispositioner foretaget af skatteyderen det pågældende år, således at der tages hensyn til
skatteyderens samlede beskatningsforhold og herunder den faktiske skatteværdi af henholdsvis
fradragsberettigede udgifter og skattepligtige indtægter for det enkelte arrangement. Retten finder
således, at det er det faktiske resultat for den pågældende skatteyder, der er afgørende.
Ud fra denne angivne opgørelsesmetode og ud fra de i sagen foreliggende oplysninger og
beregninger finder retten endvidere, at det må lægges til grund, at det samlede økonomiske resultat
herefter bliver positivt. Der skal følgelig ske beskatning af kursgevinsten i henhold til
kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, hvorfor den påklagede ansættelse vil være at
stadfæste.
..."
Samme dag afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende As
kapitalindkomst for indkomståret 1993. I kendelsen stod følgende:
|
"Kapitalindkomst |
|
|
Beskatning af kursgevinst i henhold til kursgevinstlovens § 7 A,
stk. 1
|
216.000 kr. |
...
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 14. december 1992 har anmodet B-bank,
F-by om, at stille en kreditfacilitet på i alt 25.560.000 kr. til rådighed. Denne etableres som
trækningsret pr. 16. december 1992 på en af klagerens konti i B-bank.
Af skrivelse af 14. december 1992 fra klageren til B-bank fremgår bl.a.:
"jeg tilbyder,
- at
- indfri gælden 22.02.1993. Forfaldsbeløb er kr.
26.260.060,
- at
- forrente gælden med p.t. 14,50 % p.a. (divisor 360)
med rentetilskrivning 16.12.1992, for perioden frem til
22.02.1992
- at
- betale renter 16.12.1992 med kr. 700.060,00 ..."
Den 16. december 1992 har klageren endvidere erhvervet nom. 24.000.000 kr. Danske
Statsgældsbeviser 93.1 for kurs 99,1.
Klageren har i december 1993 indgået et nyt arrangement. Han har den 16. december 1993
gennem P-Bank i L-by købt obligationer nom. 36.000.000 B.T.A.N. 8 % 89/94 med udløb den 12.
januar 1994. Til finansiering heraf har klageren optaget et lån i samme bank på 38.880.000 Franske
Franc til en forretning på 11,27 %.
Den skattemæssige påvirkning heraf er i 1993:
|
Vedhængende renter |
3.095.095 |
|
Forudbetalte renter på lån |
381.378 |
|
Renteudgifter heraf i alt i 1993 |
3.476.473 |
Skatteforvaltningen har udarbejdet følgende opgørelse over resultatet af investeringerne:
|
nom. 24.000.000 kr. danske statsgældsbeviser 93.1 til kurs
99,1
|
23.784.000 |
|
Vedhængende renter i 296 dage |
1.776.000 |
|
I alt |
25.560.000 |
|
Betalt renter af lån 14,5 % af 25.560.000 kr. for perioden 16.
december 1992 til 20. februar 1993 betalt den 16. december
1992
|
700.060 |
|
Lånebeløb i alt |
26.160.000 |
|
|
|
|
Obligationerne udtrukket den 20. februar 1993 |
24.000.000 |
|
Renteindtægt af obligationerne pr. 20. februar 1993 |
2.160.000 |
|
|
26.160.000 |
|
Underskud før skat |
100.060 |
|
|
|
|
Kursgevinst 24.000.000-23.784.000 |
216.000 |
|
|
|
|
Nettorenteudgift: |
|
|
1.776.000 + 700.060 - 2.160.000 |
316.060 |
|
|
|
|
Skattefordel heraf minimum 53,16 % svarende til laveste
marginalskat i 1992 og 1993
|
148.043 |
|
Gevinst efter skat men før beskatning af kursgevinst |
67.957 |
Efter skatteadministationens opgørelse er det samlede resultat vedrørende fordringerne og lånet
således positivt efter skat (uden beskatning af kursgevinsten efter kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1)
Klageren revisor har lavet følgende opgørelse med beregning af resultatet efter skat:
|
Køb af obligationer nom. 24.000.000 |
23.784.000 |
|
Vedhængende renter ved køb af obligationer |
1.776.000 |
|
|
25.560.000 |
|
Renter lån B-bank 1992 |
700.060 |
|
|
26.260.060 |
|
|
|
|
Indfrielse af obligationer 1993 |
24.000.000 |
|
Renter obligationer ved indfrielse |
2.160.000 |
|
I alt |
26.160.000 |
|
|
|
|
Tab før skat |
100.060 |
|
Skattebesparelse 1992 |
1.583.761 |
|
Skat 1993 68.86 % af 2.160.000 |
- 1.487.376 |
|
Tab efter skat |
3.675 |
Efter revisors opgørelse er der således tab før som efter skat. Skatten for 1993 er beregnet
under forudsætning af, at man ikke etablerer et tilsvarende obligationskøb for lånte midler ved
udgangen af 1993.
Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse anset klageren for skattepligtig af
kursgevinst på 216.000 kr. efter kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1. Nævnet har herved
henset til, at anskaffelsen af statsgældsbeviser er sket for lånte midler, og at der er en klar
sammenhæng mellem erhvervelsen og låneoptagelsen. Videre har nævnet bemærket, at det
optagne lån står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som klagerens øvrige virksomhed og
privatforbrug betinger, og at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det optagne lån i B-bank
overstiger de skattepligtige indtægter af statsgældsbeviserne. Nævnet har fundet, at det samlede
resultat vedrørende lånet og købet af statsgældsbeviserne under ét er positivt. Endvidere har nævnet
henvist til, at Ligningsrådet ved brev af 15. marts 1995 har besluttet, at beskatning af kursgevinsten
kan gennemføres.
Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens
skatteansættelse for indkomståret 1993 nedsættes med 216.000 kr. vedrørende kursgevinst ved
indfrielse af nom. 24.000.000 kr. Danske Statsgældsbeviser 93.1.
..."
Den øvrige del af kendelsen er bortset fra beløbsangivelserne identisk med den
førstnævnte kendelse, og den påklagede ansættelse blev stadfæstet.
Landsskatteretten har den 29. august 1997 ligeledes afsagt 2 kendelser vedrørende sagsøgeren
Bs kapitalindkomst for indkomstårene 1992 og 1993, som bortset fra beløbsangivelser
er identiske med kendelserne vedrørende A.
Parternes påstande
Under disse sager, som er anlagt den 28. november 1997, har A nedlagt påstand
om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for
indkomståret 1992 nedsættes med 32.940 kr. fra minus 83.401 kr. til minus 116.341 kr., samt at hans
skattepligtige indkomst for indkomståret 1993 nedsættes med 216.000 kr. fra minus 8.644 kr. til
minus 224.644 kr.
B har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hans
skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 nedsættes med 33.640 kr. fra minus 68.761 kr. til
minus 102.401 kr., samt at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1993 nedsættes med
216.000 kr. fra 125.540 kr. til minus 90.460 kr.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsøgernes revisor, F1, F-by, har den 30. marts 1999 udarbejdet en beregning over
konsekvenserne af arrangement 2 uden indarbejdelse af konsekvenserne af arrangement 1 og 3.
Beregningen ser for så vidt angår A således ud:
|
"Skattepligtig indkomst, selvangivet 1992 |
|
-116.341 |
|
Tilbageførelse af renteindtægt fra arrangement I i 1992 |
|
-1.236.607 |
|
Indkomst 1992 uden arrangement I |
|
-1.352.948 |
|
|
|
|
|
Selvangivet indkomst 1992 |
|
-116.341 |
|
Tilbageførsel af renteindtægt fra arrangement I i 1992 |
|
-1.236.607 |
|
Tillæg af renteudgift fra arrangement II i 1992 |
|
+2.476.060 |
|
Skattepligtig indkomst 1992 uden påvirkning af
arrangement I og II |
|
1.123.112 |
|
|
|
|
|
Selvangivet indkomst 1993 |
|
-224.644 |
|
Tilbageførsel af renteudgift fra arrangement III i 1993 |
|
+3.476.385 |
|
Indkomst 1993 uden konsekvens af arrangement III i
1993 |
|
3.251.741 |
|
|
|
|
|
Selvangivet indkomst 1993 |
|
-224.644 |
|
Tilbageførsel af renteindtægt fra arrangement II i 1992 |
|
-2.160.000 |
|
Tilbageførsel af renteudgift fra arrangement III i 1992 |
|
+3.476.385 |
|
Skattepligtig indkomst 1993 uden påvirkning af
arrangement II og III. |
|
1.091.741 |
|
|
|
|
|
Vi har beregnet konsekvenserne for arrangement II
for A således: |
|
|
|
|
|
|
|
Tab før skat af arrangement II |
|
-100.060 |
|
|
|
|
|
Skat af indkomst for 1992 uden indgåelse af
arrangement, jævnfør vort brev af 29. maj 1997
|
737.691 |
|
|
Skat af indkomst for 1992 uden påvirkning af
arrangement I, men med påvirkning af arrangement II,
jævnfør vedlagte beregning
|
15.817 |
|
|
|
|
|
|
Skattebesparelse 1992 |
|
+721.874 |
|
|
|
|
|
Skat af indkomst for 1993 uden indgåelse af
arrangementer, jævnfør vort brev af 29. maj 1997
|
719.820 |
|
|
Skat af indkomst for 1993 uden påvirkning af
arrangement III, men med påvirkning af arrangement II
og underskudsfremførsel fra 1992, jævnfør vedlagte
beregning
|
1.594.405 |
|
|
|
|
|
|
Mer medskat 1993 ved arrangement II |
|
-874.585 |
|
|
|
|
|
Tab efter skat |
|
-252.771 |
..."
Beregningen vedrørende B udviser ligeledes et tab efter skat.
Der er mellem parterne enighed om de talmæssige opgørelser i sagerne, og der er ikke
uenighed om, at fordringerne er erhvervet for lånte midler.
Parternes argumenter
Sagsøgerne har til støtte for deres påstande gjort gældende, at de af sagsøgte foretagne
indkomstforhøjelser savner hjemmel. De i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1, jf. stk. 3,
stillede betingelser for at gennemføre beskatning af de i sagen omhandlede kursgevinster er ikke
opfyldt. Sagsøgerne har over tid, herunder i de omhandlede indkomstår, foretaget flere successive
køb af fordringer. De i 1992 realiserede kursgevinster vedrører obligationer, der er erhvervet i 1991
og indfriet i 1992. De i 1993 realiserede kursgevinster vedrører obligationer, der er erhvervet i 1992
og indfriet i 1993.
Da der er tale om flere successive arrangementer, der hviler på hvert sit aftalegrundlag, skal
vurderingen af, hvorvidt det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under ét er negativt
efter skat, selv uden beskatning efter § 7 A, stk. 1, foretages på et af 3 grundlag,
således 1) at hvert arrangement skal vurderes isoleret og således uafhængigt af øvrige
arrangementer, 2) at et givet arrangement betragtes som et hypotetisk sidste led i en kæde, således
at også konsekvenserne af det umiddelbart forudgående arrangement inddrages, eller 3) at samtlige
arrangementer betragtes under ét for en given periode. De anførte opgørelsesmetoder har støtte i
ordlyden af § 7 A, stk. 3, 2. pkt., og denne bestemmelses forarbejder.
Når resultatet af de i sagen omhandlede arrangementer efter sagsøgernes opfattelse skal
opgøres på en af nævnte måder, skyldes det, at der alene ved disse fremgangsmåder tages hensyn
til samtlige skattemæssige konsekvenser af et givet arrangement, herunder navnlig den skattebyrde,
der er knyttet til renteindtægterne fra arrangementernes udløbsår. Når der tages hensyn til denne
beskatning, vil det samlede resultat vedrørende lånene og fordringerne under ét være negativt efter
skat, selv uden beskatning af kursgevinsterne. Kursgevinsterne i sagen er derfor skattefrie i medfør
af den dagældende kursgevinstlov.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at kursgevinsterne er skattepligtige i
medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 7 A, stk. 1. Det bestrides, at de samlede
økonomiske resultater vedrørende lånene og fordringerne under et er negative efter skat, selv uden
beskatning efter kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1. Bedømmelsen af, om resultatet af
det enkelte arrangement er negativt eller positivt efter skat, må foretages ved at sammenligne
henholdsvis den skat, der ville være blevet udløst, hvis arrangementet ikke var indgået med den
skat, der udløses som følge af arrangementet. Ved denne beregning må der tages hensyn til
samtlige dispositioner foretaget af sagsøgerne det pågældende år, således at der tages hensyn til
sagsøgernes samlede beskatningsforhold og herunder den faktiske skatteværdi af henholdsvis
fradragsberettigede udgifter og skattepligtige indtægter for det enkelte arrangement. Det er således
det faktiske resultat for sagsøgerne, der er afgørende. Der skal derfor ved opgørelsen af
arrangement 1 ikke ses bort fra den renteudgift, der opstår i samme indkomstår i forbindelse med
optagelsen af lånet til brug for køb af obligationer vedrørende arrangement 2.
Tilsvarende skal der for arrangement 2's vedkommende ved opgørelsen ikke ses bort fra den
renteudgift, der relaterer sig til arrangement 3. Denne opgørelsesmetode er i overensstemmelse med
kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3, 2. pkt. Det gøres herved gældende, at hvert
arrangement skal opgøres for sig, og at det med den i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 3,
2. pkt. anvendte formulering er forudsat, at der skal foretages en samlet bedømmelse af det enkelte
afsluttede skattearrangements konsekvenser for skatteyderens beskatningsforhold. Hvis man skulle
opgøre arrangement 1 i overensstemmelse med sagsøgernes opfattelse, ville der ikke blive foretaget
en opgørelse af resultatet af hvert enkelt arrangement. Endvidere ville konsekvensen være, at
sagsøgerne vilkårligt kunne udskyde beskatningstidspunktet, hvilket ikke er i overensstemmelse med
det formål, der lå bag indførelsen af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 7 A, stk. 1.
Begrundelse og konklusion
Det fremgår af forarbejderne til kursgevinstloven, at formålet med bestemmelserne i den
dagældende § 7 A var at sikre et hjemmelsgrundlag for at beskatte kursgevinster på
fordringer som blev erhvervet for lånte midler i forbindelse med arrangementer, der ikke tjente et
reelt økonomisk formål, men alene beroede på skattetekniske overvejelser.
Lovens udgangspunkt var derfor efter § 7 A, stk. 1, at gevinst på fordringer skulle
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den pågældende fordring
var erhvervet for lånte midler. Det skulle dog bl.a. ikke gælde, hvis den skattepligtige kunne
godtgøre, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under ét var negativt efter skat
selv uden beskatning efter stk. 1.
Ved fastlæggelsen af, om betingelserne i undtagelsesbestemmelsen i lovens § 7 A, stk. 3, 2. led er opfyldt, må der ved opgørelsen
af "det samlede resultat" i
overensstemmelse med almindelige ligningsmæssige principper tages hensyn til sagsøgernes øvrige
skattemæssige dispositioner i det pågældende år, således at opgørelsen bygger på den faktiske
skattemæssige værdi af fradragsberettigede udgifter og skattepligtige indtægter for det pågældende
arrangement.
Det følger endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at bedømmelsen af, i hvilket omfang de
fradragsberettigede udgifter vedrørende lånet overstiger de skattepligtige indtægter af fordringerne,
og om lånet og fordringerne giver positivt resultat efter skat, "foretages for den skattepligtiges
samlede ejer- henholdsvis skyldnerperiode". Bemærkningerne må i den givne sammenhæng forstås
således, at de relaterer sig til det enkelte arrangement, når dette løber over flere skatteår, men ikke
angår flere successive arrangementer.
Efter lovens ordlyd, formål og forarbejder må det herefter, som anført af sagsøgte, lægges til
grund, at der i tilfælde af flere fortløbende arrangementer af den pågældende karakter skal foretages
en opgørelse af det enkelte arrangements konsekvenser for sagsøgerne efter skattemyndighedernes
opgørelsesmetode, således at beskatningstidspunktet ikke udskydes vilkårligt.
Idet bemærkes, at der mellem parterne er enighed om den talmæssige opgørelse i sagerne, har
sagsøgerne på dette opgørelsesgrundlag ikke godtgjort, at betingelserne for at ikke at blive beskattet
af kursgevinster efter § 7 A, stk. 1, er opfyldt, og landsretten tager derfor sagsøgtes
frifindelsespåstande til følge.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 13.000 kr. i sagsomkostninger til
sagsøgte.
Inden 14 dage skal sagsøgeren, B, betale 18.000 kr. i sagsomkostninger til
sagsøgte.